Videomøder er kommet for at blive – men ved du hvordan dine data behandles?

Covid-19 pandemien har nødvendiggjort videomøder og -konferencer i kolossalt omfang for virksomheder, myndigheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner. Men mange er ikke klar over hvor data opbevares og hvem som har tilgang til den, påpeger Kenneth Thorsager, Country Manager i Pexip, der er specialiseret i videokonferenceteknologi.

Hos Pexip gemmer vi kun den nødvendige data i cloud. Det gælder basale data, der sikrer, at vi kan udføre support for kunderne. Ønsker kunderne fuld kontrol over hvor deres data transporteres hen og lagres tilbydes Pexip som Private Cloud.

Kenneth Thorsager, Country Manager Danmark i Pexip

Covid-19 pandemien har haft enorme omkostninger, og vi har måttet ændre vores adfærd på mange områder. Det gælder i høj grad vores fysiske møder og omfanget af forretningsrejser. 

Flere mails og telefonsamtaler har i en vis udstrækning erstattet de fysiske møder, men omfanget af videomøder er også eksploderet. Ikke blot i virksomheder men i høj grad også i uddannelsessektoren over en bred kam, hvor fjernundervisning i lange perioder har været løsningen på at undervise de hjemsendte elever og studerende. 

Pexip, der er specialist i videokonferenceteknologi og har udviklet sin egen platform, har oplevet den voldsomme stigning i behovet for videomøder igennem 2020, og tendensen er fortsat i år. Virksomheden med hovedsæde i Norge blev børsnoteret i 2020 var dengang Nordens største børsnotering af et IT-selskab og hentede 2,4 mia. norske kroner, der skal anvendes til vækst og innovation. 

”Vi er en virksomhed i kraftig vækst og oplever en massiv tilstrømning af flere kunder. Videomøder er blevet en del af arbejdslivet i mange brancher, og det vil fortsætte også efter Covid-19 pandemien. Virksomhederne kan øge effektiviteten, og spare mange penge på budgettet for forretningsrejser. Men mange forudser, at hjemmearbejdsdage også bliver en del af hverdagen i en del virksomheder i en coronafri hverdag, da det for nogen kan begrænse den daglige pendling og virksomhederne kan spare penge på lokaler,” siger Kenneth Thorsager Country Manager Danmark i Pexip.

Regeringer, sundhedsvæsner og NASA bruger Pexip

Pexip har over 70 kunder blandt Global Fortune 500 på tværs af alle brancher, og der er brugere i over 190 lande. I tredje kvartal sidste år valgte intet mindre end ti Fortune 1000 selskaber at benytte Pexip som platform, heriblandt de Deutsche Börse og NASA. Kundekredsen omfatter bl.a. Intel, Vodafone, Spotify, Telia, Nordea og PayPal men også Amnesty International, EPA (USA’s miljøagentur), USA’s forsvar og den amerikanske regering. I Danmark anvendes Pexip til politisk arbejde, i en lang række ministerier og styrelser samt til telemedicin. 

 Der er hård konkurrence blandt markedets mange videoleverandører, men her mener Pexip, at de adskiller sig med mere fleksible løsningsmuligheder og fremfor alt: Sikkerhed. 

”Mange virksomheder, organisationer, myndigheder og uddannelsesinstitutioner gik ind på området for videomøder i 2020 uden at stille de store krav til teknologierne, og sikkerhed fyldte ikke meget. Sikkerhedsrisikoen består imidlertid ikke bare i, at andre udefra kommende kan se med eller afbryde møderne, men derimod i høj grad også en datarisiko. Brugere er overordnet for lidt opmærksomme på hvem som har tilgang til deres mødedata, hvor data lagres og i hvilken udstrækning den deles med tredieparter til kommercielt brug. Data der lagres på udenlandske servere kan på sigt blive delt med myndigheder hvilket kan være lovligt og dermed giver adgang til dine private data. Pexip derimod transkribere ikke mødedata, der kræves ikke mail og andre oplysninger for at benytte tjenesten og der er gennemsigtighed omkring hvor data lagres. Både i Danmark og resten af Europa benyttes Pexip af samme grund i det offentlige til politisk og sikkerheds- og sundhedsarbejde”. siger Kenneth Thorsager. 

Det er yderst problematisk og har skræmmende potentielle konsekvenser, understreger han.

