Leif Hansen bygherrerådgivning om fremtidens byggeri: Grønt, automatiseret og opbygget i moduler

Den grønne bølge i byggeriet vil fortsætte med uformindsket styrke, og samtidig vil robotter og modulbyggeri gøre deres indtog på landets byggepladser. Ikke mindst robotterne vil udviske faggrænser og vende op og ned på mange processer.

Carsten Pietras, CEO 
Leif Hansen bygherrerådgivning

Sådan lyder vurderingen, hvis man beder en af landets ældste bygherrerådgivere – Leif Hansen bygherrerådgivning – tage et kik i krystalkuglen. Virksomheden, der blev etableret tilbage i 1959, har sat sit markante aftryk på mange af landets store offentlige og private byggerier, og gør det stadig. Af samme grund har man også en god fornemmelse af, hvilken vej vinden blæser, når det gælder trends i byggeriet.

Fremtiden er endnu grønnere
Den største og mest omfattende omvæltning i byggebranchen de seneste år er naturligvis det skarpe fokus på bæredygtighed og reducerede CO2-udledninger. Det vil fortsætte for uformindsket styrke, vurderer CEO, Carsten Pietras:

– Der er sket en enorm udvikling på ganske kort tid. For fem år siden var der ganske få, der gik efter at få deres byggerier certificeret, mens det i dag er op mod ti procent. Dertil kommer, at bæredygtighed indtænkes rigtig mange steder – også selvom byggeriet ikke skal certificeres. Det er en ganske markant udvikling, som helt sikkert vil fortsætte, siger han og tilføjer, at CO2-belastning formentlig vil blive et selvstændigt parameter i fremtidige udbud.

Mange certifikater – og voksende forvirring
Et andet forhold, der for Carsten Pietras indikerer, at vi kun har set starten af den grønne bølge, er såkaldt kombinerede certificeringer.

– Den nye trend er, det ikke rækker med at DGNB certificere byggeriet. Mange stiller også krav til at materialerne er fremstillet på en miljøvenlig måde, så man også kan opnå Svanemærket.

Og her kan de gode intentioner og de mange forskellige certificeringer, der også tæller Ø-mærket og en række udenlandske certifikater – godt gå hen og blive en smule uoverskuelige, fortsætter Carsten Pietras:

– Der er allerede blandt bygherrerne en del forvirring om de forskellige certificeringer. Guld certificering indenfor den ene standard svarer ikke nødvendigvis til guld indenfor den anden. Så når vi nu taler om fremtiden, så kunne jeg godt ønske mig, at der blev gennemført en fælles og gerne international certificering. Det kunne f.eks. være Level(s), som er EU’s kommende metode til vurdering af bæredygtigt byggeri. Pt. er der dog blot lagt op til, at det bliver en frivillig ordning.

Modulerne kommer
En anden trend, som Carsten Pietras vurderer, vil vokse sig stor i de kommende år, har med det danske vejr at gøre. De store nedbørsmængder forårsager nemlig skader for millioner på landets byggepladser. Og lægger men dertil udgifterne ved vejrligsdage og omkostninger til afdækning, når man op på et meget stort tal.

– Derfor er mit gæt, at vi kommer til at se langt mere modulbyggeri i fremtiden. Rent praktisk er det allerede i dag muligt at præfabrikere og transportere elementer til selv meget komplekse byggerier – præcis som det er muligt med de vindmølledele, vi jævnligt møder på vejene, siger han og peger på den oplagte fordel ved byggeri i moduler:

– Det gør det muligt at reducere byggetiden betragteligt. En typisk daginstitution tager normalt mellem 15 og 18 måneder at opføre som traditionelt byggeri. Benytter man derimod moduler, kan tiden reduceres til tre til seks måneder.

Branchen skal forberede sig på robotter
Et sidste forhold, som Carsten Pietras mener vil komme til at spille en afgørende rolle i fremtiden, er automatisering af byggeprocesserne – f.eks. i form af opmuringsrobotter og 3D-printede bygninger.

– Der eksperimenteres rigtig meget med teknikkerne på bl.a. på DTU og i udlandet. Derfor tror jeg, at meget af byggeriet om ti år vil blive udført af robotter.

Men det er et scenarie, der stiller store krav til branchen, og ikke mindst de enkelte fag, fortsætter han:

– Som det er nu, er branchen bredt ikke parat til robotter i større omfang. Alle processer inklusive traditioner og de forskellige akkorder skal jo tænkes om, for at man kan få succes ad den vej, siger Carsten Pietras, der dog ikke er i tvivl om, at det er den rigtige vej at gå:

– De entreprenører, der er modige og lykkes med den omstilling, er også dem, der vil overleve på sigt. Men det vil ikke ske uden sværdslag, for det vil udviske en hel del faggrænser og nogle vil uden tvivl føle sig truede.

En positiv udvikling
Det ændrer dog ikke ved, at Carsten Pietras bifalder udviklingen:
– Automatisering er en udvikling, vi ikke kan stoppe, og som jo også betyder, at færre vil blive nedslidte. I Leif Hansen synes vi det er en positiv udvikling, ligesom vi bifalder den grønne dagsorden.

– På sin vis er sidstnævnte jo en slags tilbagevenden til de gamle værdier med at reparere og renovere frem for at rive ned og bygge nyt.

Det er også en udvikling, der ligger rigtig godt i tråd med vores egne værdier om at gøre tingene rigtigt, så det både er økonomisk- og samfundsmæssigt forsvarligt, lyder det.

Leif Hansen Gruppen har sit udspring i Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S som blev grundlagt i 1959.

I dag består gruppen af 3 selskaber, som arbejder sammen om løsning af komplekse opgaver indenfor forsikringsskader, bygherrerådgivning og bygningsundersøgelser.

Vi indgår i tæt samarbejde med vores kunder med henblik på at skabe partnerskaber.

Læs mere på

www.lhgruppen.dk