En undersøgelse fra Dansk Industri viser, at ni ud af ti virksomheder har introduceret konkrete bæredygtighedstiltag. Hos Metz A/S, der sælger firmagaver, mærker de interessen for miljørigtige gaver.
Metz A/S forhandler firmagaver året rundt, men allerede nu er julegavehandlen ved at gå i gang. I den kommende sæson er markant flere gaver med fokus på bæredygtighed og FN’s Verdensmål.
Danske virksomheder tænker i stigende grad på bæredygtighed og FN’s Verdensmål, der skal sikre en bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på. Ønsket om at sætte et grønnere fodspor kan også mærkes i valget af årets firmagaver til medarbejdere og kunder.
“Vi kan mærke at interessen for gaver, der gør en forskel og er baseret på en grøn tankegang, vinder frem både hos små og store virksomheder,” siger Lisbeth Frost Sønderby fra Metz A/S, der er den største virksomhed på sit felt i Danmark. Metz A/S har siden 1993 leveret et bredt sortiment af kvalitetsgaver fra klassiske danske designbrands som Royal Copenhagen, Le Klint, Georg Jensen og Montana, samt egenproducerede varer til virksomheder, der vil glæde medarbejdere og kunder.
Fokus på de grønne gaver I den senere tid er der kommet et større fokus på de bæredygtige gaver. Blandt de nye gavetrends finder man fx den innovative og flot designede affaldsspand Bokashi Organko 2, der omdanner husstandens madaffald til henholdsvis fast og flydende gødning og afløbsrens.
Affaldsspanden er et godt eksempel på, at kunderne ønsker grønnere gaver, der ikke skader miljøet. Kunderne vil have gaver, der giver mening og kan bruges til noget, og så skal kvaliteten være høj. Den grønne tankegang har også en signalværdi for virksomhederne, som både giver medarbejderne og miljøet en gave – uden at skulle betale en høj pris for varen.
Vi kan mærke at interessen for gaver, der gør en forskel og er baseret på en grøn tankegang, vinder frem både hos små og store virksomheder
Hos Metz A/S oplever de, at efterspørgslen på mere bæredygtige produkter stiger. Det kan være alt fra økologiske håndklæder, en taske lavet af genbrugspapir, økologisk og Fairtrade-certificerede delikatesser, gadgets som skaber energibesparelser i hjemmet og meget mere. Metz A/S går selv i front som virksomhed og er medlem af FN Global Compact.
”Som leverandør til en stor del af Danmarks virksomheder er vores ansvar større end de løsninger, vi leverer. Derfor har vi forpligtet os til at tage et etisk og socialt medansvar. Det tager vi meget alvorligt og har derfor store krav til fremstillingen af produkter, så de giver mening og har resulteret i et samarbejde med blandt andet Red Barnet,” siger Lisbeth Frost Sønderby og forklarer, at det betyder flere donationsgaver og en mere socialt ansvarlig fødekæde.
Kunst skal ud til mange flere mennesker, og samtidig skal det være nemmere for den enkelte kunstner at leve af kunsten. Det er visionen i virksomheden Art Manager, der har galleri på Frederiksberg og afholder messerne Creative Mind flere gange i løbet af året på Langelinie Pavillonen.
Art Manager vil gerne skabe en anderledes oplevelse af det at tage ud og se på kunst – og det gør de blandt andet med kunst- og designmesserne Creative Mind.
“Vi vil gerne give vores gæster en oplevelse, der går ud over det, man normalt forventer på en kunstudstilling eller messe. Der skal være billedkunst til øjnene og lækkert design mellem fingerspidserne. Det hele skal opleves til tonerne af god musik og duften og smagen af små gastronomiske underværker med et godt glas vin,” siger 28-årige Alexander Tao, der står bag Art Manager, som har et stort netværk af danske og internationale kunstnere og designere.
Kunstnerne skal kunne leve af kunsten Creative Mind er blevet skabt for at give en oplevelse til både gæsterne og kunstnerne. Med messen vil Art Manager nemlig også skabe et spændende og anderledes salgsvindue for de forskellige kunstnere.
“Vi vil gerne bidrage til, at flere kunstnere kan komme til at leve af deres kunst i stedet for blot at have det som hobby. Derfor skaber vi en anderledes platform mellem kunstneren og private købere, såvel som erhvervslivet,” fortæller Alexander Tao.
Et særligt mix af kunst og design Alle værkerne på messen er originale, og mange af kunstnerne vil selv være til stede, så der er rig mulighed for at få en god snak eller at købe et af værkerne med hjem til kontoret eller boligen. Messen rummer mange forskellige kunstformer, og derfor henvender arrangementet sig generelt til et bredere publikum.
“Vi prøver at skabe en platform for kunsten i bred forstand ved at samle kreative og passionerede mennesker til et arrangement, der viser omverdenen både godt håndværk og kreative udfoldelser i et velovervejet mix. På den måde kan vi vise kunsten til et bredere publikum og nå ud til flere købere,” forklarer Alexander Tao.
Så uanset om du interesserer dig for kunst, design, performance eller gastronomi, venter der dig en oplevelse på Creative Mind.
I skrivende stund er Alexander Tao i det sydfranske for at finde nye, spændende kunstnere og udstillingsmuligheder, så følg godt med på
Glem den lækre kantine. Det er de små ting, der øger arbejdsglæden hos medarbejderne.
Da Søren Lockwood overtog posten som direktør for SEB Pension i 2012, var selskabet presset på indtjeningen, presset på omkostningerne og presset på skabe større afkast til kunderne. Der skulle gøres noget, hvis pensionsselskabet skulle klare sig på et marked med intens konkurrence.
