Se selv, hvordan din hud har det

Verden af hudplejeprodukter kan være en jungle at finde rundt i, så derfor tilbyder danske Beauté Pacifique gratis hudanalyser hos deres forhandlere landet over. Prøv at få en scanning med et par måneders mellemrum, og se selv om dine produkter gør en forskel.

Hvem vil ikke gerne bevare sin hud spændstig og blød? Kvinder (og flere og flere mænd) i alle aldre forsøger om ikke at skrue tiden tilbage, så i hvert fald at få den til at gå lidt langsommere, sådan at ansigtshuden ikke rynkes og ældes alt for hurtigt.

Og til det formål findes der som bekendt et hav af mere eller mindre eksotiske produkter med alskens ingredienser. For forbrugeren kan det være en decideret jungle at finde rundt i, for hvad virker overhovedet?

Få en gratis hudscanning
For at du ved selvsyn kan se, hvad der virker, har danske Beauté Pacifique udviklet et ultralydscanner, som du kan få lov at prøve helt gratis, hvis du booker tid i din lokale forhandler af produktet. Her vil en professionel konsulent scanne din ansigtshud og vise dig resultaterne, så du selv kan se, hvordan din hud har det – og hvad den evt. mangler.

“Det er ikke altid tydeligt for det blotte øje, hvordan huden har det – og derfor kan det være svært som forbruger at vide, hvordan man skal pleje den. Scanningsbillederne viser hudens struktur, tilstand og behov, og her kan vi for eksempel opdage solskader og aldersforandringer, før de træder frem på huden”, fortæller Gitte Mayland, der er konsulent hos Beauté Pacifique.

Ud over en gratis hudscanning står eksperterne også klar til at give råd og anbefalinger til, hvordan huden plejes bedst muligt. Har du tidligere fået foretaget en scanning, kan du komme ind igen og få en ny, så du selv kan sammenligne før- og efterbilleder og danne dig din egen mening om, hvorvidt produkterne har gjort en forskel eller ej.

Står bag ultralydscannere til hospitaler
Beauté Pacifique har siden 1997 udviklet hudplejeprodukter, og deres produkter sælges i over 500 butikker i Danmark og i en række lande verden over. Og faktisk er de omtalte hudscaningsapparater selve essensen af mærkets succes, for lige siden begyndelsen i 1997 har det handlet om at kunne vise, at produkterne rent faktisk virker, forklarer grundlægger Flemming K. Christensen.

”Kernen i vores produkter er, at vi kan dokumentere effekten. Vi har selv udviklet apparaterne, som vi bruger til at scanne vores kunders ansigtshud med. Det er professionelt udstyr, der også findes i hospitalsvæsenet. Når vi scanner vores kunders hud, kan både de og vi se de solskader, aldersforandringer og forskellige typer problemer, huden har. Hvis kunden vælger at bruge de produkter, vi anbefaler, kan de til enhver tid komme igen og få foretaget en ny scanning og se, om det har haft en effekt. Og allerede efter en måned er der markante forbedringer at se – huden bliver ganske enkelt glattere og sundere at se på”, siger Flemming K. Christensen.

Se mere og find en scanningsdag i
nærheden af dig på

www.beaute-pacifique.com