Vi bliver en sammensmeltning af generationer

Virksomheder må pakke deres ellers traditionelle ideer om faste hierarkier og rutiner væk, hvis de vil sikre deres overlevelse i en fremtid, hvor alle virksomheder vil være drevet af teknologi, og hvor de nye generationer vil udfordre erhvervslivets grundprincipper.

Søren Krogh Nielsen, adm. direktør i Ricoh

Vores verden udvikler sig i disse år med lynets hast. Nye teknologier skyder op over alt og vender og op ned på vores samfund og erhvervsliv i en sådan grad, at virksomheder bliver nød til at gentænke deres eksisterende strukturer og forretningsmodeller, for at sikre deres fremtidige eksistens.

Det er en udvikling, der også vil blive præget af den enorme omvæltning, som det danske arbejdsmarked i disse år står overfor – en omvæltning hvor de tidligere og mere analoge generationer skal til at arbejde sammen med de digitalt indfødte.

Fremtiden bliver en symbiose
De ældre generationer har i mange år været vant til at arbejde i et erhvervsliv kendetegnet ved et tydeligt hierarki, faste strukturer og arbejdspladser, hvor fysisk tilstedeværelse har været en naturlig del af deres dagligdag.

Det står i kontrast til de yngre generationer, som i langt højere grad bliver motiveret af en fleksibel arbejdsgang, hvor arbejdsopgaver også kan laves remote og ikke nødvendigvis i de traditionelle arbejdstider fra 9 til 17.

”De generationer som inden længe skal til at arbejde under samme tag, er generationer som har nogle meget forskellige værdier. Det er en udvikling, som på den ene side kan skabe et enormt potentiale, men på den anden side kan udfordre virksomhedernes fremtid,” udtaler Søren Krogh Nielsen, adm. direktør i Ricoh.

Corona sætter turbo på omstillingen
Forskellene på generationerne kommer især til udtryk i disse dage, hvor coronakrisen for alvor har sat turbo på den digitale omstilling samt resulteret i, at mange virksomheder fra den ene dag til den anden har måtte omstille sig til en digital hverdag.

”Med den nuværende coronakrise ser man tydeligt, hvordan de yngre generationer ikke oplever den store omvæltning ved at arbejde digitalt, hvorimod de ældre generationer har langt sværere ved at tilpasse sig en hverdag, hvor den fysiske kontakt er skiftet ud med videomøder og e-mails. Og det er derfor vigtigt, at man som virksomhed er opmærksom på dette og sørger for at få alle med om bord,” fortæller Søren og fortsætter.

”For mange virksomheder kan coronakrisen fungere som et rigtig godt tidspunkt for konstruktivt at evaluere behovet for fysiske arbejdspladser i fremtiden, og bruge det som springbræt til at kickstarte virksomhedens digitale omstilling.”

Virksomheder må gentænkes
Med en fremtid hvor stort set alle virksomheder vil være drevet af digitaliseringens mange muligheder, og hvor fundamentalt forskellige generationer skal arbejde under samme tag, sætter det det helt nye krav til virksomheders struktur og kultur.

”Hvis man som virksomhed vil eksistere i fremtiden, bliver man nød til at gentænke hele virksomheden. Det gælder ikke kun ens virksomhedsstruktur. Man bliver også nød til at gentænke ens ledelsesstil, hvordan man kan sikre medarbejdernes motivation og performance i en mere digital hverdag, og så må man også tilpasse sin indretning, så den afspejler de nye arbejdsformer,” fortæller Søren og slutter.

Hvis man som virksomhed vil med på en rejse ind i fremtiden og udnytte det potentiale der ligger i at sammensmelte generationerne, kræver det, at man tør udfordre både de gamle og nye strukturer og værdier.

Sådan bringer du din virksomhed 

ind i fremtiden 

1. Få de digitale værktøjer på plads

a. Det er essentielt at starte med at få de digitale værktøjer på plads, såsom samarbejdsplatforme og kommunikationsplatforme, for det er dem der danner rammerne for at kunne skabe en effektiv omstilling samt sikre en fortsat effektiv arbejdsgang i fremtiden.  

2. Brug coronakrisen strategisk

a. Det er oplagt at bruge den tvungne omstilling som mange er i lige nu, til at træne de forskellige generationer i at benytte de digitale platforme og arbejdsgange på. På den måde kan man udligne potentielle uligheder mellem generationerne og sikre fremtidig effektivitet mellem dem.  

3. Indret din virksomhed så den 

understøtter arbejdsgangene

a. Hvis man som virksomhed vil have succes med omstillingen, må man sørge for, at den måde man fysisk indretter sin virksomhed på også understøtter og afspejler den måde man har valgt at arbejde på.