”På handelshøjskolen lærte vi, at man skulle finde en brændende platform, hver eneste gang man skulle have medarbejderne til at gøre noget. Derfor blev jeg meget overrasket over, at det slet ikke motiverede vores medarbejdere,” fortalte han til et seminar om jobglæde.
I stedet begyndte han at italesætte jobglæde som en del af fundamentet for virksomhedens performance. Og medarbejdere og ledere arbejdede sammen om at finde måder, hvorpå alle kunne få en bedre dag på jobbet.
Det har smittet af på resultaterne. SEB Pension er i 9 ud af 11 branchemålinger endt som det pensionsselskab med mest tilfredse kunder, og selskabet har ”de seneste år leveret de bedste resultater i selskabet historie.”
”Jeg tror på, at glade medarbejdere er en forudsætning for at have glade kunder, og jeg tror på, at det giver bedre resultater,” har Lockwood forklaret.
”Det virker dybt logisk, men især efter finanskrisen er vi er rigtig mange virksomhedsledere, der har fået drejet fokus, så vi fokuserer for ensidigt på at levere over for kunderne og ejerne, og vi har glemt det her med at italesætte arbejdsglæden.”
Mange ledere har misforstået jobglæde Søren Lockwood havde fat i det helt rigtige, mener Alexander Kjerulf, der driver konsulentfirmaet Arbejdsglæde Nu og har skrevet fem bøger om emnet.
”Langt de fleste ledere har i dag forstået, at glade medarbejdere er mere produktive, mere engagerede, mere kreative og alt det der, som vi alle sammen ved. Problemet er, at de fleste ledere har misforstået, hvad der så rent faktisk skaber arbejdsglæde,” siger Alexander Kjerulf.
”Der er to grundlæggende ting, der skaber arbejdsglæde: resultater og relationer. Hvis dine medarbejdere får lov til at udføre deres opgaver godt og skaber meningsfyldte resultater, og hvis de oplever at have gode relationer til kolleger og ledere. Har de det, vil de også være glade for at gå på arbejde,” siger Alexander Kjerulf.
Og det kan være helt enkle ting, der skal til for øge jobglæden. Alexander Kjerulf plejer at anbefale fire små adfærdsændringer, som enhver leder kan tage til sig, forklarer han.
Giv ros og anerkendelse hver eneste dag ”Det lyder så banalt, og alle har selvfølgelig hørt det før. Men jeg siger det alligevel, fordi det er det absolut mest nyttige, du kan gøre som leder. Husk at sige det højt, når dine folk gør det godt. Hvis du ser en medarbejder håndtere en kunde godt, så husk at fortælle dem det. Og sig også tak. Det lille ord har enorm kraft.”
Sig godmorgen! ”Det er helt åndssvagt, at det overhovedet behøver være noget, man tænker over. Men rigtig mange ledere har i dag så travlt, at de skynder sig ind foran computeren, så snart dagen starter. Hvis man i stedet tager sig tiden til lige at gå rundt til sit team for at sige godmorgen og høre, hvordan det gik i weekenden, så har du allerede taget første skridt til at skabe gode relationer.”
Vær uventet venlig ”Hvis det har været en rigtig varm dag, så løb ned og køb is til teamet. Eller hvis du selv skal have en kop kaffe, så tag en med tilbage til en medarbejder. Det er sådan noget, de vil huske i månedsvis, og som viser, at du faktisk gerne vil dem det godt. Det vigtige er, at det er overraskende. Hvis du begynder at komme med is hver eneste fredag, så bliver det noget, de forventer – og så er det sådan set lige meget i forhold til jobglæden.”
Fokusér på resultaterne – ikke hængepartierne ”Der er for meget at lave på nærmest enhver dansk arbejdsplads, det ved vi alle sammen. Derfor ender alt for mange ledere med at fokusere på alle de opgaver, medarbejderne ikke når at løse. ’Vi er så meget bagud, nu må vi stramme os an…’ Det er vanvittigt vigtigt, at man får vendt den kommunikation på hovedet og i stedet siger: ’I har opnået alt det her, godt gået!’ Medarbejderne skal opleve, at de når nogle resultater, og at deres leder anerkender dem. For hvorfor ellers knokle for det?”
Kanslergadeforliget og Rio Bravo-forliget er to af de største og mest banebrydende forlig i dansk politik, og de blev ikke blevet indgået på Christiansborg – men derimod uden for borgen. Det viser, at der kan være stor værdi i at flytte møder ud i andre omgivelser end dem, man færdes i normalt.
Mange virksomheder har egentlig plads nok og faciliteterne på plads til at afvikle ledermøder, salgs-kickoff, sommerfester eller julefrokoster internt i virksomheden.
Og det er da også en ganske fornuftig idé med arrangementer internt – for alt andet lige bliver udgifterne væsentligt mindre på den måde, og så kan deltagerne også altid lige hurtigt løse en opgave, såfremt et akut behov skulle opstå.
Tilfældet er dog, at det hører mere og mere til sjældenhederne, at man afholder den slags arrangementer hjemme i virksomheden. For i dag flytter man sig gerne væk fra de vante omgivelser, og det er der mange gode grunde til, siger HR-direktør Tine Ryg Cebrian, som gerne deler ud af sine erfaringer i forhold til, hvad hun selv får ud af at fjerne sig fra vante omgivelser – og hvorfor hun tror, at det bliver mere og mere udbredt.
