Håndlavet i Australien, elsket over hele verden

0
227

De ikoniske støvler fra R.M. Williams blev første gang lavet i 1932 og håndhæver fortsat samme høje kvalitet.

Da Reginald Murray Williams i 1932 så behovet for fodtøj, der kunne modstå det hårde liv i Australiens outback, besluttede han sig for at udvikle den ultimative støvle til formålet.

Han brugte måneder på at undersøge, hvordan man af kun ét stykke kvalitetslæder kunne sy en støvle, for han var klar over, at det var syninger, der gjorde støvler svage og fik læderet til at briste. Resultatet blev en støvle, der kunne – og stadig kan – modstå stort set alt, og som siges at kunne holde et helt liv.

Her 87 år senere er støvlerne fra R.M. Williams stort set identiske med de oprindelige, selvom man med tiden har udvidet med flere hælhøjder, forskellige skosnuder og et bredt udvalg af lædertyper og indfarvninger.

Kernen i R.M. Williams støvleproduktion er det stolte håndværk. Hver eneste støvle er håndsyet og har gennemgået 80 forskellige processer, før den kommer på display i forretningen.

Stolte håndværkstraditioner
Det er det stolte håndværk, der er kernen i produktionen af støvler, som stadig foregår i R.M. Williams hjemby, Adelaide, der er hovedstad i delstaten South Australia.

Her arbejder 300 medarbejdere hver dag på at fremstille støvler til kunder over hele verden efter håndværkstraditioner, der nedarves fra generation til generation.

Hver støvle gennemgår 80 forskellige processer, og det tidløse design med kun én enkelt syning i hælen giver støvlerne et særligt stilfuldt og elegant udtryk, hvor læderet virkelig kommer til sin ret.

Former sig efter foden
Det unikke ved R.M. Williams støvler er naturligvis også den ultimative komfort. Fordi der ikke er nogen generende syninger, former læderet sig efter foden, præcis som en handske gør efter en hånd.

Det betyder, at støvlerne kun bliver mere og mere behagelige at gå i, og læderet smukkere og smukkere at se på, efterhånden som de brugt – vel at mærke hvis man husker at pleje dem efter forskrifterne.

Støvlerne er unisex, og der er modeller til både hverdag og fest. Man kan vælge den ultimative løsning at få syet sine helt egne støvler efter mål, eller man kan vælge mellem tre forskellige skosnuder, to bredder og mange forskellige lædertyper og indfarvninger.

Se udvalget i København
I sommeren 2018 åbnede R.M. William en flagship store på Købmagergade midt i København, hvor man kan se det store udvalg af støvler, bælter, punge, nøgleringe og tasker, men du kan også finde støvlerne hos forhandlere over hele landet.

Se mere på www.rmwilliams.dk

Støvlerne er unisex-modeller, men udvalget rummer både forskellige hælhøjder, skosnuder, indfarvninger og lædertyper.