IT-support med fokus på en verden i forandring

0
277

Corona har øget fokus på hjemmearbejde. Med det kommer et øget behov for sikkerhed på hjemmearbejdspladser og på al den data, der ligger i cloudsystemer. 

Gregor Frimodt-Møller, CEO, any.cloud

Hjemmearbejde er eksploderet, siden COVID-19 vendte verden på hovedet. Manges arbejdsliv blev helt anderledes, da de nu skulle arbejde hjemme på enten fuld- eller deltid. Det har også haft kæmpe betydning for firmaet any.cloud, der leverer IT-support og cloudløsninger. 

”En positiv ting for os var at folk jo stadig havde brug for IT-hjælpen. Men vi skulle finde ud af, hvordan vi løste det, når der var nedlukning af samfundet”. 

Det siger Gregor Frimodt-Møller, der er CEO og grundlægger af any.cloud. 

”Vi omstillede til at lave remote support.  Corona blev en katalysator. Men det er egentlig en solstrålehistorie. Vi oplevede, at den support vi kunne give, var mere agil og innovativ og god for kunden,” siger han. 

any.cloud startede helt tilbage i 1998 som en garageopstart. Firmaet knoklede sig op gennem kerneværdierne service og stærk fokus. 

”Vores fokus er service og kvalitetet. Kan vi ikke levere noget, der er helt i top, vil vi ganske enkelt ikke levere det,” siger Gregor Frimodt-Møller. 

Sådan var det fra starten. Kunderne skal føle sig taget ekstra særligt af, når de ringer til any.cloud. 

”Tilbage i 1998 delte vi fysisk reklamer ud i postkasser. Og så sad vi og ventede på opkald. En dag ringede telefonen. Og så fokuserede vi 100 procent på service, så vi kunne få dem til at ringe igen. Og få dem til at anbefale os til andre,” siger han og forklarer, at man ind til for fire år siden slet ikke opererede med marketing. ”Vi kørte i 18-19 år alene på relationer. Det er indgroet hos os,” fortæller Gregor Frimodt-Møller og fortæller, at any.cloud er den mindste ISO-certificerede virksomhed i Danmark. 

I dag består firmaet af cirka en tredjedel klassisk IT-support. Resten er hovedsageligt fokus på cloudløsninger i meget høj kvalitet. Det er noget, mange store virksomheder i Danmark har helt styr på. Men mange mindre kunne godt have mere fokus på sikkerhed. 

”Vi lever lidt i en osteklokke i Danmark. Det er mangel på viden og kompetencer. Man vil jo gerne lave sine kerneydelser, men så er der mange tilfælde, hvor IT ikke er topprioritet,” siger Gregor Frimodt-Møller. ”Vi skal lave mest muligt, og kunden skal lave mindst muligt,” siger Frimodt-Møller og fortsætter: 

”Vi er billigere end at ansætte en selv. Og samtidig skal der være folk til at tage sig af andre softwareløsninger. Vi samler det hos os i en pakke. Det giver en økonomisk vinding,” siger Frimodt-Møller og forklarer, at de leverer infrastrukturen som netværk, fiber, cloudprodukter og rådgiver om, hvordan det hele integreres. 

”På den lange bane skal vi være linket mellem teknologier og kunden,” siger han.  

ReSources kalder any.cloud den supportløsning, der er omdrejningspunktet i virksomhedens kommunikation med og servicering af kunderne. 

”Med ReSources limer vi din forretning sammen med cloud-ydelser med topsikrede datacentre og fiberlinjer. Tilmed har vi har blandt andet udviklet vores eget krypterede fildelingssystem, der gør det nemt for dig som kunde at dele filer uden for organisationen på en sikker måde,” siger Gregor Frimodt-Møller. 

Og som med alt andet i any.cloud er det en innovativ løsning, der kan imødekomme nye behov og markeder. Noget, der jo i den grad er blevet nødvendigt i disse omskiftelige tider. Hovedgrunden til, at de er så gode til at løfte denne opgave er det ekstreme fokus.

”Vi har nærmest tunnelsyn på vores produkter. Vi har ikke mange produkter, for så kan man ikke sikre den højeste kvalitet. Vi har altid haft få produkter. Og når vi tager et nyt produkt ind, er det typisk fordi vi erstatter noget andet med det. Det er en smal portefølje, vi har, og det er helt bevidst.” 

Og kunden oplever, at det er hjemmevandt og trygt at ringe til dem. Når en kunde ringer ind, er telefonsystemet forbundet med any.clouds systemer, så den, der tager telefonen ved, hvem det er der ringer, før de er i røret. Så slipper kunden for at fortælle den samme historie igen og igen. Det gør det hele trygt og nemt.

any.cloud

Etableret i 1998 af Gregor Frimodt-Møller, Adrian Frimodt-Møller og Thomas Allentoft, hvor fokus primært var mac-computere

ISO27001-certificeret IT-support -og konsulentfirma. 

Også specialister i cloudløsninger, hvor man arbejder meget sammen med giganten IBM og Veeam. 

Er af IBM blevet tildelt priser i 2017, 2019 og igen i 2020 som mest innovative partner i Europa.

Har udover Danmark også afdelinger i Finland, Tjekkiet og Polen.