Pels er faktisk bæredygtigt

Hvis du passer ordentligt på din ægte pels, kan den leve i op til 100 år. Og bliver du træt af designet, kan den sys om til helt nyt og tidssvarende design. Sådan lyder det fra Alex Petersen, der har både systue, buntmageri, butik og kølehus samlet på ét sted.

Vi ser tendensen alle vegne lige i øjeblikket, både i mode- og indretningsbranchen: Forbrugerne vil have bæredygtige produkter fremstillet af ægte naturmaterialer. Træ, læder og keramik i hjemmet; uld og økologisk bomuld i garderoben. Og i den store jagt på naturlige produkter, dukker de klassiske pelse op igen og får en renæssance som et bæredygtigt stykke overtøj. Dét vil Viggo Alex Petersen i hvert fald gerne slå et slag for.

Han er 5. generation og indehaver af det traditionsrige og familieejede pelshus Alex Petersen, der siden 1903 har fremstillet pelse fra bunden af til kræsne forbrugere.

“Pels er verdens mest bæredygtige stykke overtøj, for hvis du passer godt på det, kan det leve i 100 år. Det har jeg aldrig set en nylonjakke gøre. Og bliver du træt af den, kan du få den syet om eller give den videre til dine børn. På den måde kan en pels leve i flere generationer, ligesom en dåbskjole. I sidste ende kan man også vælge at lave pelsen helt om til et par puder eller en plaid – det har vi mange kunder, der får gjort”, siger Viggo Alex Petersen.

Har du arvet en pels og har ikke lyst til at få den syet om, kan du også vælge at sælge den på verdens eneste deciderede pelsauktion hos Alex Petersen. Pelsen opbevares på køl, og du er sikker på, at den bliver vurderet korrekt og eksponeret for det bedst tænkelige publikum, både i butikken og på nettet.

Pelsproduktion samlet under ét tag
Alex Petersen ligger i Skodsborg, hvor du finder 500 m2 kombineret butik og systue med glasvægge imellem, så du kan følge med i arbejdet, når de fine pelse sys i hånden.

Virksomheden har både egen systue og eget buntmageri, hvor man værner om det gamle håndværk. Buntmageren sorterer og sammensætter de fineste skind, så de bedste stykker altid fremstår til krave, opslag og ryg.

Derefter håndbånder og pikerer syerskerne de færdigskårne pelse fra buntmageren, og herefter samles ærmer og kraver til den færdige pels, hvorefter der til sidst isættes silkefoer. Endelig finpudser og børster buntmageren pelsen, så den er klar til butikken eller kunden.

Både nye og gamle pelse
Der er altid et stort udvalg af pelse til både mænd og kvinder, både klassikere og ultramoderne designs. Hvis du alligevel ikke kan finde din drømmepels, har du også mulighed for at få designet og fremstillet din helt egen pels fra bunden af, i samarbejde med husets designer og buntmager.

“En pels er ikke nødvendigvis kun en vinterfrakke. Der er sket meget inden for de sidste 5 år, hvor vi har arbejdet med en lettere garvning, der gør pelsene tyndere og blødere, så du kan anvende dem det meste af året. Noget af det mest populære lige nu er vores pelse af strikket mink med cashmere. De har et helt andet udtryk end en klassisk minkpels og kan anvendes hele året”, forklarer Viggo Alex Petersen.

Alex Petersen tager på Vinter Tour
I vintermånederne tager Viggo Alex Petersen og hans medarbejdere rundt og møder kunderne på bl.a. Skovshoved Kro og D’Angleterre. Til arrangementerne vises de forskellige muligheder frem, så du i ro og mag kan mærke forskellene og blive klogere på pelsene. Hold øje med denne sæsons Vinter Tour på hjemmesiden.

Se mere på

www.alexpetersen.com