»Jeg tror, at mange søger væk fra de vante rammer for på den måde at hente ny inspiration og for at fordybe sig i et område. De fleste medarbejdere har i dag en stresset hverdag med en række daglige gøremål. Men ved at flytte et møde væk fra de daglige omgivelser, så kan man lige få clearet tankerne og gå frisk til sagen,« siger Tine Ryg Cebrian, HR-direktør i Randstad.
»For ikke så lang tid siden var vi i ledergruppen i Randstad samlet i et sommerhus, hvor vi lavede mad sammen, gik ture og talte strategi. Det kan godt være, at det lyder som en hyggelig tur, og det var det også, men faktum er, at man når virkelig langt med sådan et setup – og også væsentligt længere, end hvis vi havde sat os i et mødelokale på en af vores lokationer. Jeg er også sikker på, at vi heller ikke var nået frem til samme træfsikre beslutningsgrundlag i et af virksomhedens mødelokaler,« siger hun.
Ved at flytte et møde væk fra de daglige omgivelser, så kan man lige få clearet tankerne og gå frisk til sagen
Fælles forståelse Tine Cebrian påpeger dog, at det er væsentligt, at man har en fælles forståelse for, hvorfor man vælger at flytte et møde ud af huset. Og det stiller krav til deltagerne:
»Når man nu vælger at flytte et møde ud af huset, så gør man det naturligvis, fordi man gerne vil kunne fordybe sig bedre i et emne og med det i tankerne, er det væsentligt, at man ikke bare laver sig et hurtigt lille ”udekontor” med den bærbare og en tændt mobil – for så får man ikke samme effekt. Så ligger din mail bare der og blinker, ligesom mobilen pinger løs til frustration for de øvrige deltagere. Så i den kontekst er det en god idé at lave en defineret og meget begrænset mobiladgang, hvis der da overhovedet skal være adgang til den slags,« råder hun.
Klaus Æ. Mogensen er fremtidsforsker og enig med Tine Ryg Cebrian. Han giver samtidig en forklaring på, hvorfor meget i dag flyttes ud af de vante omgivelser.
»Jeg tror, at det i meget høj grad handler om, at folks fritid og arbejdsliv bliver mere og mere sammensmeltet. Det er i dag helt naturligt at samles hjemme hos en medarbejder i forbindelse med en opgave eller leje sig ind i en neutral destination ude i byen, og det tror jeg også bliver mere og mere tilfældet fremover,« siger Klaus Æ. Mogensen, fremtidsforsker hos Institutet for Fremtidsforskning, og tilføjer:
»Ved at flytte et møde ud i byen, eventuelt på en restaurant, så er der heller ikke nogen, der har hjemmebanefordel, og man kan ligesom bedre tale i dybden om forskellige emner, og det tror jeg i mange henseender kan være en stor fordel og medvirkede årsag til, at man bliver mere produktiv,« forklarer han.
Fremtidsforskeren nævner de såkaldte ”gå-møder” som et eksempel på, at man flytter sig lidt ud af komfortzonen, og som noget, flere og flere gør brug af.
»I de senere år er gå-møder blevet mere og mere udbredte i virksomhederne. Selvfølgelig er der nogen, der mener, at man bliver mere produktiv, når man er i bevægelse, men det er også et eksempel på, hvordan man ikke bare placerer sig i vante omgivelser i forbindelse med møder,« siger han.
Når man taler arbejdsmiljø, sondres der mellem det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Alle vil helst arbejde et sted, hvor der er rart at være, og vi har spurgt tre eksperter til, hvordan man mest effektivt kan forbedre det fysiske arbejdsmiljø i en virksomhed.
Annett Aaby
Annett Aaby er anden generation i Dansk Lyskilde med ni ansatte. Virksomheden holder til i Køge, og her kan man tydeligt mærke, at lys fylder mere og mere i virksomhederne.
»Vi mærker helt klart, at man er blevet mere opmærksom på lysets betydning. Lys er en erstatning for solen, og de fleste kender godt det med, at humøret falder i vintermånederne, men det kan altså kompenseres med godt lys,« fortæller hun.
Markedet for lys har i dag udviklet sig til en hel videnskab. »Hvis vi ser 10 år tilbage, så var lys lidt mere ligetil. Det er blevet langt mere kompliceret i dag, for belysningen er blevet overtaget af LED, som fås i mange forskellige afskygninger,« siger hun.
Annett Aaby har følgende råd til at skabe en god belysning:
Prioritering Lys betyder meget for vores humør, og dårligt lys kan blandt andet give hovedpine, så husk at prioritere lyset
Rådgivning Lys er ikke bare lys – spørg en ekspert
Retningslinjer Sørg for at have 500 Lux per skrivebord – som også EU’s direktiver foreskriver. Jeg vil anslå, at kun 40 procent af danske virksomheder efterlever dette krav, siger Annett Aaby
Pris og kvalitet Pris og kvalitet hænger som udgangspunkt sammen, når du køber lys. Det kan ikke betale sig at købe det billigste LED-lys, for det kan give utilpasse medarbejdere
Omgivelser Tilpas dit lys til omgivelserne – for eksempel med en sensor
Janne Johansen
Janne Johansen er medindehaver af Deichmann Planter med snart 100 år på bagen, og som blandt andet er specialiseret i at skabe grønne områder i virksomheder. Deichmann Planter drives af Janne Johansen og hendes mand, og virksomheden har i alt 28 medarbejdere.
»Mange virksomheder bruger store summer på ekstern branding, men vi mærker tydeligt, at de interne rammer fylder mere og mere, og særlig beplantningen i virksomheden er der kommet en del fokus på. Og med god grund – for man får gladere og mere tilfredse medarbejdere, hvis også omgivelserne er gode,« forklarer Janne Johansen.
