Skaber indsigt og værdi for kunderne

Geoinfo er et konsulenthus og er Danmarks førende virksomhed indenfor ’Location Intelligence’ og geografisk analyse. Virksomheden hjælper kommuner, styrelser, virksomheder og nonprofitorganisationer med at finde nye indsigter og at skabe værdi for organisationerne og deres kunder.

Det giver kortere sagsbehandlingstid, forhindrer dobbeltregistreringer, gør behandlingen mere smidig og sikrer borgerinddragelse

Men hvad er ’Location Intelligence’ og geografisk analyse egentlig? Det er en måde, hvorpå man gennem data, både geografiske og andre data, skaber værdifuld indsigt for at løse et specifikt problem. Når mere end 80% af alle data har en geografisk dimension, er det et faktum, at geografi på én eller anden måde påvirker mange beslutninger som træffes.

Geoinfo tilbyder en platform, der gør det muligt at finde komplekse sammenhænge, mønstre og tendenser i data. Disse indsigter visualiseres via smarte og interaktive kort. Data og indsigter visualiseres i realtid og informationen kan deles med medarbejdere i organisationen, uanset hvilken enhed der anvendes.

Der er mange områder, hvor det har stor nytte at bruge Location Intelligence og geografisk analyse. Eksempelvis i forbindelse med transportplanlægning, byudvikling, friluftsliv, kultur, handel og service, energi og bæredygtighed.

”Vi plejer at sige, at vi arbejder med alle, lige fra Forsvaret til Roskildefestivallen – og derimellem ligger cirka 40% af de danske kommuner, de fleste statslige styrelser, beredskaber og erhvervsvirksomheder,” siger Geoinfo’s administrerende direktør Søren Ellegaard.

Understøtter Den Fælles Offentlige Digitaliseringsstrategi
Geinfo hjælper den offentlige sektor i deres rejse mod at blive Smart Communities og vores løsninger understøtter den fælles Offentlige Digitaliseringsstrategi. Geoinfo tilbyder en skalérbar ramme eller en platform, som bruges til understøttelse af de områder, hvor kommunerne har vækst- og udviklingsfokus. Det kan eksempelvis være i forbindelse med deres bosætningsstrategi, investeringsstrategi eller virksomhedsstrategi.

Danmark er ét af de mest offentligt dataregistrerende lande. Geoinfo’s løsninger sikrer, at disse data kan deles og genbruges. Data skal bruges aktivt til at servicere borgerne og virksomhederne, og til at iværksætte borgerinddragende initiativer, som både overholder de mange lovmæssige krav og som også sikrer de øgede krav om mere samarbejde mellem forretningsområderne i det offentlige. Geoinfo’s løsninger faciliterer, at data genanvendes på tværs af myndigheder og til- og fra borgere og myndighed.

”Det giver kortere sagsbehandlingstid, forhindrer dobbeltregistreringer, gør behandlingen mere smidig og sikrer borgerinddragelse. Derudover er vi stolte af at tilbyde markedets bedste værktøj til indsamling og analyse af data.”, siger Søren Ellegaard.

Om kunderne
Udover kommuner og statslige styrelser, henvender Geoinfo sig til et bredt udsnit af kunder fra eksempelvis detailbranchen, forsikringsselskaber og Real Estatebranchen. Geoinfo har mere end 250 kunder i Danmark, Grønland og Færøerne.

Kundernes løsninger er forskelligartede. Eksempelvis Geodatastyrelsen, der laver søkort over de grønlandske og danske farvande, Forsvaret, der planlægger øvelser, DMI, som leverer klimadata og trafikselskaber der optimerer ruter.

Location Intelligence og geografiske analyser som motor for digitaliseringen

Ved at indsamle data fra flere kilder, visualisere og dele dem, opnås bedre workflows i virksomheden. Der spares tid og penge, ved ikke at skulle indtaste oplysninger flere gange. Kommuner og offentlige instanser kan dele data på tværs af myndigheder og mellem borger og myndighed. Det medfører grundlag for kortere sagsbehandlingstid, forhindrer dobbeltregistreringer, gør behandlingen mere smidig og sikrer den tilsigtede borgerinddragelse. 

Digitalisering i den offentlige sektor er i fuld gang og Location Intelligence og geografiske analyser kan være den motor der sikrer, at det sker på den rigtige måde.

Om ArcGIS og Esri

ArcGIS er verdens førende lokations-software. Det udvikles af Esri, som siden 1969 har hjulpet kunder over hele verden med at udnytte potentialet i geografiske data. 

Esri udvikler løbende sit software. Hvert år bruger de 30% på R&D for at være på forkant med den digitale udvikling. 

Esri’s teknologistrategi rummer også Open Source. I 2019 har Esri delt 350+ Open Source-projekter i udviklingsfællesskabet GitHub. Ligeledes udbydes flere fokuserede Open Source-løsninger til konfiguration til ArcGIS. 

350.000+ organisationer bruger Esri’s teknologi, 75% af Fortune500 selskaber, 80% af verdens 1000 største forsyningsselskaber, NATO, EU, FN m.fl. vælger Esri, når det kommer til at behandle og visualisere deres fortrolige data.

www.geoinfo.dk