Mange løsninger starter med biotek

Hans Schambye, formand for brancheforeningen DANSK BIOTEK. Foto: Henriette Dan Bonde

Biotek er forudsætningen for life science – en meget konjunkturresistent life science branche, som dansk økonomi i stigende grad nyder godt af, og som har bragt Danmark godt igennem Covid-19 krisen

Covid-19 har været en øjenåbner på mange planer. Pandemien har blandt andet fået vores øjne op for, at dansk økonomi og velfærdssamfundet i bred forstand nyder særdeles godt af en meget konjunkturresistent branche. Den branche hedder medicinal eller life science, og takket være årtiers stadigt større trækkraft fra lokomotiver som Novo Nordisk, Lundbeck og Leo Pharma er life science nu en veletableret hjørnesten i dansk økonomi.

Medicin i forskellige afskygninger tegner sig for næsten en femtedel af hele Danmarks vareeksport og meget tyder på, at bidraget fra life science har holdt hånden under dansk økonomi i forbindelse med Covid-19. Den historie har de bredere medier heldigvis fortalt gentagne gange under pandemien – som et lyspunkt i mistrøstigheden for oplevelsesøkonomi, restauranter, hoteller, turisme, flyselskaber med videre.

Men før life science overhovedet bliver til life science, så kommer biotek. Det er biotek, der udgør en stor del af vækstlaget for life science og andre industrier. Med rød biotek forstås i denne sammenhæng virksomheder, der udvikler lægemidler, men som oftest endnu ikke har markedsført et produkt endnu. På den måde er biotek et start-up segment og samtidig vækstlaget for mere etablerede industrier.

Det er universiteterne, som gennem grundforskning skaber grundlaget for nye lægemidler, men det er typisk rød biotek, der opdager og udvikler dem. Iøjnefaldende eksempler er Gilead, Regeneron, BioNTech, Moderna, Vaccitech (der hjalp AstraZeneca/Oxford).

”Ca. 70 pct. af alle nye lægemidler er oprindeligt udviklet af biotekvirksomheder, og i det aktuelle kapløb mod en Covid-19 vaccine indtager biotekvirksomheder som BioNTech, Moderna og Vaccitech en nøglerolle. Det er vigtigt at huske,” siger Hans Schambye, der er formand for brancheforeningen DANSK BIOTEK, og fortsætter:

”Meget af den grundforskning, der ligger til grund for nye lægemidler stammer fra universiteterne. I Danmark har vi life science forskning i europæisk topklasse, men desværre får vi alt for lidt af denne viden ud i virksomhederne. Det gælder særligt i forhold til nye start-up virksomheder. Det betyder at vi går glip af både vækst og innovation, hvilket er en skam,” påpeger brancheforeningens direktør.

Hvid, grøn, rød og blå biotek – hvad dækker farverne over?

Hvid bioteknologi (også kendt som grå bioteknologi): Industrielle processer. For eksempel hører fermenteringer, hvor der benyttes mikroorganismer eller celler fra højerestående organismer (f.eks. pattedyr) til produktionen, ind under industriel bioteknologi. Der kan være tale om genmodificerede organismer. Processer, hvor enzymer bruges til katalyse af reaktioner, er også inkluderet. 

Grøn bioteknologi: Land- og jordbrugsprocesser. Udvælgelse eller genmodificering af planter til for eksempel at skabe mere produktive eller modstandsdygtige afgrøder.

Rød bioteknologi: Medicinske processer. Anvendelserne inkluderer forskning i og udvikling af medicin, der produceres ved hjælp af bioteknologiske processer.

Blå bioteknologi: Sø- og havprocesser.

Og endelig er der Bioinformatik: Løsning af biologiske problemer med computersimulationer, som må affinde sig med at være farveløs (for nu).

Behov for bedre rammevilkår
For at realisere det store potentiale, der ligger i biotek og i de videnskabelige miljøer på universiteterne, er det afgørende, at branchen sikres gode rammevilkår.

”Man kommer ikke uden om, at udvikling af nye lægemidler er stærkt kapitalkrævende, ligesom succesraten er forholdsvis lav. Dog kan investorer gøre en god fortjeneste, når biotekvirksomheder har succes med at bringe nye produkter til markedet. Derfor er det afgørende, at der er adgang til kapital,” siger Schambye. Og her er der flere faktorer, der spiller ind.

For det første skal der gøres noget ved beskatningen af aktiegevinster. I Danmark er den marginale beskatning af aktiegevinster på 42 pct. mens den eksempelvis i Sverige blot er 30 pct. Det medfører, at der er markant mere likviditet i det svenske aktiemarked, hvorfor mange danske virksomheder vælger at lade sig børsnotere på den anden side af Øresund.

For det andet er der spørgsmålet om underskudsmodregning. I dag er der begrænsninger på, hvor meget af tidligere års underskud, som kan trækkes fra. For biotekvirksomheder er det en stor udfordring, idet udviklingsfasen er lang og omkostningsfuld. Det gør det mindre attraktivt for investorer.

For det tredje er der den såkaldte fantomskat. Det handler om, at skattereglerne beskatter milepælsbetalinger ved salg af virksomheder og projekter, hvor man bliver beskattet af den samlede salgsværdi, selvom man kun har modtaget en beskeden del af salgsprisen – og måske aldrig modtager resten. På den måde risikerer man at betale mere i skat, end man tjener. Det svarer til, at skattevæsenet sætter lønmodtagere i skat af den løn, som man kan forvente, de vil tjene de kommende år. Tjener man så ingenting, så er det bare ærgerligt – man får så ganske vist et fradrag, men det er jo ikke sikkert, man har en indtægt, der kan fradrages i.

”Skatten på milepælsbetalinger er en regulær væksthæmmer, der skal fjernes,” siger Hans Schambye.

Løsninger til den grønne omstilling
Biotek kan også gøre nytte på anden vis end til udvikling af lægemidler og industrielle produkter. Biotek kan levere løsninger på klima og affald. Biotekprodukter har generelt høj værditilvækst med lille klimaaftryk og hvid og grøn biotek kan hjælpe med specifikke klimaløsninger (biobrændsel), biologisk nedbrydning af affald uden CO2 udledning med videre. Samtidig rummer den grønne del af biotekbranchen svaret på mange konkrete klimaudfordringer, idet deres teknologier kan bidrage med markant CO2-fortrængning, påpeger Hans Schambye.

DANSK BIOTEK er brancheforening for danske virksomheder, der arbejder med bioteknologi anvendt til udvikling af lægemidler og industriel bioteknologi. DANSK BIOTEKs vision er at gøre Danmark til det bedste land i verden at bedrive bioteknologisk forskning og produktion i. Brancheforeningen tæller ca. 100 medlemsvirksomheder, hvoraf 60 er indenfor medicinsk biotek.

Læs mere på www.danskbiotek.dk