»Det skyldes blandt andet, at humøret stiger, når man er i grønne omgivelser. Vi indrettede for nyligt en cafe, hvor vi oplevede noget meget interessant, for hjørnet med de grønne planter var fyldt op med gæster, mens der var tomt ved bordene uden planter,« fortæller hun.
»I dag skal planterne typisk se lidt vilde ud, som om de har stået der i nogle år, og mange har efterspurgt ”bloggerplanter” fra Pinterest og Instagram. Men de er lidt på vej ud igen, og det er jo også meget typisk, at man gerne vil have noget unikt,« fortæller hun.
Janne Johansen giver følgende råd til planter på arbejdspladsen:
Overvejelser Overvej hvilke planter der passer til din stil, og sæt dig ind i deres vækstbetingelser
Involver Involver dine medarbejdere i processen
Placering Sørg for at planterne trives og er placeret rigtigt i lyset
Pasning Overvej hvem der skal passe planterne og sikre, at de trives og tager sig godt ud
Trine Christiansen
Trine Christiansen ejer virksomheden Solar Plexus med tre afdelinger og cirka 40 behandlere tilknyttet. Solar Plexus tilbyder virksomhedsmassageordninger, ergoterapeutisk rådgivning og generel sundhedsrådgivning.
»Sundhed er et område, hvor der er plads til forbedringer hos virksomhederne. Mange tror, at den hellige grav er vel forvaret, fordi de har en manual liggende til møblerne, men det er mere reglen end undtagelsen, at medarbejderne ikke ved, hvordan stole og borde skal indstilles. Derfor er der brug for individuel rådgivning,« fastslår hun.
Trine Christiansen har følgende råd til indretningen af et kontor:
Udstyr Køb de rigtige stole og borde og få rådgivning til, hvordan de indstilles bedst, samt hvordan du optimerer din holdning foran din arbejdsstation
Bevægelse Husk dine medarbejderne på, at de skal holde pauser og bevæge sig – for eksempel i form af gå-møder
Frokost Sørg for at frokosten indtages i frokoststuen og ikke foran computeren med telefonen i hånden. Alle har brug for pauser for at lade batterierne op
Massageordninger Tilbyd dine medarbejder massage for eksempel via bruttolønsordningen. Mange skader kan tages i opløbet med massage, og så har det også en god indvirkning på kropfølelsen. Efter en massage føler vi os lette og afslappede, ligesom vi bliver gladere og øger vores koncentration. Mange tror, at de ømheder og irritationer, de har i kroppen, enten går væk af sig selv eller er noget, man bare må leve med. ”Sådan er det nok at blive ældre,” tænker de, men sådan skal det ikke være, siger Trine Christiansen
Da LED’en så dagens lys, ændrede vores hverdag sig markant. Markedet eksploderede i lyskilder og armaturer fra mindre sundshedsfokuserede lande, antallet af valgmuligheder steg og forbrugerne blev præsenteret for billigt lys og løsninger, der hverken levede op til lovkrav eller ønsket om kvalitet.
Da lyset blev elektronisk, blev det også komplekst, svært at overskue og nemmere at fare vild i.
Et broget marked Resultatet af den markant forandrede – og i mange tilfælde dårligere – LED-belysning har fået konsekvenser på arbejdsmarkedet. Ikke alene er det blevet svært at gennemskue, hvad man får for sin investering i lyskilder og armaturer.
Hos Dansk Lyskilde oplever vi også, at det forkerte lys resulterer i hovedpiner, trætte øjne og flossede energidepoter. Vi ser gentagne eksempler på, at fejlinformation, uheldige valg og manglende viden hindrer produktiviteten – forringer både kundeoplevelse og arbejdsmiljø.
Undgå at blive snydt! I et marked med mange praktiske og sundhedsmæssigt vigtige valgmuligheder, er efterspørgslen på rådgivning blevet større.
Det er gået op for både virksomheder og forbrugere, at de alt for let bliver snydt med holdbarheden af produkterne, jævnheden i belysningen og varer, der pludselig ikke blev produceret længere.
Alt sammen dyre fejlkøb, der ovenikøbet har betydning for den daglige trivsel og den enkeltes velbefindende.
Om Dansk Lyskilde
I to generationer har vi beskæftiget os med lys. Vi ved, hvad der holder, hvor kvaliteten ligger og hvad du har brug for. Og så er vi aldrig længere væk end et telefonopkald.
Ring til os på tlf. 43 71 73 11 for råd og vejledning. Se mere på
Hvad er mere tilfredsstillende end at drive en succesfuld virksomhed, hvis mission det er at skabe velvære blandt medarbejdere – og at blive bekræftet i, at her er et gode, der også vil være efterspurgt i fremtiden?
I 2002 blev Trine Christiansen uddannet psykomotorisk terapeut, som er en uddannelse, hvor hele personligheden involveres i behandlingen af forskellige lidelser, og som tidligere gik under navnet afspændingspædagog.
To år efter besluttede Trine Christiansen sig for at starte egen virksomhed – Solar Plexus. Og det skulle vise sig at være en god beslutning, for i dag har virksomheden, der tilbyder massageordninger til private og virksomheder, tilknyttet knap 40 behandlere fordelt på tre lokationer.
»Jeg valgte, at min virksomhed skulle hedde Solar Plexus, fordi mange kender solar plexus som et center eller en kerne. Med navnet vil vi gerne signalere, at vi tager afsæt i kernen – altså det problem som klienten kommer med,« fortæller Trine Christiansen.
