På sporet af det tabte land

Det dansk-tyske forhold spiller en stor rolle i Sønderjylland og kaster skygger helt tilbage til første verdenskrig. Anna Elisabeth Jessen, forfatteren til ”Om hundrede år”, fortæller om det særlige grænseland.

Debatten om at tilføje tyske navne til de danske byskilte i Sønderjylland bølger lige nu hen over landet. Det officielle Danmark ser tilføjelsen af de tyske bynavne som en hyldest til genforeningen, der fandt sted i 1920.

Men i det sønderjyske grænseland har de stadig minderne om den store krig – første verdenskrig. Her blev 30.000 sønderjyske soldater ufrivilligt sendt i krig på tysk side og lå i skyttegravene i de episke slag ved Somme og Verdun. Mellem fire og fem tusinde af de unge sønderjyder vendte aldrig hjem igen.

– Jeg synes, det er vigtigt, at vi erindrer, der var en stor krig inden genforeningen. Her i Danmark romantiserer vi genforeningen, som om alt blev godt, når den store moder Danmark tog alle under sine beskyttende vinger. Men det er ikke så simpelt, forklarer Anna Elisabeth Jessen, der i 1999 overtog en gammel slægtsgård, som hun i dag bor på sammen med sin mand, når det er tid til en pause fra bylivet i København. Forfatteren uddyber:

– Selv statsministeren ”glemte” i sin jubilæumstale for 100-året for genforeningen at nævne den store krig, som folk her i grænselandet bestemt husker. En krig, der har en ganske særlig betydning for udviklingen her, og som jeg fortæller om i min roman.
Gensynet med Sønderjylland er for Anna Elisabeth Jessen ikke blot blevet et gensyn med barndommens land, men også med en befolkning med et udsyn mod Europa:

– De fleste her kan tale tysk, og vi har fx tyske skoler og biblioteker. For mig er sønderjyderne nogle af de mest europæiske af danskerne, fordi på de her kanter, er vi simpelthen tættere på Europa end fx københavnerne.

Forfatteren Anna Elisabeth Jessen har skrevet den anmelderroste roman ”Om Hundrede år”.

Romanen tager sin form
Det var netop her på bedsteforældrenes gamle gård fra 1867, at Anna Elisabeth Jessen i 1999, bag panelerne på det gamle skab, opdagede en skjult skuffe. I skuffen lå breve fra første verdenskrig, hvor bedstefaren og bedstemorens bror skrev hjem til gården om sit liv i skyttegravene.

Fundet af brevene blev startskuddet til den anmelderroste ”Om hundrede år”. En romandebut for 62-årig Anna Elisabeth Jessen, hvor den erfarne dokumentarist og journalist, lader os følge en fiktiv sønderjysk familie i årene 1914-2014.

– Springet til at skrive fiktion var ikke så stort. Det gav mig en enorm frihed, men der fulgte alligevel en angst med, fordi alle ordene nu var mine egne. Og jeg vidste jo ikke, hvordan de blev modtaget, fortæller Anna Elisabeth Jessen.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi erindrer, der var en stor krig inden genforeningen.

I krigens hundredårige skygge
I små nedslag følger vi personerne i romanen år efter år i de 100 kapitler, hvor hvert kun er fire-fem sider langt. Mangfoldige fortællerstemmer bruser op fra siderne. Vi følger med i tykt og tyndt, når familiens skæbner foldes ud i en verden, hvor krigens spor hele tiden kaster skygger over lesbiske kærlighedseventyr, landbrugets opslidende rutiner, voldtægter, fødsel og død. Scenerne står helt skarpt som i en drejebog og rækker ud efter læseren.

Inspirationen til de 100 korte kapitler i romanen kommer blandt andet fra Günter Grass’ ”Mit århundrede” og fra Anna Elisabeth Jessens egne små radioportrætter, der blev sendt på P1 og P2 og senere i hele norden. Her fik danskere i alderen fra 1 til 100 år hver to minutters taletid.

– Mange har sagt til mig, at de kommer til at tænke på slægtninge og venner fra deres eget liv, når de læser romanen. Jeg har helt bevidst holdt sproget i en meget nøgtern stil uden mange metaforer, så læserne selv kan give karaktererne blod og liv, siger Anna Elisabeth Jessen.

Alt bliver ikke glemt
Tiden skrives frem år efter år i romanen. Undervejs dukker dokumentaristens kyndige hånd op, når vi bliver introduceret til træk og slip på toilettet, elektrisk lys i lamperne og det første fjernsyn i landsbyen.

I landbruget bliver hestene langsomt glemt, da traktorerne ruller ind over historien og varsler nye tider i landbrugets rutiner. Og kvinderne får tid til at pakke kufferterne og drage på charterture eller sætter kurs mod studier i storbyen.

Det er en roman, som vidner om, at selv om hundrede år kan fortælles i små kapitler, så betyder det ikke, at den store historie – krigen – bliver glemt.
Tilbage i Sønderjylland står vejskiltene stadig med de danske bynavne og venter på, om der skal føjes nye retningslinjer til historien. Det må tiden vise.

En familiehistorie fra Sønderjylland fortalt fra skiftende perspektiver, i hundrede korte nedslag fra 1914-2014.

Ny roman på vej
Allerede nu kan Anna Elisabeth Jessen løfte sløret for, at der er en ny roman på vej. Denne gang har forfatteren lagt de sønderjyske landskaber bag sig for at skrive om noget helt andet. Hvad det er, løfter vi ikke sløret for, men du skal ikke vente til om hundrede år.

Fakta

Romanen ”Om hundrede år” er indstillet til DRs romanpris, hvor DR sammen med læsere fra hele landets biblioteker kårer årets mest interessante danske roman.