Operation giver varigt vægttab og øget livskvalitet

Mølholm Privathospital i Vejle har siden 2007 haft 5.500 danskere igennem et overvægts- kirurgisk forløb, der strækker sig over to år fra selve operationen.

Det er forandrede mennesker, der kommer til kontrol efter de operationer for overvægt, Mølholm Privathospital har udført mere end 5.500 af siden 2007.

”Patienterne taber typisk op til 80 procent af det, de vejer for meget. Betydningen af det viser sig mest tydeligt, når de kommer tilbage til kontrol efter at have tabt sig,” siger overlæge Thorbjørn Sommer.

Idag ved vi, at kraftig overvægt er en kronisk sygdom, der bekæmpes mest effektivt med en operation, som kan give patienten varigt vægttab, øget livskvalitet og mindre risiko for følgesygdomme af overvægt. Uden operation kæmper langt de fleste kraftigt overvægtige med en BMI på over 35 forgæves for at opnå varigt vægttab.

”95-98 procent af vores patienter har kæmpet med overvægt siden barn- og ungdommen. De kan faktisk være fantastisk dygtige til at tabe sig, men med tiden kommer kiloene tilbage. De udvikler, hvad vi kalder elevatorvægt. Trods adskillige succesrige vægttab stiger de i vægt over tid, og de ender med at være vedvarende overvægtige,” forklarer overlæge på Mølholm Privathospital Thorbjørn Sommer.

Mølholm Privathospital har siden 2007 haft 5.500 danskere igennem et overvægtskirurgisk forløb, der strækker sig over to år fra selve operationen.

Forandrede mennesker
Ifølge Thorbjørn Sommer kæmper kraftigt overvægtige firkantet sagt mod deres egen biologi, fordi deres sult- og mæthedsfornemmelse gennem mange års overvægt er ændret permanent i forhold til normalvægtige. En overvægtsoperation baner vejen for permanent vægttab ved at ændre frigivelsen af de appetitregulerende hormoner til hjernen.

”Patienterne taber typisk op til 80 procent af det, de vejer for meget. Betydningen af det viser sig mest tydeligt, når de kommer tilbage til kontrol efter at have tabt sig. De er helt forandrede som mennesker og kommer med en helt anden livsglæde og et helt andet livsmod, end da vi mødte dem før operationen,” siger Thorbjørn Sommer.

De positive følgevirkninger af varigt vægttab er mange. De smerter, patienter havde i muskler, led og det øvrige bevægeapparat, forsvinder. 80 procent af patienterne med type 2-diabetes bliver helbredt for diabetes efter en overvægtsoperation. Ligeledes kan patienter med forhøjet blodtryk eller forhøjet fedt i blodet ofte slippe deres tabletter efter operationen. Vigtigst af alt – de får et længere liv.

95-98 procent af vores patienter har kæmpet med overvægt siden barn- og ungdommen. De kan faktisk være fantastisk dygtige til at tabe sig, men med tiden kommer kiloene tilbage

To typer fedmeoperation
Mølholm Privathospital tilbyder to former for overvægtsoperation: gastrisk bypass og gastrisk sleeve. Gastrisk bypass ændrer på tarmenes forløb i maven, så maden bypasser den øverste del af tarmsystemet. Der bliver lavet en lille ny mavesæk, som kobles sammen med tyndtarmen længere nede.

”Det betyder, at maden passerer hurtigere ned i tyndtarmen. De appetitregulerende hormoner frigives tidligere til hjernen, så patienten føler sig mæt tidligere. Ved en gastrisk bypass fjerner man ikke noget fra kroppen, og den kan i princippet lægges tilbage på et senere tidspunkt, hvilket yderst sjældent er nødvendigt.”

Ved gastrisk sleeve bliver mavesækken lavet om fra en sæk til et rør.

”Vi fjerner tre fjerdele af mavesækken, så maden passerer hurtigere ned i tyndtarmen, og de appetitregulerende hormoner frigives. En gastrisk sleeve kan ikke gøres om, men kan konverteres til en gastrisk bypass, hvilket også sker yderst sjældent.”
Gastrisk bypass og gastrisk sleeve har været udført i henholdsvis 50 og 20 år, så der er meget lang erfaring med virkningen af disse operationer.

Operation kan ikke stå alene
En overvægtsoperation kan dog ikke stå alene. Etablering og fastholdelse af nye spisevaner og andre livsstilsændringer er mindst lige så vigtige, hvis behandlingen skal have varig effekt.

Derfor strækker et fuldt behandlingsforløb sig over to år fra operationsdagen.
”For de fleste begynder det med en gratis og uforpligtende snak med mig. Patienterne skal finde ud af, om det er noget for dem, og min opgave er at sikre, at de opfylder kriterierne og er kandidater til en operation. Vi opererer ikke bare folk, der kommer ind ad døren. Vi gennemgår hele deres sygehistorie grundigt, og af den skal det gerne fremgå, at patienten selv har forsøgt at tabe sig.”

Herefter møder patienten til en forundersøgelse, hvor hele forløbet koordineres med læge, diætist og sygeplejerske, og patienten får en operationsdato med sig hjem. Patienten møder ind et par timer før operationen. Alle patienter overnatter, og 95 procent bliver udskrevet dagen efter om formiddagen. Herefter begynder det egentlige arbejde for patienten.

”Efter operationen har diætist og sygeplejerske løbende telefonisk kontakt med patienten om kost og adfærd i den nye hverdag. Patienten kommer til kontrol efter fire måneder, et år og to år, og patienten kan altid kontakte os, hvis der er spørgsmål eller brug for hjælp. Vi står naturligvis også klar, hvis der skulle opstå komplikationer.”

Patienter skal selv tage ansvar
Hvis der etableres et godt samarbejde med patienten fra start, opnår man også et godt resultat på sigt.

”Man kan ikke bare fortsætte sit liv med de spisevaner, man havde før. Skønsmæssigt spiser 10-15 procent sig tilbage til overvægt. Ikke fordi operationen har fejlet, men fordi patienterne ikke lykkes med at lægge deres liv om og spise mindre. Hvis du efter en bypass-operation i hjertet fortsætter med at ryge og drikke, får du jo også større risiko for en blodprop. Hvis du efter en overvægtsoperation lægger dit liv om, kan din livslængde komme på niveau med normalbefolkningen, men det kræver, at man selv tager ansvar for, at det skal lykkes. Det er ikke bare et knips.”

Det er langt farligere ikke at blive opereret for kraftig overvægt, end det er at blive opereret. Risikoen for komplikationer ifm. en overvægtsoperation er i dag nede på niveau med risikoen ved en galdestensoperation. Dødeligheden nedsættes med 30 procent efter en fedmeoperation, hvilket svarer til en øget livslængde på 10-15 år.

95 procent af patienterne bliver udskrevet dagen efter operationen om formiddagen. Efter operationen er patienten i løbende dialog med diætist og sygeplejerske og kommer til kontrol efter fire måneder, et år og to år. Patienterne taber typisk op til 80 procent af det, de vejer for meget.

Se mere på

www.molholm.dk