Sillebroen satser på hyggen

Hos Søstrene Grene kan du finde alt, hvad du har brug for til at lave din egen julepynt. Kreer fx de fineste små juleophæng – lige til at hænge på juletræet.

Sillebroen Shopping i Frederikssund byder indenfor til en hyggelig juletid med masser af gaveideer, julepynt og alt det, du skal bruge til hjemmet og julemiddagen.

Julen er en magisk tid, hvor vi trækker os lidt tilbage og dyrker nærværet med vores nærmeste familie og venner. Og efter et turbulent år, hvor Covid-19 har vendt op og ned på de flestes hverdag, er det måske lige præcis dét, vi har allermest brug for: At samles med familien til hygge, fest og gode grin.

Ekstra lys i en mørk tid
Julen handler også om glæden ved at give, og i Sillebroen er julestemningen allerede sluppet løs. Samtlige 60 butikker er pyntet smukt op, og ekspedienterne står klar til at hjælpe med at finde de helt rette gaver til dig og dine. Og der er ingen grund til stress, for i december måned holder centret åbent alle dage, så du har ekstra god tid til juleshoppingen. 

“Og til trods for corona-situationen har vi fundet en løsning til at have vores julemand til stede hver eneste dag i december, så ham kan man møde i nisselandsbyen, hvor han fortæller julehistorier”, siger centerchef Stig Lynge Bergdahl. “Og så har vi tilført udsmykningen ekstra meget lys i år, for det trænger vi alle sammen til her i den mørke tid i år”.

For de mindste er der også mulighed for at aflevere en julesok på torvet, så fylder nissepigerne den på magisk vis med slik og legetøj, så sokken kan afhentes ugen efter.

Få gode tilbud via app’en
Vil du have lidt ekstra ud af din shoppingoplevelse, kan det anbefales at downloade Sillebroens egen Click & Collect app. Her får du først alle de gode tilbud og kan endda reservere dem hjemmefra, eller mens du er på arbejde. På den måde risikerer du ikke, at din vare er udsolgt og kan blot hente den i ro og mag, når det passer dig. I app’en optjener du point, hver gang du tjekker ind. Pointene kan veksles til gaver eller særligt gode tilbud i butikker efter eget valg.

Sillebroen har fra den 14. december og frem til jul åbent hver eneste dag fra 10-20.

Se mere på

www.sillebroen.dk