Løftet til fremtidens anlæg og byggeri

0
368
”Den lille robot er blevet meget populær, fordi det eneste, håndværkeren skal løfte, er fjernbetjeningen, som kun vejer ganske få gram.

Tunge løft og arbejdsstillinger, der slider på skuldre og ryg, er velkendte i bygge- og anlægsbranchen. Men ved at tænke intelligente løsninger og bruge vakuum løfteudstyr styrkes ergonomien, og arbejdskraften udnyttes bedre.

Allan Laursen

Det er ikke blot en slidsom og monoton opgave for håndværkerne at håndtere de mange tunge elementer på byggepladsen; opgaverne med at løfte kræver ofte også mere end en mand. Udsigten til en lettere hverdag er lige ved hånden.

Hos AL-LIFT har de specialiseret sig i at udvikle kraner, vakuum løfte- og håndteringsudstyr, der gør hverdagen nemmere og arbejdet mere effektivt.

Glasmover fra AL-LIFT kan løfte op til 450 kg. Robotten, der styres med en fjernbetjening, kan løfte emnet fx et vinduesparti tre meter op. Den hydrauliske styring og det justerbare drejehoved, gør det let for håndværkerne af få elementet på plads helt uden slidsomme løft. Derudover kan Glasmover betjenes af en enkelt håndværker, hvor der normalt skal to til at løfte et element. Robotten kan også løfte sandwichelementer, der er populære i byggeriet, tunge branddøre osv. 

”Den lille robot er blevet meget populær, fordi det eneste, håndværkeren skal løfte, er fjernbetjeningen, som kun vejer ganske få gram. På de mindre opgaver behøver virksomhederne nu kun at sende én mand ud for at løse jobbet,” siger Allan Laursen, der er stifter og indehaver af AL-LIFT.

AL-TAGVAC klarer opgaven på taget

En anden nyhed fra AL-LIFT er AL-TAGVAC, der forandrer arbejdsdagen for taglæggerne. Den lille maskine til tagplader blev opfundet på opfordring af en kunde.

”En af vores gode kunder SAMI-BYG A/S ved Ole Sandbæk Mikkelsen, som vi har handlet med i 30 år, efterspurgte en maskine, der kunne hjælpe med 50.000 m2 tag på en erhvervsbygning,” siger Allan Laursen og uddyber:

”Efter en uges manuelt arbejde med tagpladerne havde medarbejderne ondt i højre arm og skulder efter de mange monotone bevægelser, så vi udviklede AL-TAGVAC”.

Den lille maskine viste hurtigt sit værd ved at lægge 450 tagplader, hvor er håndværker typisk lægger 350 plader om dagen. Samtidig har håndværkerne en meget mere skånsom arbejdsdag, fordi de ikke skal løfte tagpladerne, og maskinen kan betjenes stående via en bøjle i styret. 

”Vi har oplevet, at når vi har demomodeller ude at arbejde, så køber håndværksmestrene dem på stedet, når vi skal hente maskinerne efter prøveperioden. Medarbejderne plejer at sige, at skal maskinen ned af taget, så følger de med,” siger Allan Laursen med et smil og fortæller, at Byggeriets Arbejdsmiljøbus – bam-bus.dk mener, at der er stor fremtid for den lille maskine. En lang stribe virksomheder er allerede skrevet op til demomodellerne af AL-TAGVAC. 

Maskinerne kan gøre det hårde monotone arbejde, hvor håndværkerne bliver skånet. Det giver også god mening i en tid, hvor pensionsalderen hele tiden hæves, og mange i branchen ser frem mod et endnu længere arbejdsliv, hvor kræfterne skal være i behold. Ved at udnytte arbejdskraften intelligent skærpes de danske virksomheders konkurrenceevne.

Hos AL-LIFT har de specialiseret sig i at udvikle kraner, vakuum løfte- og håndteringsudstyr, der gør hverdagen nemmere og arbejdet mere effektivt.

Udstyr der passer til opgaverne  

Hos AL-LIFT har de et større udvalg af løfteudstyr til branchen, hvor virksomhederne finder alt fra svingkraner til traverskraner, løftegrej til trucks m.m. Også i udlandet bliver der lagt mærke til den danske producent, der blandt andet har udviklet en maskine til tunnelarbejde i Stockholm, hvor elementer på otte tons skal løftes, roteres 90 grader, inden de monteres på tunnelvæg under Stockholm by.

”Vi udvikler selv maskinerne, så vi er sikre på, at de passer perfekt til de opgaver, de skal løse og tilfører værdi til virksomhederne,” forklarer Allan Laursen.  

Få hjælp til opgaven

Mange virksomheder tøver lidt med at indføre vakuumløftere på arbejdspladsen. Så hos AL-LIFT rådgiver de kunderne om, hvilke løsninger der vil skabe merværdi og styrke konkurrenceevnen. 

”Valget af maskine afhænger af, hvilke materialer og løfte-opgaver den enkelte virksomhed har, derfor bruger vi tid sammen med kunden på at finde de bedste løsninger, som bliver en investering i fremtiden,” siger Allan Laursen.  

Egen import sikrer gode priser

Hos AL-LIFT har de også egen produktion af aluminiums-traversskinner til loftmontage. Egen produktion sikrer ikke blot en høj kvalitet, men også en garanti for de bedste priser til kunderne.

”Når vi selv producerer, er der ingen fordyrende mellemled. Det er præcist, som når vi udvikler løfteudstyret, at vi vil være helt tæt på vores produkter, fordi det giver kunderne de bedste løsninger,” forklarer Allan Laursen.

Allan Laursen startede i 1988 med at producere løfte- og håndteringsudstyr. AL-LIFT er i dag førende indenfor sit forretningsområde med mange unikke produkter og med eksport over det meste af Europa. 

Læs meget mere om alle mulighederne for at gøre hverdagen lettere og mere effektiv på

www.al-lift.com