Introduktion: Life science-forskning kan bringe os gennem krisen

Af Ida Sofie Jensen, Koncernchef, Lægemiddelindustriforeningen

Life science-forskning redder liv – og gør det muligt for mange patienter at leve godt og længe med deres sygdom. Men life science-forskning genererer også enorm værdi til dansk samfundsøkonomi. Nye tal bekræfter, at lægemiddeleksporten har holdt hånden under dansk økonomi under coronakrisen. Og giver vi life science-forskningen optimale vilkår, kan den også blive den kloge vej ud af krisen.

Alle investeringer i forskning er risikable –men måske i særlig grad inden for life science. Det tager nemlig over 10 år og kan koste over 10 mia. kroner at udvikle et nyt innovativt lægemiddel. Alligevel er life science klart den mest forskningsintensive industri i Danmark og i Europa.

Derudover kommer alle de offentlige investeringer i forskningen og et tæt offentlig-privat samarbejde med sundhedspersonalet om udvikling af patientbehandling i verdensklasse.

Skaber stor værdi
Når der forskes så massivt i life science, skyldes det, at det skaber stor værdi. Værdi for vores sundhed og for økonomien.

I dag lever vi ca. 30 år længere, end vi gjorde for 100 år siden. Samtidig kan vi forvente flere år med bedre livskvalitet. Det betyder også, at vi kan trække os senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er der mange årsager til. En af dem er nye innovative behandlinger.
Værdien af sundhed spreder sig nemlig i samfundet som ringe i vandet. Lad mig give et eksempel. PwC har undersøgt effekten af behandlingen af brystkræft og HIV i Europa.

650.000 patienter, der i perioden fra 2007-2017 har fået nye, innovative behandlinger, har opnået hele to millioner ekstra sunde leveår. Et sundt leveår er et år, hvor patienten kan gennemføre alle dagligdagsrutiner, og hvor patienten hverken har smerter eller psykiske lidelser. Mange HIV-patienter har nu den samme forventede levealder som os andre. Det er selvfølgelig uden sidestykke den første og allervigtigste effekt.

Derefter kommer den værdi, patienterne bidrager med til samfundet, når de kommer tilbage i arbejde og ikke skal være i kontakt med sundhedsvæsenet hele tiden.

Velbehandlede HIV- og brystkræftpatienter har skabt produktivitetsgevinster i Europa for ikke mindre end 200 mia. kroner ved at være i arbejde frem for at være sygemeldte. Samtidig har de sparet det offentlige for næsten 100 mia. kroner i sundhedsudgifter.

Men værdien af sundhed skaber flere ringe i vandet. I den uformelle økonomi med fx husholdning og pasning. I forebyggelsesindsatsen. I mindre ulighed i sundhed. I nye innovationer. Og for familier og pårørende. Fx havde 80 procent af pårørende til brystkræftpatienter fravær fra deres arbejde.

Og så er der værdien for vores samfundsøkonomi. Finansministeriets nye økonomiske redegørelse bekræfter igen sort på hvidt, at lægemiddelindustrien holder hånden under dansk økonomi – også under COVID-19-krisen. I første halvår af 2020 og i de sidste tre år har lægemiddeleksportens bidrag til hele handelsbalancen oversteget Danmarks samlede handelsbalance.

Samtidig har udenlandske virksomheder investeret over 30 mia. kroner i life science i Danmark. Det svarer til næsten halvdelen af de samlede udenlandske investeringer i dansk industri. Og sammen med de danske life science virksomheder skaber de høj vækst i beskæftigelsen og direkte skattebetalinger på over 20 mia. kroner årligt i Danmark.
Fælles for det hele er, at det ikke havde været her uden forskning.

Bedre vilkår for forskning skal kickstarte Danmark
Vi er i hård international konkurrence om at lokke forskningsinvesteringerne til Danmark. For 30 år siden var EU den førende verdensdel for lægemiddelforskning. Det er vi ikke længere. USA overhalede os inden årtusindeskiftet, og de seneste år er lægemiddelforskningen i USA vokset dobbelt så hurtigt som i EU.

Derfor bør forskning og innovation være fundamentet – både i genstarten af dansk økonomi, i den kommende strategi for life science og i de kommende års finanslove.
Lige nu er det helt afgørende, at regeringen har lagt op til at der ikke skal spares på forskningen i 2021.

Men på sigt er der brug for, at de offentlige investeringer i forskning løftes til 1,5 pct. af BNP. Og at den private forskning øges ved at indføre et internationalt konkurrencedygtigt fradrag for forskningsudgifter på 130 procent – permanent og uden loft. Og så skal vi give de dygtige medarbejdere i sundhedsvæsenet bedre tid til at forske mere, så vi får en patientbehandling i verdensklasse.

Det vil gøre os klogere. Og det er den kloge vej ud af krisen.

Læs udgivelsen i sin helhed elektronisk:

Life Science