Særligt i årene før finanskrisen kunne virksomhederne nærmest ikke få nok af goder til at tiltrække og fastholde medarbejdere. Og massageordninger var et blandt mange goder, hvor virksomheden afholdt alle udgifter for medarbejderne.
»Da finanskrisen kom, blev mange goder skåret bort, og det gjaldt også massageordninger og andre ordninger med fokus på medarbejdernes velvære. For de fleste virksomheder stod det dog hurtigt klart, at trods krisen var massageordningerne ikke det bedste håndtag at skrue på, og mange virksomheder genindførte massageordningerne for at sikre et lavere sygefravær og øget velvære blandt medarbejderne,« fortæller Trine Christiansen.
I dag er massageordninger blevet en fast bestanddel i mange virksomheder, og en del henvendelser kommer via referencer, forklarer hun.
»Vi laver i dag nytegninger, men vi modtager også rigtig mange virksomhedsaftaler fra andre udbydere. Det er egentlig ikke fordi, vi markedsfører os specielt meget via traditionelle kanaler, men vi får rigtig mange henvendelser via anbefalinger, og det er også det bedste – for det betyder jo, at vi gør det godt,« fastslår hun.
Finansiering Før finanskrisen var det typisk sådan, at virksomhederne 100 procent finansierede virksomhedsmassageordningen. Men her er billedet lidt anderledes i dag, hvor der findes forskellige former for finansiering.
»Det er ofte den HR-ansvarlige, vi er i dialog med i virksomheden, og sammen med ham eller hende bliver vi så enige om en ordning. Heldigvis kan massage betales over bruttolønsordningen, ligesom uddannelse, hvilket gør det noget mere spiseligt for mange virksomheder. At medarbejderne nogle gange selv delvist skal betale, betyder dog som regel ikke, at medarbejderne vælger massagen fra – og netop det bekræfter os i, at der er et reelt behov,« forklarer Trine Christiansen.
»En virksomhedsmassageordning giver jo også mange fordele til medarbejderen, der sparer en masse tid i en hektisk hverdag, fordi de ikke skal ned i klinikken, da massagen finder sted i virksomheden i de timer, hvor man er på arbejde,« tilføjer hun.
Ingen hokuspokus Men hvad er det, der gør, at Solar Plexus har succes i et meget konkurrencepræget marked, hvor det ikke er nok med et professionelt produkt af høj kvalitet?
»Der er mange forskellige ting, man kan gøre, hvis man vil have succes i et konkurrencepræget marked som dette – og tilmed et marked hvor der af og til også dukker udbydere op, som er lidt ”hokuspokus”-agtige,« fortæller Trine Christiansen.
»I Solar Plexus gør vi rigtig meget ud af vores professionelle, dygtige og veluddannede behandlere, for det er faktisk svært at blive behandler hos os. Vi har mange krav til vores behandlere, som skal matche vores værdisæt og den kvalitet, som vi gerne vil udbyde i markedet. Det betyder også, at man som ny behandler skal igennem et internt forløb, før man bliver sendt ud i en virksomhed,« forklarer hun.
Og så gør Solar Plexus også meget ud af, at det er de samme behandlere, der sendes ud til samme sted hver gang. Skulle en massør blive syg, er der altid vikardækning, men da alle behandlere har været gennem samme forløb, er det ikke noget, som klienten mærker.
»Som massør i Solar Plexus udfører vi naturligvis de traditionelle massageformer som dybdemassage, fysiologisk massage, afspændingsmassage og så videre. Men derudover er det også vigtigt, at man tager hele ergonomien og ikke mindst det mentale med i behandlingen, og det betyder derfor også, at vores behandlere typisk får en god relation til klienterne. Vores behandlere er godt klar over betydningen af det forhold, og det er også en af grundene til, at de så ofte bliver anbefalet videre i klientens netværk,« fortæller hun.
Hvor har du ondt? Solar Plexus er vokset støt hen over årene, og Trine Christensen er godt klar over, at succes og vækst kræver, at man hele tiden udvikler sig og tilbyder klienter det ekstraordinære. Derfor introducerede Solar Plexus for et par år siden produktet ”Hvor har du ondt?”, som har været en kolossal succes.
»For et par år siden satte vi os ned og brainstormede på, hvordan vi kan gøre det lille ekstra for vores kunder. Og så fandt vi på, at vi kunne lave et oplagsværk på vores hjemmeside. I dag kan man klikke sig ind på ”Hvor har du ondt” på vores hjemmeside – www.solplex.dk – og vi får rigtig mange henvendelser og positive tilkendegivelser på den måde. ”Hvor har du ondt” er et hurtigt opslagsværk, som er tilgængeligt for alle, og hvor du kan læse om, hvor og hvordan du skal sætte ind, hvis du har ondt et bestemt sted. Jeg havde ikke drømt om, at det skulle blive så stor en succes, men sådan blev det, og det stemmer godt overens med hele vores vision om, at vi altid arbejder på, at folk skal få det bedre og føle velvære,« fortæller Trine Christiansen.
Af transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA)
De flyvende biler suser hen over hovedet på os og ind og ud mellem de mange baner med selvkørende tog, som slynger sig som rutsjebaner over hele byen. Røgen fra bilernes udstødningsrør får antennerne på vores sølvmetalliske rumhjelme til at vibrere, så det grønne telefaxlignende nyhedsoverblik, vi får serveret for vores indre hjelm, begynder at flimre på grund af det dårlige signal.
Ja, sådan så billedet af fremtidens transport ud, da jeg var barn. Biler og tog har dog endnu ikke indtaget luftrummet, men den øgede trængsel på veje og skinner, man allerede havde forudanelsen om dengang, har medført et øget fokus på vores miljø og klima, som i den grad bliver påvirket af vores forstærkede lyst til og behov for at bevæge os ved motoriseret kraft.
