Vores data-spor gør den smarte by mere menneskelig

Illustration fra et projekt Backscatter har lavet for Aalborg Kommune. Det er en kortlægning af 5.500 kvalitative borgerinputs, der alle forholder sig til "Fremtidens Aalborg”. Projektet spillede en afgørende rolle i udvælgelsen af de pejlemærker, som et enigt byråd efterfølgende besluttede at forfølge.

Dataanalyse af vores handlinger på sociale medier giver nye indsigter, der kan kvalificere vores byplanlægning, så fremtidens by ikke bare er smart i IoT-forstand, men også har blik for de mennesker, der bebor den, forklarer analysehuset Backscatter.

Folk engagerer sig i byen digitalt ved at tage billeder, skrive om den og efterlade spor, hvor de deltager i et arrangement, eller hvor de bare har det godt

Hver gang vi poster, kommenterer, deler, liker, tagger og vælger filter til vores billeder på sociale medier, efterlader vi anonyme, digitale spor. De kan analyseres og hjælpe kommuner, arkitekter, byplanlæggere, developers og andre aktører inden for byudvikling med at skabe løsninger, der er mest muligt i sync med borgernes præferencer – kort sagt smarte byer med blik for den menneskelige faktor.

”I selve Valbyparken tager de fleste Instagram-brugere almindelige billeder af deres hunde og af sig selv på picnic, men når de krydser vandløbet og er i naturområdet Sydhavnstippen, bruger de retrofilter. Valg af filter er bare ét eksempel på, at borgerne bruger sociale medier til at tillægge bestemte områder af byen forskellig værdi, og at de gerne vil repræsentere området på bestemt måde. Det er små signaler, du aldrig ville opfange, hvis du sendte en miljøudviklingskonsulent ud i et par timer for at vejre den sociale stemning i et område forud for byudviklingsproces,” siger Jakob Carstensen.

Folk engagerer sig digitalt
Han er partner i det datavidenskabelige analysehus Backscatter, som ved at kombinere antropologi, datavidenskab og andre fagfelter arbejder for at tilføre udviklingen af nye, smartere byer flere menneskelige nuancer og dimensioner.

”Vi skal se den smarte by som andet og mere end en by af sensorer, der tracker og effektiviserer biltrafik, affaldsindsamling og energiforbrug. For 20 år siden fik vi både Internet of Things (IoT), der siden har givet os flere og flere sensorer, og det sociale web 2.0, hvor folk flittigt deler erfaringer om deres liv digitalt. Men efter vores mening har den smarte by kun tænkt i sensorer og været blind for de menneskelige potentialer i web 2.0.
Folk engagerer sig i byen digitalt ved at tage billeder, skrive om den og efterlade spor, hvor de deltager i et arrangement, eller hvor de bare har det godt. Alle disse spor gør vi kvantificerbare og synlige med dataværktøjer, så de kan spille en rolle i modellerne, inden vi beslutter nye projekter,” siger Anders Koed fra Backscatter.

Steder med mening
Forestillingen om, at digitaliseringen fjerner mennesket fra det virkelige, sociale liv, er ifølge Jakob Carstensen og Anders Koed blevet modbevist gang på gang. Det digitale er derimod en del af den måde, vi lever i byen på. Borgerne bruger digitale værktøjer til at situere sig i byen, grounde og skabe, hvad antropologer kalder ’sense of place’.

”Du kan ikke bedrive by-antropologi uden at kigge på de her digitale engagementer.
Antropologien har altid været en eksplorativ videnskab, hvor man er taget ud i verden for at se mønstre i, hvordan mennesket danner relationer og giver mening til ting omkring sig.
Det tilbyder de digitale spor enormt gode muligheder for,” siger Jakob Carstensen.

Større borgerinddragelse uden blinde vinkler
Gennem analyse af disse digitale spor tilbyder Backscatter sine kunder at kortlægge de interesser og interessegrupper, der er på spil i en given sag, så kunden kan være på forkant med skadelige kontroverser. Når Backscatter på denne måde identificerer blinde vinkler, er antropologisk dataanalyse ikke nice to have, men need to have.

