Introduktion: Transportens kompas i skyggen af COVID-19

Corona-perioden, der kom væltende ind over Danmark fra februar-marts har på mange måder vendt op og ned på tilværelsen for de fleste af os – både borgere, institutioner, virksomheder, ja alle dele af samfundet har måttet indstille sig på en ny tilværelse.

Grænselukninger, hjemmearbejde, afspritning, mundbind, forsamlingsforbud, tomme tog og busser samt ikke mindst parkerede fly og tomme lufthavne er blot nogle af de voldsomme omvæltninger danskerne og Europa og endda det meste af verden har måttet lære at leve med – næsten fra den ene dag til den anden. For transport- og logistikerhvervet er virkeligheden også vendt på hovedet og det har været nødvendigt på meget kort tid at omstille sig til nye forhold.

Men Corona-krisen har også med al tydlighed vist, at omstilling er muligt og kan gennemføres – ikke mindst når der i krydsfeltet mellem myndigheder og virksomhederne er den rette indstilling til at løse udfordringerne i fællesskab. Et lukket samfund skal jo stadig have mad, medicin og andre varer og transporterhvervet har været vigtigere end nogensinde.

Virksomhederne har vist en imponerende fleksibilitet og omstillingsparathed. Der er ændret arbejdsgange og omstilling af produktion mv. For godstransportens vedkommende formåede man f.eks. lynhurtigt at sikre værnemidler for chauffører og via EU-samarbejdet blev der sikret let og i det store hele uhindret kørsel på tværs af grænserne.
 
Det er klart, at andre sektorer også oplever store vanskeligheder. Luftfarten er på det nærmeste lammet, og alt tyder på at det vil tage flere år før man er tilbage til et før-corona niveau. Det er en meget alvorlig situation, ikke blot for de dygtige mennesker, der har mistet deres arbejde, men også for samfundet som helhed, og det er dyrt.

Også den kollektive transport er trængt og der venter hårdt arbejde og en skarp indsats for at hjælpe og styrke disse brancher. Det er ikke mindst vigtigt at pendlere igen får tillid til at den kollektive transport er et sundhedsmæssigt helt forsvarligt valg af transportmiddel. Netop borgernes brug af busser og tog er afgørende for at vi kommer i mål med de danske klimaambitioner, der blev fastsat i klimaloven fra juni 2020. En reduktion af CO2 udledningen på 70 % i 2030 kræver ikke blot et højt ambitionsniveau, det kræver også snilde og nytænkning.
 
Klimadagsordenen betyder selvsagt også behov for nytænkning i godstransportsektoren! Og der er heldigvis stor villighed og engagement hos virksomhederne og hos erhvervslederne. Ikke mindst engagementet i Regeringens Klimapartnerskaber er et tydeligt bevis herpå.

Der kan næppe herske tvivl om at også resten af 2020 langt henad vejen fortsat vil stå i coronakrisens tegn og særligt med fokus på, hvordan vi holder hånden under Danmarks økonomi. Og det samtidig med, at vi ikke efterlader de mest udsatte sektorer alene tilbage på perronen. Regeringens otte genstart-teams skal sikre dansk eksports fremtid under og efter Corona-krisen.

Det andet store tema vil naturligvis være klimaet, hvor vi ikke mindst skal bruge kræfterne på at sikre en balanceret grøn omstilling i transportsektoren, hvor den nødvendige omstilling også går hånd i hånd med konkurrencekraft og virksomhedernes økonomiske formåen.
Og der vil være nok at tage fat på! Regeringen barsler med en ny grøn skattereform og en mere ensartet beskatning af CO2 udledning. Vi skal bruge intelligente løsninger, og vi må også skele til EU-reglerne på området. Desuden har Eldrup-kommissionen just fremlagt sine anbefalinger til en omlægning af personbilsbeskatningen, der skal sikre flere nul- og lavemissionsbiler, CO2-reduktioner og opretholde statslige indtægter. På dagsordene er endvidere nye kørselsafgifter for lastbiler og en udvidet brug af betalingszoner i flere byer.

Retter vi blikket mod EU, så kan vi i resten af 2020 – og også i de kommende år vente udfordringer der presser unionen. Mest påtrængende er Brexit.

Det kan næppe være undgået nogens opmærksomhed, at netop UK’s udtræden af EU har optaget sindene i EU-Kommissionens Berlaymont-bygning i længere tid end godt er. Det har rent ud sagt været en rodet affære, og der er beklageligvis ikke tegn i sol og måne til at komme til enighed om en smidig og konstruktiv sameksistens efter 31. december, hvor udtrædelsesaftalen mellem UK og EU ophører – og i den ideelle verden skulle afløses af en mere permanent aftale om det fremtidige forhold.

Hvis ikke en ny aftale er på plads og ratificeret inden 1. januar 2021, bliver vi i EU vidner til et hårdt Brexit, hvor UKs status får samme karakter som andre tredjelande. Det gør handel, eksport, toldspørgsmål og transport mere indviklet og besværligt. Netop i disse dage spås det, at den britiske Premierminister Boris Johnson overvejer at fremsætte lovforslag, der reelt underkender væsentlige elementer af udtrædelsesaftalen. Det kan meget vel trække tæppet væk under de planlagte forhandlinger om en ny handelsaftale og så er vi tilbage ved ”square one”. Og mens man næsten kan høre gruset knase i maskinerier skal det tyske EU-formandskab lede EU’s økonomiske genopretningsplan og tage de første spadestik til implementeringen af de mange gode initiativer i Ursula von der Leyens ”Green deal”.

Det bliver sandelig ikke noget kedeligt efterår! Men kompasretningen skal være rigtig og med fokus på, at vi gør Danmark bedre og rigere med afsæt i grøn vækst.

Dansk Industri er Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisa-tion. Vi repræsenterer 17.500 små og store virksomheder fra stort set alle grene af dansk erhvervsliv over hele landet. Vi varetager vo-res medlemmers arbejdsgiver- og politiske interesser – både lokalt og globalt ved hjælp af hundredvis af aktive medlemmers opbakning og engagement.

Se mere på 

www.danskindustri.dk

Læs udgivelsen i sin helhed elektronisk:

Transport & Logistik