Smart energiforbrug i fremtidens smarte by

By & Havn følger i Nordhavn en strategisk plan om at tænke bæredygtighed ind i alle led af byudviklingen. Ved at etablere et storby- laboratorium for energi lige her er der skabt adgang til byggeri i alle tænkelige stadier og en helt unik mulighed for at vise løsningerne frem for lokale og globale samarbejdspartnere. Foto: By & Havn/Peter Sørensen

Af Christoffer Greisen, Danmarks Tekniske Universitet, Projektleder for EnergyLab Nordhavn

Her udvikles løsninger, som inspirerer New York, Beijing og andre byer, og som bidrager til at møde tidens store klimaudfordringer

Nordhavn udgør i disse år et levende laboratorium, hvor offentlige og private partnere i samarbejde med borgerne afprøver nye teknologier, der kan hjælpe os med at bruge energien meget mere intelligent og fleksibelt i fremtidens smarte by.

De færreste ved, at de står midt i et storbylaboratorium for fremtidens smarte energiløsninger, når de befinder sig i Københavns Nordhavn.

Her udvikles løsninger, som inspirerer New York, Beijing og andre byer, og som bidrager til at møde tidens store klimaudfordringer, som der ikke er én gylden løsning på. Alt skal i spil, herunder øget forsyning fra vind og sol, men dette kræver, at vi bruger energien meget mere intelligent og fleksibelt i fremtiden.

Det levende laboratorium EnergyLab Nordhavn, har derfor fokus på det samlede energisystem og kobler el, vand og varmeforsyningen, blandt andet gennem automatiserede boliger, smarte ladestandere, et nettilsluttet batteri, varmepumper og smart kombination af køleanlæg og fjernvarme.

Foto: Torben Nielsen

Digitalisering som værktøj
Det gennemgående værktøj er den digitalisering, som muliggør et fleksibelt energiforbrug og dermed mindsker CO2-udledningerne. Digitaliseringen af energisystemet kan hjælpe os alle med at bidrage til CO2-reduktionen.

Fra borgere i lokale energifællesskaber og elbilen, der stabiliserer elnettet, når den er sluttet til ladestanderen, over varmemesteren, der vil kunne få hjælp til at optimere varme og ventilation samlet, til energiselskaberne, der har mulighed for at reducere brugen af fossile brændsler.

Styret varmeforbrug reducerer CO2
I EnergyLab Nordhavn har omdrejningspunktet været elnettet og Københavns veludbyggede fjernvarmenet, men projektet har også vovet at gå langt ind i byggeriet og private boliger, hvor avanceret boligautomation har flyttet rundt på varmeforbruget uden at gå på kompromis med beboernes komfort.

Analyser fra HOFOR har vist, at man kan flytte op til 12 procent af varmebehovet for de deltagende bygninger i Nordhavn væk fra belastningsspidserne ved at varme bygningerne op på forhånd og skrue ned i spidslastperioder.

København opvarmes i dag overvejende med biomasse og affaldsforbrænding. Men der er stadig et behov for at bruge fossilt fyrede spidslastkedler, når mange forbruger varme samtidig. Fleksible kunder som dem i Nordhavn vil i fremtiden kunne reducere behovet for sådan spidslast.

Nogle af de 30 milliarder kroner, som regeringen via Landsbyggefonden vil afsætte til renovering af de almene boliger, vil derfor med fordel kunne bruges på målinger og automatisering.

Hermed kan der tages bedre beslutninger om, hvor man skal starte med at renovere vinduer og efterisolere, og HOFOR foreslår, at der indføres et målt og realiseret energimærke som supplement til det i dag udelukkende teoretiske energimærke. Med disse tiltag vil man kunne spare op til 10 procent på energiforbruget og samtidig løfte barren for, hvor meget vedvarende energi vi kan have i vores energiforsyning.

Mere varme fra smarte varmepumper
Varmepumper vil desuden komme til at fylde mere i fjernvarmeforsyningen i fremtiden.
FlexHeat ved siden af UNICEF-lageret i Nordhavn kan regulere hurtigere end andre varmepumper og er dermed et af verdens smarteste varmepumpesystemer.

Her kombineres muligheden for at styre de fleksible forbrugeres varmeforbrug med et varmelager, så der primært bruges el til varmepumperne, når strømmen er grøn og prisen lav.

Denne udvikling går hånd i hånd med en gradvis reduktion af temperaturen i fjernvarmenettene og et stigende ønske om at nyttiggøre varmeproduktion fra for eksempel supermarkeders køleanlæg i fjernvarmen, som der arbejdes på at demonstrere hos MENY ved en af indkørslerne til Århusgadekvarteret i Nordhavn.

Deling af data, viden og indsigter
Disse eksempler på smart energiforbrug kan lade sig gøre, fordi det er muligt at dele information og indsigter i energisystemets tilstand på tværs af organisationer og energiformer.

Decentrale løsninger kan desuden gøre det samlede system mindre sårbart, og vi kan trække på en historisk samarbejdstradition i måden, vi organiserer os på, for eksempel med de nye energifællesskaber, der er på vej. Fremtidens smarte by skabes ved, at vi organiserer os klogt i samarbejde mellem det offentlige, private virksomheder og borgerne selv, for at vi kan bruge energien meget mere intelligent og fleksibelt i fremtiden.

Samarbejdet er blandt andet motiveret af den nationale ambition om at reducere udledningen af CO2 med 70 procent i forhold til 1990-niveauet og er tillige drevet af Københavns Kommunes mål om CO2-neutralitet i 2025.

Det kræver levende laboratorier som i Nordhavn, hvor vi kan afprøve teknologierne i den komplekse virkelighed, de skal fungere i, og det kræver en gennemgribende digitalisering af energisystemet.

EnergyLab Nordhavn er startet som et fireårigt samarbejde mellem DTU, Københavns Kommune, By & Havn, HOFOR, Radius, ABB, COWI, Danfoss, Nerve Smart Systems, METRO THERM, Glen Dimplex og PowerLabDK og støttet af EUDP. Nogle af partnerne har stiftet en åben forening af samme navn med henblik på at fortsætte samarbejdet.

Læs mere på

www.energylabnordhavn.dk