Derfor præsenterede regeringen i efteråret 2018 et klima- og luftudspil, der fokuserer på de klima- og miljøproblemer, vi har nu og får i fremtiden på blandt andet transportområdet. Det er nemlig ikke kun den kollektive trafik, som kan gøres mere bæredygtig. Biler kan også være grønne!
Vores målsætning er, at der fra 2030 ikke længere skal sælges traditionelle biler i Danmark, der alene kører på diesel og benzin, men der er brug for en målrettet indsats, hvis vi skal nå fra nutidens salgsandel på et par procent nul- og lavemissionsbiler til 100 procent om bare 11 år.
Derfor vil regeringen aktivt understøtte udbredelsen af lavemissionsbiler de kommende år gennem en række initiativer. Det sker blandt andet ved, at elbiler op til 400.000 kroner bliver afgiftsfri de næste to år, ved at skabe bedre parkeringsforhold og –muligheder for elbiler, at etablere flere og hurtigere ladestandere og ved at øge skrotpræmien til dem, der sender deres gamle dieselbiler til skrotning.
En ting er bilerne. Noget andet er den asfalt, de kører på. Den kan vi også gøre grønnere. Fra 2020 vil vi lægge klimavenlig asfalt på alle strækninger af statsvejnettet, som skal have ny belægning. Det vil samlet set spare borgere og virksomheder cirka 40 millioner kroner i brændstof for hver million kroner, der bliver investeret i den nye belægning. Vi kan med andre ord opnå en stor og afgørende forskel for få midler.
90 procent af al persontransport foregår i dag på vejene, og vi har ikke grund til at tro, det tal bliver mindre fremover. Derfor er det vigtigt, at bilismen får en fremtrædende plads på miljødagsordenen – men det betyder ikke, vi glemmer den kollektive trafik, som også bruger vejene.
Busser og taxier skal være rollemodeller for deres kollegaer i transportsektoren og køre forrest i den grønne omstilling. Teknologien eksisterer, og derfor er det ikke utænkeligt, at vi om få år ikke længere har busser, som udleder CO2. Passagererne vil i stedet køre med el-, brint- eller biogasbusser, som gør alverden til forskel for miljøet og for os alle sammen på længere sigt, men som den enkelte passager dårligt nok vil lægge mærke til under selve kørslen.
Vi vil også stramme kravene til taxier. Danmarks vognpark af taxier kører ofte dér, hvor der bor mange mennesker, og den udsætter dermed befolkningen for markant luftforurening. Det er derfor regeringens mål, at alle nye taxier i 2025 er nulemissionskøretøjer.
Med andre ord har vi store miljø- og klimaudfordringer, som kræver gode og effektive løsninger på tværs af transportområdet. Selvom vi ikke har flyvende biler, som vi drømte om engang, så forventer jeg, at vi med sikkerhed kan sige, at fremtidens biler bliver grønne.
Transport er en af de helt store syndere i klimaregnskabet, og mens vi venter på den ultimative el-lastbil, er det eneste fornuftige at benytte sig af de klimavenlige alternativer, der allerede findes på markedet.
Det er dyrere atkøre på biogas end pådiesel, men det er enmeget lille merpris atbetale for at reddeplaneten, der skriger om hjælp
Hvis vi kaster et hurtigt blik på noget af alt det, vi omgiver os med i hverdagen, fødevarer, møbler og tøj, så er alt på et eller andet tidspunkt blevet transporteret på en lastbil, ofte endda adskillige gange. Vi importerer varer fra udlandet, flytter dem mellem landsdele, kører dem ud til lokale butikker. Alt sammen ombord på en lastbil.
”Alligevel er transport for almindelige forbrugere en overset klimasynder. Mens vi på alle mulige andre områder forsøger at begrænse den negative påvirkning af klimaet ved at spise mindre kød, sortere affald og tage cyklen på arbejde, tænker vi uvilkårligt, at ansvaret for, hvordan ting bliver transporteret, ikke er vores,” siger Anton Freiesleben, der er salgsdirektør hos Scania.
”Lastbiler kører på diesel, og hvis vi skal have en chance for at nå de klimamål, som vi har forpligtet os på, er vi nødt til hurtigt at finde et mere klimavenligt alternativ. Vi skal væk fra fossile brændstoffer, uanset om det er olie, kul eller naturgas.”
”Mens vi på alle mulige andre områder forsøger at begrænse den negative påvirkning af klimaet ved at spise mindre kød, sortere affald og tage cyklen på arbejde, tænker vi uvilkårligt, at ansvaret for, hvordan ting bliver transporteret, ikke er vores,” siger Anton Freiesleben, salgsdirektør hos Scania.
Udbringning og afhentning af en affaldscontainer koster typisk 20 kr. ekstra med biogas i stedet for diesel. Det svarer til en prisstigning på 1%, da en containerhåndtering typisk koster 2.000 kr.
Det haster med handling Lige nu venter transportbranchen på eldrevne lastbiler, men ifølge Anton Freiesleben kan vi komme til at vente for længe i forhold til, hvor meget det haster at få nedbragt CO2-belastningen.
”Der kan gå 5, 10 måske 15 år, før der er udviklet en eldreven lastbil, som kan møde de store krav, der naturligt stilles i transportbranchen. Det er en kompliceret teknologi, for det er dyrt at lagre el i store mængder. Man kan bare se, hvor hurtigt ens mobiltelefon går død. Det betyder, at lastbilerne skal lade op ofte, og det stiller krav om mange opladningsstationer til lastbiler, som vi pt. slet ikke har nogen af i Danmark.”