”Mennesker har holdninger, og når de ved hjælp af sociale medier går sammen i et holdningsfællesskab for en sag, kan de få stor gennemslagskraft. Enhver organisation, der udvikler byen, er forpligtet til at inddrage relevante interessenter. Konsekvensen af mangelfuld dialog kan spænde fra shitstorme og forsinkelse til lige frem nedlæggelse af projektet. Et samarbejde med os vil give organisationen mulighed for at lokalisere disse grupperinger på et meget tidligt stadie,” siger Jakob Carstensen.

Dragør blev kortlagt og hørt
I Dragør har Backscatter for eksempel hjulpet kommunen med at sikre omfattende borgerinddragelse i processen op til et stort kystsikringsprojekt, i stedet for at kredsen af engagerede borgere blot bestod af gengangerne på de traditionelle fysiske borgermøder.

”Først kortlagde vi interessenterne digitalt. Hvad der blev talt om i diverse fora på sociale medier? Hvilke interessegrupper var der, og hvordan var de relateret til hinanden?
Derefter initierede vi den egentlige, digitale borgerinddragelsesproces, hvor borgerne blev gjort bekendt med, at deres ytringer – i anonymiseret form – ville blive taget seriøst og brugt analytisk i processen ved siden af de traditionelle skrevne høringssvar. På den måde
kan vi tilføre den sociale del af miljøundersøgelser mange flere relevante informationer,” siger Anders Koed.

Skarpere biblioteker
Et andet eksempel på Backscatters brug af data fra sociale medier er et projekt for bibliotekerne på Vesterbro, i Kongens Enghave og Valby. I en tid med faldende udlån er spørgsmålet, hvilken rolle biblioteker nu kan spille i byen.

”Vi tog alle bibliotekernes Facebook-opslag gennem et år, anonymiserede brugerne, der havde interageret med opslagene, og lavede en omverdensanalyse af bibliotekerne. Vi fulgte spor fra folk, der havde delt, liket og kommenteret, og fandt på den måde fintmaskede mønstre over de brugermiljøer, bibliotekerne havde fat i. Med så detaljeret ny viden kan det – sat på spidsen – være relevant at udstille bøger om urban gardening i forbindelse med en Søren Ulrik Thomsen-oplæsning, fordi der viser sig at være en stor interesse for dette emne blandt læserne af hans digtsamlinger. I princippet gør vi det samme som en recommender engine, som kommer med forslag baseret på dine søgninger og køb. Her bliver teknologien bare brugt til at designe byrum skarpere, så de passer til deres brugere,” siger Jakob Carstensen.

Nye inddelingen af byen
I et projekt for Københavns Kommune har Backscatter kortlagt et års billeddata fra Instagram fra fem forskellige kvarterer i byen for at analysere, hvordan borgerne bruger bydelene igennem året.

”Antropologien har altid søgt at beskrive verden gennem menneskets egne ord – nede fra og op – for at forstå, hvordan mennesket lever. Måske tror arkitekten, at borgerne går rundt i byen og skelner mellem byggestile og epoker, men det er ikke nødvendigvis de skæringslinjer, folk selv bruger, når de ser på byen. Fordi de digitale spor er så fintmaskede, kan vi lave helt andre inddelinger af byen end de traditionelle administrative grids, planlæggere tidligere har målt på. Derfor bliver det også relevant, hvilket filter brugerne benytter, når de tager billeder forskellige steder i byen. Den smarte by skal ikke reduceres til blot en effektiv by. Den smarte by bør også være en lyttende by,” siger Anders Koed.

Backscatter er en data-drevet startup med base i København. Teamet er sammensat af personligheder med kompetencer på tværs af antropologi, sociologi, datavidenskab, fremtidsforskning, teknologihistorie, arkæologi og organisationsudvikling. Det gør Backscatter i stand til at levere skarpe indsigter, der hjælper organisationer med at udfolde strategiske problemstillinger på nye måder gennem skræddersyede dataprojekter.

Se mere på

www.backscatter.dk