Unikt nyt koncept med toiletrengøring – inklusiv forsikringsdækning

365 Service Partner tilbyder sine kunder istandsættelse, rengøring, vedligeholdelse og forsikring mod hærværk og slid på toiletfaciliteterne til en fast månedlig ydelse. Det sparer mange bekymringer, håndværkerregninger og sikrer toiletter i top til glæde for kunderne.

I dag tilbyder mange tankstationer mad, fastfood og snacks m.m., som en del af deres koncept, der tiltrækker mange kunder på farten. Medarbejderne bruger mere tid på denne del af forretningen, og tilsynet med toiletterne harmonerer dårligt med håndteringen af madvarer og muligvis kompetencerne til at ordne et stoppet toilet eller andre opståede problemer.

Green Flush hedder løsningen, som 365 Service Partner tilbyder, og som med en fast månedlig pris sikrer, at jeres toiletter fra begyndelsen af er i tip top stand – rene og pæne – og forbliver sådan fremover med rengøring efter en fast aftale.

”Det er noget, kunderne sætter pris på. Mange planlægger ligefrem deres rute efter, hvor de gode og tiltalende toiletfaciliter findes – og så er det stedet, man holder pause og får sig et mellemmåltid eller en snack. Folk er faktisk meget loyale i forhold til deres ’udvalgte’ foretrukne steder. Det er meget vigtigt, at toiletterne hele tiden fremstår rene og velholdte og er i drift hele dagen. Derfor tilbyder vi også rengøring fra en eller to gange om dagen og op til 12 gange dagligt – alt efter behovet,” forklarer Jacob Witthaus, direktør for 365 Service Partner, og tilføjer, at det er helt nyt, at man kan få denne løbende service – inklusiv forsikring – så i tilfælde af, at eksempelvis spejlet på toilettet går i stykker, har fået graffiti, toilettet er ramt af driftstop eller andet, så bliver det skiftet eller ordnet samme dag uden ekstra omkostninger – forsikringen dækker ubegrænset.

Mange planlægger ligefrem deres rute efter, hvor de gode og tiltalende toiletfaciliter findes – og så er det stedet, man holder pause og får sig et mellemmåltid eller en snack

Samarbejdspartner for kunderne
Der er naturligvis en udgift forbundet med aftalen, men dels er faciliteternes kvalitet og renhed en vigtig attraktion og et konkurrenceparameter, og dels sparer medarbejderne tid ved ikke at skulle rengøre og eventuelt tilkalde håndværkere ved nedbrud, som hurtigt kan blive en stor udgift – især hvis det foregår uden for almindelig arbejdstid eller på helligdage m.m.

”Når aftalen indgås betales et beløb, som går til renovering af toiletforholdene, så det hele fremstår nyt og rent. Herefter er det et spørgsmål om aftaletypen, hvor mange gange toilettet rengøres per dag, men aftalen er altid med forsikring. Vi er ikke bare en rengøringsservice, men en partner for virksomheden, som sikrer optimale toiletfaciliteter for vores kunder, som de også kan bruge aktivt i deres markedsføring, hvis de ønsker det. I dag er det mere eller mindre forventet, men selvfølgelig benytter vi grønne og svanemærkede rengøringsmidler, som lever op til tidens miljøkrav,” siger Jacob Witthaus og nævner, at de endvidere opsætter ’smileyer’, som dokumenterer rengøringsmidlernes miljøcertificeringer, og gør det klart for kunderne, at toiletforholdene er af høj kvalitet og renhed.

Helt faste udgifter på toiletfaciliteterne
Denne måde at outsorurce alle tankstationernes toiletter eller cafeens toiletområde på er en meget effektiv metode til at undgå uvirksomme toiletfaciliteter, mens man kan fokusere på det egentlige forretningsområde, og det man er god til at beskæftige sig med.

”Vi opfylder med toiletpapir og servietter m.m. til vores kunder, så alle omkostninger er dækket ind. Med vores aftale og forsikringsordning, kan kunder også regne med helt faste udgifter på deres toiletfaciliteter – en vigtig del af hele budgetteringen for mange virksomheder,” siger Jacob Witthaus og fremhæver også deres koncept omkring biler og medarbejdere, der fremstår knivskarpt.

Medarbejderne er i ens arbejdsbeklædning og optræder professionelt med arbejdsredskaberne og sørger for at genere kunderne på stedet så lidt som overhovedet muligt.

Mere info kan fås ved henvendelse til
365 Service Partner direkte til
Jacob Witthaus på tlf. 25240800