Outsourcing på de bedste præmisser

For mange virksomheder giver det god mening at outsource dele af driften, men når det kommer til kernen af virksomheden, så anbefaler erhvervsleder Stine Bosse, at den holdes på egne hænder.

Gennem de senere år har danske virksomheders outsourcing skiftet karakter. For ganske få år siden handlede outsourcing udelukkende om at nedbringe omkostninger.

Det er selvfølgelig stadig en væsentlig faktor, men i dag outsourcer de danske virksomheder blandt andet også for at få adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Flere jobs bliver i Danmark
En undersøgelse fra Dansk Statistik viser, at I 2009-2011 var det blot hver tredje virksomhed, der så arbejdskraft som en vigtig eller meget vigtig årsag.

I 2014-2016 var det knap halvdelen. I dag flytter danske virksomheder ikke længere jobs til udlandet i samme tempo som tidligere. Når virksomhederne vælger at outsourcer, kigger de i stigende grad mod EU-lande i Østeuropa og i mindre grad mod Kina.

Nogle af de vigtigste årsager til, at virksomheder outsourcer, er lavere lønomkostninger og lavere omkostninger i øvrigt. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er der siden starten af 2000’erne flyttet 80-85.000 jobs til udlandet; heraf kommer 45-48.000 job fra industrivirksomheder. Udflytningstempoet er dog faldet markant fra gennemsnitligt 6.300 job årligt i begyndelsen af årtusindet til lidt under 3.000 job i de senere år.

Det er for eksempel altafgørende, at begge parter kan tjene penge på opgaven, hvis outsourcing skal blive
en langsigtet succes

Outsourcing skal være rentabel
Mens nogle virksomheder flytter hele eller dele af produktionen til udlandet, vælger andre at outsource dele af driften til eksperterne.

“Inden virksomheder beslutter sig for at outsource opgaver, er det vigtigt, at de professionaliserer processen og nøje gennemgår kontrakternes udformning, så der ikke opstår en mislyd i relationen, og parterne taber i oversættelsen”, forklarer Stine Bosse og uddyber:

“Det er for eksempel altafgørende, at begge parter kan tjene penge på opgaven, hvis outsourcing skal blive en langsigtet succes”.

Innovationskraften i outsourcing
For mange virksomheder ligger der en gevinst i at outsource områder af forretningen, som ikke udgør kernekompetencerne. Det kan for eksempel være lønbogholderi eller hele eller dele af it-driften.

Ifølge Stine Bosse skal virksomhederne kaste et blik på den lange bane, når de tænker outsourcing, og ikke blot se på den kortsigtede gevinst:

– Ved at tænke langsigtet kan outsourcing blive en løftestang virksomhederne, fordi det skaber innovationskraft. Virksomhederne får ikke blot input udefra, men de får også større råderum til at fokusere på deres kerneopgaver og udvikle virksomheden.

Hold på kernekompetencerne
Der er dog et punkt, hvor Stine Bosse ikke mener, outsourcing er en god ide, og det er, når man kigger på kernen af virksomheden.

“Jeg mener, at virksomhederne skal være meget forsigtige med at outsource de opgaver tæt på kernen. Det vil typisk være de forretningsområder, hvor der er en stor berøringsflade med kunderne. De områder skal man udvikle internt, da de er alt for sårbare at outsource til andre”, forklarer Stine Bosse.

Stine Bosse sidder i flere bestyrelser, alle for virksomheder, der arbejder internationalt. Efter mange års erfaring i operationel ledelse, og ti års erfaring i topledelse, bruger Stine Bosse nu hovedparten af sin tid i disse bestyrelser.

Læs mere på bosse.biz