Smart City bidrager til et bæredygtigt Frederiksberg

Langelands Plads på Frederiksberg er blevet til et nyt byrum med parkeringskælder, legeplads og skybrudsprojekt med smart city løsninger til at understøtte driften.

Da Frederiksberg etablerede Smart City netværk over hele byen i 2018 var det med ét mål for øje: at udnytte den ny teknologi til at skabe den bedste og mest bæredygtige by.

Smart City er for tiden så omtalt, at mange foranlediges til at tro, det er et mål i sig selv at være Smart City. Det er det ikke – i hvert fald ikke på Frederiksberg. 

Målet på Frederiksberg er at være en bæredygtig, CO2 neutral og veldrevet by, som er skøn at bo i og besøge. Her er Smart City teknologien et af de nyeste værktøjer, som vi venter os meget af. 

Den CO2 neutrale by
Frederiksberg skal være CO2 neutral i 2030, og her spiller Smart City en stor rolle som et værktøj i de enkelte projekter, der skal nedsætte udledningen. 

Et eksempel er Frederiksberg Kommunes ambitiøse elbilstrategi og ønsket om at blive elbilby nummer et i landet. Rationalet er, at hvis flere vælger elbil, udledes mindre CO2. Men her er især en stor barriere. Langt de fleste på Frederiksberg bor i etageejendomme uden mulighed for at lade en elbil op på matriklen. Det stiller store krav til antallet af offentlige ladestandere, et krav som Frederiksberg er i fuld gang med at opfylde. 

Smart-City-teknologien kan bidrage med at vise, hvor den nærmeste ledige stander er. Og det kan være en væsentlig faktor – sammen med en række andre – når det handler om at gøre livet som elbil ejer mere attraktivt.

Den klimatilpassede by
Frederiksberg er i fuld gang med at skybrudssikre byen, og Smart City-netværket spiller også en stor rolle her. Et eksempel er på Langelands Plads, hvor et regnvandsbassin opsamler og forsinker regnvandet, inden det løber ud i kloakken. 

Sensorer og målere på anlægget og lokale vejrstationer gør det muligt at indsamle data og få et datagrundlag, som kan bruges til at gøre driften mere effektiv. Det giver indsigt i, hvor lang tid det tager, før bassinet er fyldt i forhold til hvor meget nedbør, der er faldet og hvor meget, der vil fordampe. Det bliver også muligt at fjernstyre regnvandsbassinet, så det tilpasser sig det aktuelle behov. 

Vandet holdes tilbage fra kloakken via et fjernstyret spjæld.  Sensorer i brønden fortæller, hvad vandstanden er. Og er der skybrud på vej, kan spjældet åbnes, så bassinnet bliver tømt og dermed er klar til at aflaste kvarteret. 

Den fremkommelige by
Trafiktællinger er en vigtig metode, når det handler om at planlægge trafikken i tætte byer. Jo mere vi ved, desto bedre kan vi planlægge, så der skabes maksimal fremkommelighed og trafiksikkerhed. 

I Frederiksberg kommune er vi netop ved at afslutte et forsøg med kameraer, der bruger kunstig intelligens til at tælle forskellige typer af trafikanter, deres hastighed og indbyrdes færden. Det giver langt mere viden om trafikmønstrene – og dermed kan kommunens trafikplanlæggere planlægge trafikken endnu bedre. 

Teknologien kan også måle effekten af kampagner for trafiksikkerhed på en måde, så disse kan justeres og planlægges endnu bedre. Al data bliver indsamlet og behandlet i fuld overensstemmelse med persondataloven.

Den effektive og veldrevne by
Frederiksberg Forsyning har udskiftet eller opgraderet stort set alle vand- og fjernvarmemålere, så data nu hentes via Smart City-netværket. Det skaber stort potentiale, ikke mindst for kunderne.   For eksempel har de indbyggede alarmer, der kan aflæses online via netværket, afsløret et løbende toilet, der gav en forhøjet vandregning, og en vandtemperatur hos en kunde, som var alt for høj på grund af forkert isolering af ejendommens rør.

Et andet eksempel er, at der er installeret måleudstyr i 19 brønde i vandledningsnettet. Gennem Smart City-netværket er der mulighed for online-overvågning af vandledningsnettet. Det gør, at utætheder lokaliseres og udbedres hurtigt, og at vandspildet minimeres.  I det store perspektiv muliggør Smart City-netværket realtidsaflæsning af varmeforbruget på tværs af kommunen hvilket giver muligheder for at optimere hele varmesystemet, så der kan opnås væsentlige energibesparelser. 

Under Langelands Plads på Frederiksberg er et stort regnvandsbassin, der styres ved hjælp af Smart City-netværket. Målere monitorerer hvor meget vand der er i bassinnet, og hvis der er skybrud på vej, tømmes bassinnet, så det er klar til at aflaste kvarteret og minimere risikoen for oversvømmelser.

Den fælles vidensby
Et af Frederiksbergs vigtigste arbejdsprincipper er, at byens mange aktører skaber de bedste løsninger sammen. 

Byens nye bæredygtighedsråd med landets fremmeste eksperter er med til at sætte retning, og det næste store skridt bliver vores bæredygtighedslaboratorium, hvor innovative projekter udvikles i tæt samarbejde med de lokale forsknings- og vidensinstitutioner, forsyningsselskaber og private aktører.  

Alle er velkomne. Det er vores fælles by – og den bliver bedst ved fælles løsninger. Og med Smart Citynetværket er mulighederne utallige.

Netværket gør også byen attraktiv for leverandører af Smart City-løsninger og forskere fra hele verden. Byens størrelse på 8,7 km2 og udformning skaber unikke muligheder for hurtigt at indsamle erfaringer i en urban kontekst. 

Den fremtidige by
Blandt de nye ting på vej hos os er et projekt, hvor Smart City-netværket skal bidrage til at køle byen ned og dermed mindske varme-ø-effekten. Et andet er et klimatilpasningsprojekt og en p-kælder bag rådhuset, hvor al opsamlet vand skal genbruges frem for at ryge i kloakken. 

Begge projekter handler om løsninger på typiske udfordringer i en stor by – løsninger som Smart City kommer til at bidrage væsentligt til. Men vi skal altid huske, at hvor spændende de nye værktøjer end er, så er det kun værktøjer.

Det afgørende for, hvordan vores byer udvikler sig er ikke Smart City. Det afgørende er og bliver de valg, vi træffer.