Sådan holder du dit ledelsesfaglige niveau

Uanset hvilket job eller funktion du varetager, så kræver fremtiden, at du er dygtig til det, du gør. Morgendagen vil efterspørge ledelseskompetencer, du ikke kender, og ej heller kan læse dig til. Multisensorisk og praksisnær læring giver dig et forspring.

Mange traditionelle lederkurser bygger på en fastlagt og forudbestemt teori, hvor du selv skal omsætte de teoretiske metoder i din egen hverdag.
LMIs lederuddannelser tager udgangspunkt i dig og din virksomheds udfordringer og behov. I den virkelighed hvor du skal skabe handling og resultater.

Gabet mellem hvor du er nu og det niveau du ønsker at nå, er omdrejningspunktet for LMIs trinvise udviklingsproces. Du arbejder med konkrete praksisnære teorier og handlingsplaner, du direkte bruger i din hverdag.

Du mødes 8-15 gange med din egen sparringspartner, som støtter dig i at nå dine personlige og organisatoriske mål og sikrer, at du holder fokus på de områder, du bør udvikle.

Struktur og multisensorisk læring, hvor du bruger alle dine sanser til at lære nyt, giver dig hurtigt nye kompetencer. Du genbruger udviklingsværktøjerne til nye bemærkelsesværdige løsninger, uanset hvad du møder på din vej.

LMI – Leadership Management® International har i snart 60 år hjulpet ledere på alle niveauer med at udvikle deres styrker, ledelsesfaglighed og organisation.

Stop spild af viden
Mange kursusmapper havner på reolen, fordi der ofte er en lang vej fra teori til praksis. Dette bekræfter vores kunder. De fortæller, at de har lært teorier og metoder, som de aldrig er lykkedes med at omsætte i praksis. Det er spild af viden.

Det handler ikke om hvilken viden du har, men om din evne til at anvende den konstruktivt og bevidst. Hos LMI lærer du at forankre viden på en måde, der passer ind i din dagligdag.

Hvorfor lederuddannelse?
Alting er i forandring. Alle, du samarbejder med, påvirkes af det, der sker i verden. Kulturen og omgivelserne påvirker hele tiden lederstil og ledelsesprodukt. Ledelse er det fag, der er i størst forandring.

Din succes afhænger af din evne til at lede dig selv nu og ind i fremtiden. Det kræver struktur, værktøjer og viljestyrke at starte med at træne nye holdninger og vaner. Din viljestyrke er din evne til at holde fast i en beslutning og føre den ud i livet trods modstand.

Når du så gør de ting, du har sat dig for, bliver det til en vane, der ikke tager energi. Gamle trofaste vaner udskiftes ikke med nye holdninger og vaner på et todages kursus, fordi autopiloten holder fast i det kendte.

Uddannelsens syv dele

1. Uddannelse gennemføres der, hvor du arbejder
2. Udgangspunktet er dine udfordringer, behov og mål
3. En erfaren sparringspartner fra start til slut mødes med dig i din virksomhed
4. Teori, viden og inspiration som lyd og på skrift
5. Digitale og fysiske udviklingsværktøjer og handlingsplaner forankres i hverdagen
6. Opfølgningsmøder i et ligeværdigt og fortroligt forum
7. Hands-on træningsmetode der sikrer, at det du lærer bliver langtidsholdbart

Personlig træner
Forskningen peger på, at ledelse er en færdighed, der kan tillæres og udvikles. I fremtiden erstattes quickfix uddannelse af længevarende træningsforløb.

Enhver top sportsmand har en personlig træner, som brænder efter at nå de samme mål som sportsudøveren. Et tæt og ærligt parløb er forudsætningen for at nå i mål.
Uanset vejr og vind, så træner og repeterer sportsfolk dagligt nye detaljer, ikke kun for at nå nye præstationer, men også for fortsat at holde sig på et højt niveau. De træner igen og igen på den bane, hvor de skal performe.

Jo tættere du er på det sted, hvor du skal anvende, det nye du har lært, jo større effekt. Derfor gennemføres LMIs uddannelser på jobbet lige der, hvor du skal præstere. Hos LMI har du din egen træner fra start til slut. En personlige LMI sparringspartner med ledererfaring og som ved, hvad der kræves i lederrollen.

Du når hurtigere i mål, fordi du får hjælp til at bruge de værktøjer, der er mest effektive i den givne situation. Udfordringer og nederlag vendes til værdifulde indsigter til at komme videre. Du bliver tryg og fortrolig med din nye adfærd.

Dybere forståelse for egen adfærd
I et fortroligt rum åbner du, sammen med din sparringspartner, døren til dine blinde pletter, skjulte ressourcer, stærke og svage sider i forhold til det, du er ansvarlig for. Opfølgningsmøderne er udviklingssamtaler med dig i fokus som menneske og leder.

Via analyser får du indsigt i dine værdier og den måde, hvorpå du forstår verden. Du opnår større forståelse og accept af din adfærd. En forståelse der er nødvendig, når du vil skabe udvikling til gavn for dig og din virksomhed. Du ser på problemer fra nye vinkler og er i stand til at nedbryde barrierer og skabe mening i kompleksiteten.

Vi skaber handling og resultater
Det mest berigende job, der findes, er at hjælpe andre på vej. Støtte mennesker i at udnytte deres styrker og muligheder. Se dem vokse og sammen med dem glæde sig over deres succes.

Vi vil, at alle får succes i jeres job. Derfor udvikler vi mennesker på jobbet.
Vi ser, hvordan frygt, regler og plejer udskiftes med positive holdninger, autoritet og sikkerhed i lederrollen. Vi lytter til hemmeligheder, ambitioner og giver lederne et puf til at komme videre.

Vi er stolte over, at vores kunder træder i karakter, tager ansvar og udfordrer det bestående, samtidig med, at de bruger deres evner og det liv, som de har.
Hold dit ledelsesfaglige niveau og få et forspring med LMI.

Læs mere om LMIs internationale
uddannelser på lmi.dk