Byd fremtidens hjemmekontor velkommen med Teams Connect

0
261
Med Teams Connect kan du på få minutter flytte din arbejdsplads fra kontoret til dit hjem eller andre steder, hvis du vil arbejde på farten.

Med det nye samarbejds- og kommunikationsværktøj Teams Connect integrerer 3Business telefoni med avancerede opkaldsmuligheder til fast pris i Microsoft Teams og gør det dermed endnu nemmere for virksomheder at optimere arbejdsgange og tilpasse sig fremtidens arbejdsstruktur ved hjælp af den populære samarbejdsplatform.

Det handler ikke kun om brugervenlighed og nem kommunikation. Det er et spørgsmål om fundamentalt at optimere arbejdsgangene og processerne i virksomheden

Corona har ændret hverdagen markant i mange virksomheder, der har måttet skifte gear og lægge en ny struktur for deres arbejdsplads og måde at samarbejde og kommunikere på. Blandt andet har coronakrisen på kort tid gjort mange danskere til superbrugere af Microsoft Teams. Samarbejdsplatformen integrerer videomøder, chat, opkald og fildeling i ét program og takket være 3’s integration af telefoni, er Teams Connect et komplet arbejdsværktøj, som kan være med til at gøre arbejdspladser landet over mere effektive og agile. 

Ifølge Sigurd Leth, direktør for 3Business, løfter de mange muligheder i Microsoft Teams dermed potentialet i samarbejdsplatforme og unified communications-løsninger til nye højder.

”Det handler ikke kun om brugervenlighed og nem kommunikation. Det er et spørgsmål om fundamentalt at optimere arbejdsgange og processer. På få minutter kan du flytte din arbejdsplads fra kontoret til dit hjem eller andre steder. Alle fordelene i platformen følger med dig rundt, når du bruger Teams Connect. Derudover er der ingen tvivl om, at Teams tiltaler de yngre generationer på arbejdsmarkedet, som er vant til at bevæge sig ubesværet mellem forskellige kommunikationsformer. Teams Connect er på flere måder en investering i fremtiden,” siger Sigurd Leth.

Corona-krisen har i høj grad påvirket vores vante rutiner og sat spørgsmålstegn ved de arbejdsrammer, som almindeligt har været normalen for danske virksomheder. Produktivitet er ikke længere begrænset til én bestemt lokation. I takt med at medarbejdere rykker deres arbejdsplads væk fra kontoret, har mange bemærket fordelene ved at arbejde ’remote’ og samarbejde effektivt på tværs af lokationer og landegrænser. 

Effektivitet på hjemmefronten
Mange virksomheder har under Corona øjnet fordelene ved at give medarbejdere frihed til at bestemme over deres hverdag og arbejde. Virksomheder har nemlig set en øget produktivitet og effektivitet, og man har oplevet en forhøjet work-life balance og større glæde blandt medarbejderne. Det mener blandt andre Jonas Padsgaard, CEO og medejer af 3-kunden Skovdal Nordic. 

”Krisen har lært os nye måder at samarbejde på. Det har været nemt at omstille sig til den ’nye normal’, og vi har kunnet arbejde effektivt og sikkert hjemmefra. Det har skabt sammenhold på tværs af vores kontorer i Danmark, såvel som i London, når vi kan mødes online over Microsoft Teams”.

Hold produktiviteten oppe uanset hvor I befinder jer
Med Teams Connect fra 3Business kan medarbejderne arbejde, hvor de har lyst. Det bliver endda nemmere at holde privatliv og arbejdsliv adskilt, da produktet bliver føjet til virksomhedens eksisterende abonnementsaftale. Det er derfor nemt for virksomheden at administrere, da der kun skal være ét abonnement pr. medarbejder. Hver medarbejder får desuden et separat telefonnummer til Teams, hvilket især er en fordel, hvis medarbejderen henter Teams-app’en på telefonen. Når man har downloadet Teams-appen, kan man modtage opkald, chatte og holde møder som normalt. 

”Det betyder, at du bliver fri for at bære rundt på din arbejdstelefon, hvis du bruger Teams-telefonnummeret som dit primære erhvervsnummer. Det er en virkelig smart feature ved Teams Connect, som mange har stor glæde af,” siger Sigurd Leth.

Udland koster ikke ekstra
Som Teams Connect-bruger kan du frit ringe til eksterne numre, uanset om de er på deres mobil, fastnet eller Teams-brugere i andre virksomheder.

”Det betyder ganske enkelt, at du kan ringe til alle dine kontakter på telefonen gennem Teams, uanset om de sidder i Danmark eller i udlandet. Det er nemt, driftssikkert og forudsigeligt. Vi har mange kunder, som før corona rejste meget, men som nu i stedet ringer ekstremt meget til udlandet uden ekstra telefonomkostninger, fordi det hele er til fast pris,” siger Sigurd Leth.

Det virtuelle møde er naturligt – og en del af fremtiden
I dag er det virtuelle møde blevet en naturlig option, når vi indkalder hinanden til møder, og gevinsten ved den populære samarbejdsplatform viser sig både på langdistance og helt lokalt.

”Det tog kun et par uger i coronakrisen, før en meget stor del af vores egen mødeaktivitet var flyttet til Teams. Ærligt talt så brugte vi ikke Teams ret meget før corona – nu bruger vi ikke andet. Vi bruger det også internt mellem etagerne for at reducere smitterisikoen. I dag er 50 procent af vores kundemøder nok videomøder. Før corona var det måske to procent. Mange kunder forventer det, og som mange andre virksomheder har vi også oplevet, at det kan øge produktiviteten at tage mødet på Teams.”

Teams Connect aktiverer udringningsfunktionen i Microsoft Teams og er kompatibel med 3’s erhvervsabonnementer og 3Kontakt-porteføljen.

Medarbejderne får et separat telefonnummer til Teams.

Med Teams Connect kan medarbejderne ringe til alle gennem Teams – uanset om modtageren har Teams eller ej.

Afregningen foregår gennem den eksisterende abonnementsaftale og opgøres pr. bruger.

Konfigurationen foregår i samarbejde med it-konsulenthuset RackPeople, som er certificeret Microsoft Guld-partner inden for Communications og Cloud Productivity

Se mere på

www.3.dk/business