Selve batteriet er kostbart, tungt og har ikke en levetid, der svarer til lastbilens, så det vil skulle udskiftes undervejs, hvilket igen er miljøbelastende.
En anden pointe er, at kun halvdelen af den strøm, der er til rådighed i Danmark, er skabt på vedvarende energi – den anden halvdel kommer fra kulfyrede kraftværker. Og så er vi lige vidt.
Fakta om biogas
Produceres ved at omdanne organiske materialer til gas.
Er det mest miljøvenlige drivmiddel til lastbiler pt.
Løser et affaldsproblem, ikke mindst fra landbruget.
Produktionen er CO2-neutral, idet der er optaget tilsvarende mængde CO2 ved tilvejebringelse af biomaterialet, som siden udledes ved forbrænding af biogassen.
Udleder under kørslen partikler på et niveau, der er 75% lavere end Euro 6-kravene.
Der findes 17 biogasstationer rundt omkring i Danmark.
Er omkring 20% dyrere at køre på end diesel – el er dobbelt så dyrt.
Fra gylle til guld ”Der er en stærk udvikling i gang med hensyn til batteriteknologi og elektriske køretøjer, og med tiden bliver løsningen forhåbentlig fantastisk, men hvad gør vi i mellemtiden? Vi har ikke råd til at lade stå til i ventetiden og fortsætte med at køre diesel,” understreger Anton Freiesleben, der også advarer mod at investere i el-teknologien, før den er helt klar.
”I vores optik skal vi ikke vente på eldrevne lastbiler, men i stedet fokusere indsatsen på de gode alternativer, vi har til rådighed i vores stræben efter at skabe klimarigtig transport, og her er biogas pt. det mest optimale drivmiddel.”
Biogas skabes ved at omdanne for eksempel gylle, spildevand, slagteri- og madaffald til energi. Derved slår man to vigtige fluer med ét effektivt smæk, idet affaldsproblematikken, ikke mindst fra landbruget, er en anden kæmpemæssig klimaudfordring.
Og med dansk-produceret biogas opnås 100% CO2-fortrængning.
”Kørsel på el er forureningsfrit, til gengæld udledes der CO2 i forbindelse med el-produktionen. Biogas er CO2-neutralt, men udleder partikler under kørslen, da der er tale om en forbrændingsmotor. Partikel-niveauet er imidlertid 75% lavere end Euro 6-kravene, hvilket betyder, at biogas er mere miljø- og klimavenligt end el – og naturligvis langt mere miljøvenligt end diesel.”
”Det er dyrere at køre på biogas end på diesel, men det er en meget lille merpris at betale for at redde planeten, der skriger om hjælp,” understreger Anton Freiesleben.
Transport er en overset klimasynder, men hvis Danmark skal nå EU’s 2020-mål, er der nødt til at findes alternativer til diesel.
Lille merpris for at medvirke til at redde kloden Mens teknologien er udbredt i mange andre EU-lande samt i USA og Asien, er den endnu ikke slået igennem i Danmark for alvor, hvor kun enkelte særligt visionære kommuner har valgt at lade deres offentlige køretøjer som busser og renovationsbiler køre på biogas.
”Men vi er på vej,” siger Anton Freiesleben, ”der er lige nu etableret 17 biogasstationer fordelt over hele Danmark, og vi tror på, at det er fremtiden, i hvert fald på den korte bane.”
Mens vi på alle mulige andre områder forsøger at begrænse den negative påvirkning af klimaet ved at spise mindre kød, sortere affald og tage cyklen på arbejde, tænker vi uvilkårligt,at ansvaret for, hvordan ting bliver transporteret,ikke er vores
Biogas er lidt dyrere end diesel. Tager man en gennemsnitlig lastbil til transport, koster den omkring 25.000 kr. at holde kørende om måneden.
”Ved kørsel på biogas skal man regne med, at det koster 5.000 kr. mere om måneden. Til gengæld vil det koste mellem 10 og 15.000 kr. mere om måneden at køre på el.”
Hvis tallene skal sættes i et perspektiv, som giver mening for forbrugeren, kan man sige, at såfremt merudgiften til brændstof skulle lægges på de varer, der transporteres, ville en liter mælk komme til at koste 1-2 øre mere pr. liter, såfremt den var transporteret på en lastbil, der kører på biogas. Og det er jo en ubetydelig promilleprisstigning, hvis forbrugeren betaler merprisen.
”Der er endnu ingen lovkrav på CO2-området i forhold til transportbranchen, og transportkøberne har desværre endnu ikke set værdien i at være first mover i forhold til at forlange klimavenlige transporter. Det ville derfor være rigtig godt og vigtigt for branchen, hvis nogle af de store spillere på markedet ville gå forrest og udskifte måske bare nogle enkelte af deres lastbiler med biogas, så de kan samle erfaringer og fortælle den gode historie til gensidig inspiration – og så vi kan komme i gang med at handle i stedet for at vente passivt på den perfekte løsning.”
Derfor er transport en af de store miljøsyndere Lastbiler kører på diesel. Diesel er et fossilt brændstof, der udvindes af råolie, som er hentet op fra undergrunden. Olien brændes af og omdannes til energi. I processen udledes CO2 – uden at der er forbrugt CO2.
Når vi udleder CO2, lægger det sig som en isolerende kappe om atmosfæren, hvilket bevirker, at jorden ikke kan komme af med den varme, som solen skaber. Derfor får vi klimaforandringer.
LNG eller CNG?
