Ladeinfrastrukturen skal smart fra start

Af Lærke Flader, branchechef i Dansk Elbil Alliance

De kommende 10 år skal der sættes op mod en million ladestandere op i indkørslerne på de danske villaveje i takt med at elbilerne får større udbredelse. Det er en investering på 8-10 mia. kroner, som i vidt omfang vil blive dækket af elbilejerne selv, der køber ladestandere, når de anskaffer sig en elbil. Så langt, så godt. 

Udfordringen opstår ude under villavejen, hvor elnettet ligger. Her venter en regning på yderligere 16 mia. kr., hvis ladestanderne oplader helt uden styring. Det vil sige, hvis alle slutter deres elbil til elnettet når de kommer hjem fra arbejde, så bilen lader op samtidig med at der laves mad og huset summer af liv. 

Elnettet er lidt som motorvejsnettet. Kører man om natten er der god plads, men i myldretiden køres der meget tættere. Derfor gælder det om at få styret opladningen af elbilerne til at ske om natten, for så kan vi undgå store investeringer i nye spor på elnettet og på den måde kan elforbrugerne – det vil sige os alle sammen – spare 16 mia. kr. 

Det er derfor DTU og Dansk Elbil Alliance har kortlagt de krav man bør stille til en smart og fremtidssikret laderstander, hvor vi oplister tre områder, hvor en lade stander skal leve op til bestemte krav til hvordan den kommunikerer med omverdenen, hvor præcist man kan styre opladningen og hvor sikker kommunikationen er, så styringen ikke hackes af folk med de forkerte hensigter. 

Hvordan får vi elbilejerne til at vælge smart?
For at få elbilejerne til at vælge den smarte ladestander skal vi sikre, at elbilejerne får del i den besparelse der er i elnettet af at der lades smart. Der skal være en økonomisk gevinst som er større end de ca. 3.000 kr. det koster ekstra at købe en smart ladestander frem for en ”dum” ladestander. 

Det marked som styrer opladningen og sender gevinsten til elbilejerne er kun i sine spæde start. Derfor får elbilejeren ikke den fulde gevinst af at lade smart endnu. Elnetselskaberne har ændret tarifferne, så det er billigst at lade om natten, og det hjælper noget, men der er stadig kun få virksomheder som tilbyder at stå for styringen af elbil-opladningen.

Derfor foreslår vi, at den ordning som i dag giver elbilejere adgang til at oplade elbiler næsten uden elafgift gøres betinget af, at man oplader med en smart ladestander og at man på samme måde bygger kravet om smart opladning ind i tilskudsordninger til ladestandere. 

På den måde kan vi komme smart fra start.

En smart ladestander kan bruges til at tilpasse opladningen af elbilen, så elbilen oplades når der er billig strøm i elnettet eller når der er god plads i elnettet, men den kan faktisk også indgå i mere avanceret energistyring. 

Eksempelvis i en boligforening eller et smart hjem med solceller, varmepumpe og batteri, hvor den smarte ladestander kan være med til at styre opladningen, så der købes mindst muligt el fra det kollektive net. 

Værdien af den smarte ladestander for samfundet
Samfundsværdien af en intelligent ladestander i 2030 er mindst 16.000 kr., hvis man kun medregner gevinsterne for elnettet af at elbilen lader, når det øvrige elforbrug er lavt. Dertil kommer gevinsten ved bedre udnyttelse af vedvarende energi fra vindmøller og solceller, samt værdien af lavere CO2-udledninger fra elforbruget i elbilerne. 

Og da en smart lade stander koster 3.000 kr. mere end det ”dumme” alternativ, så bør valget ikke være svært. Vi skal bare sikre, at en tilstrækkeligt stor del af gevinsten for samfundet også tilfalder elbilisten. 

Det er derfor vi anbefaler at de kommende nye elbilister får en fremtidssikret og smart lade stande.

Et fremtidssikret og smart ladestander
Et fremtidssikret og smart ladestander skal kunne understøtte dynamisk ladebegrænsning som kan benyttes direkte af ladestanderens ejer såvel som et betroet styresystem. Hvis ladestanderen skal understøtte dynamisk ladebegrænsning, anbefales følgende egenskaber ved ladestanderen, jf. figur 1.

1. Ladestanderen skal kunne kommunikere ved hjælp af åbne kommunikationsstandarder således, at et vilkårligt betroet tredjepartssystem vil kunne tilgå ladestanderen og nyttiggøre data og dets ladestyring. Både kommunikation og data skal beskyttes ved cybersikkerhed. 

2. Ladestanderen skal kunne styres hurtigt og på flere niveauer end tænd/sluk med henblik på forbrugsstyring, hvor effekten skal kunne reguleres. 

3. Ladestanderen skal give adgang til data, som både kan bruges operationelt, under selve ladestyringen samt efterfølgende til dokumentation og afregning overfor kunden for levering af fleksibilitets- og effektbaserede ydelser.