Den populære stentøjsserie RAW fra aida fås i en fin og nordisk inspireret grøn farve, der er perfekt til at dække bordet med. Serien er udviklet i samarbejde med livsstilsikonet Christiane Schaumburg-Müller.
Moderne og retro på én gang
Moderne design og klassiske produktionsmetoder mødes i kollektionen RAW Northern Green, der med sin superlækre grønne farve, er det perfekte match når sommerbordet skal dækkes.
Kollektionen er skabt i samarbejde med skuespillerinde, livsstilsekspert og modeikon Christiane Schaumburg-Müller, der er kendt for sit skarpe blik for design, interiør og mode.
Hele RAW-universet er typisk skandinavisk i sit udtryk, og udover stentøj anvendes materialer som teaktræ, kork, genbrugslæder og glas. Alt sammen i et enkelt, nordisk design med en snert af retro-feeling.
Håndlavet med historie
RAW har sin oprindelse fra den historiske fabrik Søholm på Bornholm, hvor man i generationer har skabt unikke stentøjsprodukter. Søholm blev grundlagt i 1835 og har altid været synonymt med godt design og gedigent håndværk.
I dag er Søholm en del af det erfarne danske designhus aida, der står bag alt fra stentøj og porcelæn, til glas, bestik og køkkenudstyr – alt sammen til den moderne borddækning og bolig.
Det er godt set af aida at kombinere det historiske stentøj med Christiane Schaumburg-Müllers sans for tidens tendenser. Alle vil have produkter med historie og personlighed lige nu, og da RAW fremstilles i hånden, er der ikke to stykker, der er helt ens. Man får med andre ord det bedste af to verdener: Det unikke, håndlavede udtryk og den høje kvalitet fra den moderne produktion.
Råt stentøj med høj holdbarhed
RAW Northern Green har en dyb, grøn fyrrenålefarve med små grå, næsten funklende partikler, som skaber en smuk kontrast.
Stentøjet er produceret af de bedste materialer og delvist presset og delvist støbt, hvilket gør det både let og stærkt, selv om det er relativt tyndt.
Se mere på www.aida.dk