Den bæredygtige, digitale tvilling indtager virkeligheden

0
375

Innovation er en vigtig nøgle til at sikre en mere bæredygtig industri. Derfor må danske virksomheder ikke tøve med at adoptere teknologier og tage nye muligheder som den digitale tvilling til sig.

Peter Bornerup, Sales Director for Factory Automation i Siemens Digital Industries.

Førhen var der en skarp afgrænsning af de elektriske, mekaniske og automatiserede processer ude i industrien, men med digitalisering er siloerne blevet brudt ned, og processerne sker nu i samarbejde og integreres i virksomhedernes strategier.

Den bæredygtige tvilling
Digitaliseringen sikrer en sammenhængskraft i værdikæderne, fordi alt er koblet sammen, og vi ser en tendens, hvor den digitale tvilling – altså den digitale model af selve det fysiske apparat – er ved at overtage førerpositionen.

Den digitale tvilling er en bæredygtig metode, som gør det muligt at designe og fejlfinde alt fra en maskine til en hel produktion, før man fysisk opbygger den.

Under drift kan data fra den fysiske produktion føres tilbage til den digitale tvilling og dermed give overblik over driftssikkerheden, optimere på fremtidens produktion og medvirke til at skabe nye forretningsmodeller.

– Ved at simulere maskinerne og produktionen i et virtuelt miljø, kan man omkostningseffektivt finde og rette de fejl man ofte ser i den virkelige verden. Vi ser, at idriftsættelsestiden kan reduceres med over 50%, og det er jo en kæmpe værditilvækst både for maskinleverandøren og fabrikkerne. Derfor er den digitale tvilling et godt eksempel på en bæredygtig teknologi, der også skærper konkurrenceevnen, forklarer Peter Bornerup, der er Sales Director for Factory Automation i Siemens Digital Industries.

Når teknologien giver mening, så følger effektiviteten og bæredygtigheden med

Data skal udnyttes optimalt
Brugen af andre teknologier som Cloud, Edge og AI sikrer industrien, at de effektivt og uden spild kan producere kundetilpassede produkter i små partier. Data tilfører værdi i økosystemerne, og hos Siemens byder de virksomheder med digitalt fokus velkommen med blandt andet Industrial Edge-teknologier.

Her opsamles og analyseres data direkte på maskinerne, og alle softwareapplikationer udrulles og opdateres fra et centralt administrationssystem.

Det kan naturligvis kombineres med en cloud løsning, der forbinder produktionsenheder, systemer og maskiner, så den værdifulde viden f.eks. kan bruges til procesoptimering, kvalitetsforøgelse, ekstra service samt sikring af drift.

Tag godt imod robotterne
Hvor Industri 3.0 arbejdede med automation, handler 4.0 om digitalisering, og selv om nogle virksomheder stadig tøver en smule, har Peter Bornerup et godt råd:

– Digitaliseringen åbner op for at gøre tingene smartere, grønnere og mere konkurrencedygtigt. Robotterne og digitaliseringen er ikke en trussel – tværtimod.

Teknologierne vil være med til at sikre, at vi også fremadrettet kan holde arbejdspladser på danske hænder. For mange virksomheder betyder det, at de skal gentænke forretningsmodellerne og se, hvor digitaliseringen giver mening.

– Det handler om at begynde med de små ting, men samtidig at have blikket rettet mod de store ændringer. Når teknologien giver mening, så følger effektiviteten og bæredygtigheden med, fortæller Peter Bornerup, der sammen med andre kolleger hjælper virksomheder med at komme godt i gang med digitaliseringen.

Sæt standarden for sikkerheden
Mange er nervøse omkring digitaliseringen og sikkerheden – og med rette. Hackerangrebene har aldrig været mere udbredte. Det handler ikke længere om at have en strategi, hvis man bliver angrebet, men når man bliver angrebet.

IT-sikkerhed er en forudsætning for digitalisering og Industri 4.0. Japan har som det første land indført lovgivning om standarder på området for cyber security.

– Sammen med 15 andre selskaber som Total, Airbus, Dell, IBM er vi gået sammen i Charter of Trust for at arbejde sammen om minimumsstandarder for cyber security, så vi i branchen taler samme sprog, siger Peter Bornerup.

Det er nu 127 år siden, at Siemens etablerede sig i Danmark og har været en del af det danske samfunds udvikling lige siden. Siemens vil i fremtiden fortsat være Danmarks partner, når teknologi, digitalisering og bæredygtighed skal sikre velfærden og konkurrenceevnen.

Læs mere på

www.siemens.dk/digital-enterprise