Træningen skal passe til livet – ikke omvendt

Female jogger passing a bridge. Motion blur.

I mange år var træner og sundhedsrådgiver Anna Bogdanova ekstremt trænings-fikseret, men så ramte livet og erkendelsen af, at der altid er noget, der kan komme i vejen for træning. Nu er hun fortaler for ’real life’-strategier, hvor træningen skal passe til livet og ikke forceres.

Anna Bogdanova

Anna Bogdanova havde ikke dyrket nogen form for motion de første 18 år af sit liv. Familien var af akademisk tilsnit. De var boglige, ikke kropslige – og det kunne ses på motorikken.

Hun var derfor naturligt bange for boldspil og fuldstændig uinteresseret i de idrætstimer der var i skolen, både i fødelandet Ukraine og da hun som 13-årig kom til Danmark.

Da en veninde fik ordineret træning, befandt 18-årige Anna sig pludselig i et træningscenter, og fandt ud af at det faktisk var fedt at kunne mærke sin krop. Men så var der det med kosten.

”Jeg har altid haft en sød tand og min daværende kæreste påtalte mit kageforbrug og mente, at jeg skulle gøre noget ved det. Jeg var 18 år, blev meget ramt og jeg begyndte at træne som en vanvittig. Jeg talte kalorier og spiste i det hele taget ikke meget. Samtidig brugte jeg cyklen til transport, så der blev brugt meget energi. Jeg var fuldstændig drænet. En dag var der en instruktør i centret, der tog fat i mig og spurgte, om jeg havde spist ordentligt. Han konstaterede, at når jeg trænede så hårdt, så var jeg nødt til at spise. Så jeg droppede kalorietællingen og begyndte at spise normal mad. Jeg fik energien igen og blev bidt af at løfte tungt. Det virkede, gav glæde og struktur, men jeg endte med at overtræne og begyndte at få skade efter skade,” fortæller den nu 33-årige Anna Bogdanova, der dengang blandt andet læste psykologi, læring og forandringsprocesser på Copenhagen Business School, CBS, og samtidig var fitnessinstruktør.

Stressen anlagde en ny kurs
”På det tidspunkt mødte jeg min mand, Jacob, der underviste i mobilitet og funktionel træning. Han viste mig måder at kunne træne på, som gjorde mig smertefri, så jeg kunne fortsætte styrketræningen. Desværre kørte jeg stadig min krop hårdt, samtidig med at kravene til mig steg på min daværende arbejdsplads. Der var det, at jeg gik ned med stress.”

”Selvom jeg spiste low-carb, tog jeg på i vægt. Min krop svulmede op. Jeg kunne ikke intet løfte og kunne ikke røre ved en vægt uden at tude. Jeg forstod det ikke. Det viste sig, at low-carb bare ikke er godt, når man er stresset. Dét blev en ny begyndelse for mig,” siger Anna Bogdanova, der siden har videreuddannet sig som bevægelses- og ernæringspecialist og stressrådgiver.

Samtidig har hun arbejdet som personlig træner for kvinder, der ønskede vægttab, fået to børn, været motionsekspert på TV, i BT og i dameblade og ikke mindst skrevet de tre livsstilsbøger ’Skyhøj forbrænding’, ’Veldrejet’ og senest ’Smertefri’, der netop er udkommet.

’Smertefri – Farvel til stress, træthed og ondt i kroppen’
Med bogen ’Smertefri’ sætter Anna Bogdanova fokus på de overraskende fællestræk mellem stress, smerter og træthed. I bogen får du hjælp til at tolke kroppens signaler, tage temperatur på din kropsøkonomi og tilpasse de krav, du stiller til dig selv til de ressourcer, du har på kontoen mentalt såvel som fysisk. 

Restriktiv spisning og træning harmonerer ikke
”Faktisk skal vi jo det modsatte af diæt, når vi træner. Man skal ikke skære ned på kalorier, når man rent faktisk skal bruge mere energi på sin træning. Hvis man gør det, er det dømt til at gå galt, for så har man ikke energi til at genopbygge væv og nervebaner, og i det hele taget restituere,” siger hun.

”Da jeg begyndte som træner for 10 år siden, tilbød jeg, det vi plejede. Kunderne skulle spise færre kalorier og træne mere. Mange oplevede, at det kun virkede i en kort periode. Det var ikke tilfredsstillende for hverken mig eller dem. Det tænkte jeg meget over. Efter min stress-episode fandt jeg ud af, at det handlede om ubalancen mellem restriktiv kost og intensiv træning, men også om restitution, søvn og hvordan man generelt har det. Vi er summen af en masse faktorer – fysisk, psykisk, socialt og emotionelt, og man kan ikke skille tingene ad,” fortæller hun og peger på, at mange, når de møder udfordringer, helt stopper med at træne, fordi de tror, at det ikke nytter at småtræne.

Træn mindre med større effekt
”Det skal passe ind i folks liv, tænkte jeg og fandt frem til, at hvis man sænker barren og træner fokuseret f.eks. 4×15 minutter om ugen med styrke, god kvalitet og intensitet, så vil man kunne få godt resultat – og faktisk bedre end ved at træne tre timer om ugen, få skavanker og være nødt til at holde pauser fra træningen. Og hvis det samtidig er træning, man får energi og overskud af, så lægger man sig ikke på sofaen bagefter og spiser en halv liter is,” siger hun.

Det er, hvad hun prædiker i dag, hvor hun har lagt de mindre gode episoder bag sig. Hun er et godt sted og afklaret med, at livet går op og ned. Børnene på to og syv og den voksende virksomhed fylder, og i perioder med ekstra mange bolde i luften og afbrudt søvn, har Anna lært at holde fast i få vigtige vaner og ellers skrue ned for yderligere krav.

Der er fin plads til både kål og lakridser – såvel som både tunge kettlebells og middagslure.

Balance i træningen

Anna Bogdanova er specialist i fysiske forandringsprocesser og forfatter til ’Skyhøj forbrænding’, ’Veldrejet’ og ’Smertefri’. Hun er medejer af sundhedsvirksomheden De Uimodståelige, et team af 25 fagfolk, der underviser kvinder i sundhed og træning online og i eget træningsstudio. 

Hendes mantra er, at vejen til en stærk, stressfri og mere veldrejet krop går igennem større kropsbevidsthed og et afslappet og naturligt forhold til mad og træning. 

Privat er Anna gift med Jacob Søndergaard, som er bedst kendt som vært på ’Rigtige Mænd’ på DR1. Sammen har parret to sønner, på 7 og knap 2 år.