Digitalisering stiller krav til sikkerheden

0
331

Industri 4.0, herunder The Connected Enterprise, hvor digitaliseringen dominerer og binder alle led sammen i Industrial Internet of Things (IIoT),
stiller krav til blandt andet sikkerheden og hastigheden.

Digitaliseringen er ikke et valg; den er et vilkår for, at virksomhederne kan konkurrere og sælge de produkter eller services, der skal ud til kunden.

Undersøgelser viser, at det er omkring 20 procent af virksomhederne, der aktivt har taget til digitaliseringen til sig, mens resten følger lidt afventende med.

– For mange virksomheder kommer digitaliseringen med en helt ny kultur og et helt nyt mindset. Ledelsen skal i højere grad tænke i Smart Manufacturing, hvor man sammenbinder intelligente enheder, hvis branchen vil være med i kapløbet om konkurrenceevne, fortæller Felix Langkjær, der er Country Sales Director, Nordics hos Rockwell Automation, der rådgiver virksomhederne i den digitale transformation.

Brug data til at forudse fremtiden
Rockwell Automation arbejder blandt andet med integrerede systemer, der kan høste data, som gør det muligt at styrke beslutningsprocesserne. Resultatet er en ny tilgang til arbejdet, der forbinder mennesker, processer og teknologier på en helt ny måde.

De data, der høstes og behandles ved Smart Manufacturing, kan bruges til at forudse og forebygge fejlene, før de sker og være med til at optimere arbejdsprocesserne, hvilket i sidste ende betyder, at stærkere produkter og services finder vej til markedet.

For mange virksomheder kommer digitaliseringen med en helt ny kultur og et helt nyt mindset. Ledelsen skal i højere grad tænke i Smart Manufacturing, hvor man sammenbinder intelligente enheder, hvis de vil være med i kapløbet om konkurrenceevne

Få sikker fjernadgang
I dag sikrer soft- og hardware, at operatører, maskinbyggere og virksomhedsledere har fjernadgang til data, så de fra et centralt sted i verden kan monitorere og sammenligne data fra alle maskiner ude på de forskellige sites – uanset hvor i verden maskinerne står.

Ud over performance giver data et vigtigt indblik i vedligehold, og maskinerne kan tilses, inden slitagen påvirker produktionen eller i værste fald ender i driftsstop.

Fjernadgangen til maskinerne og i det hele taget hele Smart Manufacturing aspektet stiller store krav til sikkerheden, fordi virksomhederne jo gerne selv skal have indflydelse på, hvem der har adgang til de vitale data.

– Den intelligente drift, hvor alt er koblet sammen, udfordrer sikkerheden. Når produktionerne bliver digitaliserede rejses spørgsmålet om sikkerhed, og her kan vores løsninger hjælpe med at beskytte enhederne mod uønsket adgang udefra, forklarer Felix Langkjær.

Tænk sikkerheden ind
Hos Rockwell Automation er de ikke i tvivl om, at sikkerheden skal tænkes ind fra begyndelsen af den digitale rejse. Antallet af hackerangreb mod industrien er steget dramatisk gennem de senere år.

– Vi hører hele tiden, at vi skal beskytte os mod hackere på hjemmefronten, være opmærksom på vores færden på hjemmesider, have sikre passwords, og passe på hvem vi giver personlige informationer til på nettet, siger Felix Langkjær og uddyber:

– Den kultur har været temmelig fraværende ude i industrien, men ikke desto mindre er det en vigtig opgave for ledelsen ikke blot at have den rigtige soft- og hardware, men også at få medarbejderne til at blive en del af sikkerhedskulturen.

Læs mere om, hvordan Rockwell Automation kan hjælpe din virksomhed med at blive klar til at indføre IIoT, og hvad der skal til af nødvendige ændringer i driften for at få det fulde udbytte af fremskridtet.

Undersøgelse viser, at industrien er villig, men ikke forberedt, til at indføre IIoT. Tre fjerdedele af producenterne siger, at de vil øge brugen af intelligente enheder eller indlejret intelligens i produktionen over de kommende to år. Mange producenter siger også, at de fortsat ikke er sikre på, hvordan de bedst kan udnytte IIoT.

Læs mere på rockwellautomation.dk