Iværksættere skaber GDPR succes for SMV’ere

Ejerne af Lexoforms er fra venstre mod højre Kim Jensen, Wivi H. Larsen, Jacob Overby og Niels Hald.

GDPR-lovgivningen har været et hovedbrud for mange virksomheder, men Lexoforms har skabt et intuitivt værktøj, der gør opgaven med at opbygge og vedligeholde dokumentationen langt mere enkel og overskuelig.

Hvilke it systemer benytter din virksomhed? Hvilke data har I på kunder, ansatte og leverandører, hvad er formålet med disse data, og hvad er det lovlige grundlag for at have dem? Hvem har internt adgang til disse oplysninger, hvem deles de med eksternt, og hvornår har I tænk jer at slette oplysningerne?

Ovenstående er blot nogle af de ting, som en intern fortegnelse over behandlingsaktiviteter skal rumme for at leve op til GDPR-lovgivningen. For mange virksomheder kan det virke nærmest uoverkommeligt at føre optegnelser og i det hele taget forstå lovteksten, men det behøver faktisk ikke være så tungt.

”Vi har skabt en intuitiv løsning, der gør det nemt for alle, og jeg har mødt mange folk, der har været dybt frustrerede over GDPR, som efter introduktionen til vores værktøj faktisk er blevet helt glade for at arbejde med det. Vi bringer det abstrakte ned på jorden,” forklarer Kim Jensen, der er partner og direktør i Lexoforms.

Automatisering af processerne
Løsningen henvender sig primært til små og mellemstore virksomheder, da de ofte ikke har ressourcerne til at løse GDPR-opgaven internt.

Det kan være svært at forstå lovteksten og ens egen rolle som enten dataansvarlig eller databehandler, men der hjælper systemet med at uarbejde en tekst, der passer på stort set samtlige brancher og som blot kræver en smule redigering, da svarene på f.eks. formål, hjemmelsrettighederne og slettepolitik allerede er skrevet ind.

Der er løbende kontroller og notifikationer, så systemet minder dig automatisk om, når det er tid til, at it-chefen opdaterer firewall, eller når der skal slettes ansøgninger, der har fået afslag, senest seks måneder efter de er modtaget.

”Stort set alle de anmeldelser der har været for overtrædelse af GDPR-reglerne har været på baggrund af menneskelige fejl. Forestil dig, at det er Lis, der sidder i HR og har ansvaret for at minde forskellige folk om deres opgaver i virksomheden. Hun har måske nogle Word og Excel ark og en rutine oppe i hovedet, men bliver jo ikke mindet om, når hun har et hængeparti. Og hvad sker der, den dag hun stopper? Det handler for virksomheder om at få bygget et intuitivt årshjul op og på den måde få struktur, så det ikke bliver et overkill,” lyder det fra Kim Jensen.

Forskelligheder styrker teamet
Sammen med tre andre iværksættere stiftede han firmaet tilbage i slutningen af 2016, da de hver især opdagede, hvor mange virksomheder, der havde svært ved at forstå omfanget af GDPR. Det hele begyndte, da advokat Wivi H. Larsen fik flere henvendelser fra klienter, der spurgte hende om råd til at løse opgaven.

Hun søgte sparring hos Kim Jensen og Jacob Overby, der havde specialiseret sig i at gøre dokumenter intelligente og digitale, og de tre satte sig sammen for at holde et møde. Kemien var god, og de tre blev hurtigt enige om at skabe et nyt selskab, og de fik så webudvikler Niels Hald med ombord på projektet.

”Vi har forskellige baggrunde, og vi supplerer derfor hinanden godt. Samtidig var vi enige om, at det vi meget gerne ville var at skabe en løsning, der kunne være med til at ændre folks opfattelse af GDPR. Der har været sådan en negativt billede, men i bund og grund er det ret simpelt. Vi ejer selv vores data, og når vi så låner det ud til det lokale fitnesscenter, eller hvad det nu må være, så ønsker vi jo, at de opbevarer og behandler det med ansvar og respekt. Og det er vores værktøj med til at sikre på en let og enkel måde,” siger Kim Jensen.

Et årligt abonnement koster 4.200 kroner og giver mulighed for at oprette et ubegrænset antal af brugere. Der er også mulighed for at få rådgivere koblet på, der let og enkelt kan hjælpe med justeringer online.

  • Lexoforms er skabt af iværksætterne Kim Jensen, Wivi H. Larsen, Jacob Overby og Niels Hald. De mødtes for første gang i efteråret 2016, og i foråret 2018 kunne de lancere deres løsning.
  • Lexoforms værktøj er en målrettet it-løsning, der har til hensigt at forenkle og billiggøre GDPR-arbejdet for virksomhederne. 
  • Lexoforms henvender sig primært til små og mellemstore virksomheder.
  • Et årligt abonnement koster 4.200 kroner, og der kan oprettes et ubegrænset antal brugere.

Læs mere på lexoforms.com