LNG står for Liquefied Natural Gas, det vil sige flydende gas. Gassen bliver flydende ved minus 162 grader og fylder så kun 1,7 gange diesel, mens gas komprimeret til 200 bar stadig fylder 5 gange diesel. LNG muliggør dermed øget tankkapacitet og en rækkevidde på over 1000 km, mens komprimeret gas kun giver 2-400 km rækkevidde.
Der findes endnu ikke LNG-tankstationer i Danmark, så ved transporter, der kræver længere rækkevidde, anbefales biodieselprodukt, som HVO, der giver 90% CO2-reduktion, men bliver lidt dyrere i TCO end biogas.
Gas betegnes generelt som LNG eller CNG uden at det er tydeligt om gassens oprindelse er naturgas eller biogas. Reelt burde betegnelsen være LBG og CBG for biogassen. Biogassen giver 100% CO2- reduktion mens naturgassen giver beskedne 10%.
De store detailkæmper går i front med at fuldautomatisere lagrene, og e-handlen ændrer måden at tænke lager og logistik på. De danske butikker skal med på bølgen nu for at kunne konkurrere mod udlandet.
I disse år oplever mange virksomheder et markant skifte i logistik og indretning af lagrene. Forbrugerne efterspørger hurtige leverancer af bestilte varer, uanset om det er dagligvarer eller sidste nye elektroniske gadgets på markedet.
Tal fra Dansk Statistik viser, at 84 procent af forbrugerne har handlet på nettet gennem det seneste år, og det stiller for alvor krav til, hvordan butikkerne tænker supply chain, lager og logistik ind i virksomheden.
Amazon-effekten er over os Med i front er de store danske detailkæder, der har fuld fart på automatiseringen, så både forbrugere på nettet og i de fysiske butikker kan få friske dagligvarer i en fart. Transport af varer er en dyr omkostning, så det handler om at strukturere og optimere, så der spares på kilometer og tages hensyn til miljøet, når varerne skal ud.
“Vi oplever, at mange butikker frygter ”Amazon-effekten”, men hvorfor skulle de danske butikker ikke kunne effektivisere logistikken omkring lagrene og transporten, så de kan konkurrere mod den amerikanske gigant”, siger Lars Bek Jensen, der er partner & direktør hos Langebæk, som er blandt Skandinaviens førende konsulenthuse indenfor Supply Chain, logistik og lager.
Lars Bek Jensen
Tænk lager og logistik ind Hos Langebæk ved de, at det handler om at strukturere processerne, og konsulenthuset rådgiver på strategisk og operationelt niveau – baseret på facts, analyser og gennemprøvede processer.
Og for at undgå flaskehalse bør virksomhederne tænke lager og logistisk ind allerede tidligt i virksomhedens udvikling, så en butik ikke ender med at skuffe kunderne, og drukne i sin egen succes.
Virksomhederne skal gøre sig klart, hvad de samlede omkostninger er i supply chain, og hvilke performance mål der skal prioriteres. Hos Langebæk kan de hjælpe med at stille de rigtige spørgsmål opstille en række vigtige målepunkter for de enkelte områder i forsyningskæden.
“Mange lagre bliver indrettet markant anderledes, fordi kundernes behov har ændret sig radikalt. De store detailkæder går i retningen af fuldautomatiske lagre, hvor robotterne plukker og pakker varerne. Og det er vigtigt, at mange får fulgt op på den teknologiske bølge, der gjorde Danmark til et fyrtårn på feltet for 15 år siden. I dag ser vi at blandt andet Norge og Sverige overhaler os, så lagrene skal med på digitaliseringen nu, hvis butikkerne skal kunne konkurrere”, fortæller Lars Bek Jensen, der netop sammen med Langebæk har indrettet flere fuldautomatiske lagre i både Norge og Sverige.
Frygt ikke robotterne I Danmark er det i forvejen svært at skaffe manuel arbejdskraft til lagrene, fordi jobbene er fysisk hårde og monotone, så robotterne bliver ikke en trussel, men snarere en effektiv genvej.
“Ved at automatisere kan vi ikke blot spare virksomhederne for lønudgifter, men også skåne medarbejderne, fordi robotterne kan udføre de tunge løft og monotone opgaver”, siger Lars Bek Jensen.
Nethandel ændrer lagrene Den stigende nethandel kommer også med nye udfordringer, når det kommer til at indrette lagrene, fordi opgaven her er meget anderledes fra den klassiske levering til en butik i hele kolli. En internet-ordre fra kunderne består typisk af forskellige ting og ofte kun et enkelt styk af hvert produkt.
“Vi hjælper med at implementere software, der kan tage sig af lagerstyringen på de automatiserede lagre, men vi kan også hjælpe med at redesigne de manuelle lagre, så produkterne bliver lettere at plukke og kan komme ud til forbrugerne i en fart”, forklarer Lars Bek Jensen.
En af de andre store logistiske udfordringer med nethandel er alle returvarerne, som skal håndteres på lagrene.
“Vi ser meget højere returrater i e-handlen end i de fysiske detailbutikker. Tallene viser, at op mod 25 -30 procent af alle modeartikler købt på nettet bliver returneret. Det kan blive op til syv gange så dyrt for butikkerne at håndtere returvarer, der skal ud i butikken igen. Her har vi også redskaberne til at hjælpe med at effektivisere processerne”, fortæller Lars Bek Jensen.
Læs meget mere om alle mulighederne for at få et effektivt lager på langebaek.com
Langebæk er et logistik og supply chain-konsulenthus med stærke operationelle kompetencer. Konsulenthuset har i mere end 35 år arbejdet for virksomheder i hele Nordeuropa.