”Hvis dine data fra møderne bliver benyttet til kommercielt brug kan det i værste fald ramme dig resten af livet. Hvis du eksempelvis er gymnasieelev og har svært ved at være aktiv og holde koncentrationen i denne tid med fjernundervisning kan den information have konsekvenser senere i livet og en arbejdsgiver eller rekrutterings konsulent får fat i denne information. Måske afslører de også, at du ikke netværkede særlig meget på skolen. Det er også problematisk for virksomhederne. De kan kortlægge medarbejdernes adfærd ned til mindste detalje. Det bliver registreret, om du er passiv til møder, om du ikke sender opfølgende mails efter møder osv. Hvad sker der med de lagrede data, når medarbejderen skifter til et andet job eller en konkurrent? Med moderne teknologi i mødelokalet er det vigtigt at sikre, at platformen kan benyttes sikkert, og ikke mindst privat, og her har Pexip en klar holdning. Løsningen leveres med formålet at skabe en fantastisk oplevelse når der holdes videomøder. Dataindsamling til kommerciel brug er ikke,” siger Kenneth Thorsager. 

EU har svært ved at håndhæve regler

Umiddelbart skulle man mene, at EU har sørget for at have styr på den slags med bl.a. de famøse GDPR-regler, der beskytter persondata, og som trådte i kraft i 2018. Men virkeligheden er mere kompliceret. 

EU-Domstolen slog i 2020 i Schrems II-sagen fast, at dataeksportører i EU har ansvaret for, at tredjepartslande, herunder USA, giver den samme databeskyttelse som i EU. Det gælder altså også de store amerikanske teknologigiganter, der er til stede i de forskellige EU-lande. 

I praksis er det en vanskelig opgave, ikke mindst i relation til USA, hvor efterretningstjenesterne har vide beføjelser til at granske personlige data. I andre lande med høj korruption eller politisk ubalance kan det være endnu nemmere at få fat i selskapers og personers data. Datatilsynet har oplyst, at man i 2021 vil føre tilsyn med overførsler af data til tredjelande, men hvordan det i praksis skal foregå, og om det kan lade sig gøre fuldt ud er et åbent spørgsmål. 

Det er en væsentlig forklaring på, at også mange myndigheder vælger Pexip. For den norske virksomhed tilbyder, at man kan hoste alle videomøder på egne servere. 

”Hos Pexip gemmer vi kun den nødvendige data i cloud. Det gælder basale data, der sikrer, at vi kan udføre support for kunderne. Ønsker kunderne fuld kontrol over hvor deres data transporteres hen og lagres tilbydes Pexip som Private Cloud. Der er derfor Pexip benyttes af den danske stat, til lægesamtale på video og af en række af kommuner. Men uddannelsesinstitutionerne bruger det ikke overhovedet – de bruger tjenester, som er lidt billigere og som gemmer data i USA. Dette er noget som eleverne og de studerende ofte ikke er klar over og slet ikke har samtykket til,” siger Kenneth Thorsager.

Pexip er børsnoteret i Oslo og har 370 ansatte globalt. 97 pct. af indtægterne er abonnementsbaserede, og Pexip oplevede i tredje kvartal 2020 en stigning i de årlige abonnementsindtægter på 70 pct. i forhold til samme periode i 2019. 

Pexip kan forbinde al kundens videokonferenceteknologi med en enkelt løsning. Man støtter værktøjer som Microsoft Teams, Google Hangouts Meet eller Skype for Business i den samme arbejdsproces såvel som mødelokalesystemer, og mobile, web- og desktop baserede brugere. Denne fleksibilitet tiltrækker mange, idet en undersøgelse af Wainhouse Research viser, at 62 pct. af organisationer anvender mere end tre løsninger til videokommunikation. Kunden kan vælge selv at hoste videomødet eller i en hvilken som helst cloudbaseret løsning. 

Kåret til ”Visionary” i Gartner Magic Quadrant for Meeting Solutions 2019 og 2020. 

Vinder af Frost & Sullivan’s 2020 “Entrepreneurial Company of the Year Award” for the Global Business Video Conferencing Industry. 

I en undersøgelse foretaget af Wainhouse Research fik Pexip den højeste rating af brugerne blandt 17 udbydere af videokonference platforme. 

Se mere på www.pexip.com