Digitalisering i form af automatiseret software er blevet en af de nye vinderstrategier i et marked, hvor forandringsparathed er altafgørende for at kunne konkurrere globalt. Derfor vælger flere og flere virksomheder at digitalisere dele af forretningen for at bevare fleksibiliteten, agiliteten og evnen til hurtigt at kunne omstille sig.
Digitaliseringen betyder, at mange af de løsninger, som før kun var forbeholdt de helt store virksomheder, i dag også er blevet økonomisk tilgængelige for de små og mellemstore virksomheder, som kan optimere processerne. De nye teknologier sikrer, at mange flere virksomheder kan automatisere de arbejdsopgaver, som ikke ligger tæt på kerneopgaverne og derved fokusere på udviklingen af produkter samt services og styrke konkurrenceevnen.
”Ved at digitalisere for eksempel økonomifunktionen kan virksomhederne spare tid ved at strømline manuelle funktioner og dermed gøre op med den kultur, hvor man bruger 20 forskellige Excel-ark til at holde styr på tallene,” forklarer Claus Finderup Grove, der er CEO hos Konsolidator.
Få tallene realtime
Hos Konsolidator arbejder de netop med at gøre virksomhedernes finansielle konsolidering og rapportering mere enkel. Det sker ved at standardisere og automatisere processen, hvilket frigiver tid og løfter kvaliteten.
En anden fordel ved at digitalisere og derved samle data, at det bliver lettere for bestyrelse, ledelse og medarbejdere i en virksomhed hurtigt at få adgang til tallene. Konsolidators løsning med cloudbaseret regnskabskonsolidering og rapportering betyder, at tallene kan leveres meget hurtigt – indenfor minutter og timer frem for dage og uger. Udover at tallene viser et billede i realtid, så frigiver det tid til ledelsen.
”Når virksomheder digitaliserer økonomifunktionen og arbejder i et standardiseret format, bliver de også mindre personafhængige, fordi det ikke er en håndfuld medarbejdere i virksomheden, der står med hele ansvaret. I stedet ligger oplysningerne nu i strukturerede og sikre databaser, hvilket skaber transparens,” siger Claus Finderup Grove og uddyber:
”Digitaliseringen gør op med kulturen af små gule lapper, hvor Bente fra regnskab har skrevet en vigtig note, som måske ikke kommer med, fordi sedlen ender på gulvet.”
Vejen til præcision
Når det er algoritmer, der overtager regnskaberne, reducerer det naturligvis også de menneskelige fejl, som helt naturligt vil forekomme, når det er medarbejderne, der har ansvaret for regnskabet. I stedet træder præcisionen i kraft, hvilket også fremmer dokumentationen.
Mange virksomheder oplever tilmed, at når de digitaliserer processerne, så medfører det, at de selv får en mere struktureret tilgang til at indsamle og håndtere data.
Let at komme i gang
Hos Konsolidator har de lavet løsninger, som er lette at komme i gang med.
”Der er jo ingen, som magter at sætte sig over i hjørnet og læse en tyk manuel. Derfor har vi designet løsninger, der er intuitive at bruge præcist som Facebook og LinkedIn, så medarbejderne kun behøver en kort introduktion for at komme i gang,” fortæller Claus Finderup Grove.
Konsolidator® er en cloudbaseret SaaS løsning.
Det betyder, at virksomhederne betaler et fast, lavt månedligt abonnement, og ikke behøver at bekymre sig om installationer, backups og opdateringer. Data er trygt lagret i skyen, og nye funktioner og systemopgraderinger bliver øjeblikkeligt tilgængelige.Læs mere om mulighederne på
Her er det også muligt at booke en demo for at se, hvordan løsningen virker.