Introduktion: I skyggen af Covid-19-krisen har det samarbejdende Sundhedsvæsen udvist stor handlekraft

Af Katrina Feilberg, Sundhedspolitisk chef, Dansk Erhverv

Covid-19-krisen har lært os mange ting. Men to ting står lysende klart.

For det første, at alle samfundets aktører, både offentlig og private viser handlekraft uden tøven via samarbejde, når situationen kræver det. For det andet, at når vi står sammen, kan vi accelerere løsninger i et tempo, som ellers ville tage år eller måneder om at udvikle, beslutte og implementere. Det har vi set på sundhedsområdet, og løsninger vi troede hørte en fjern fremtid til, er implementeret på få uger. Det giver håb for fremtidens sundhedsvæsen.

Tag bare manglen på testkapacitet i sundhedsvæsenet, da vi stod midt i krisen. I løbet af en uge, havde både universiteter og Novo Nordisk meldt sig på banen og Region Hovedstaden kunne nu sende covid19 prøver til analyser hos Novo Nordisk i Måløv. I løbet af 14 dage, fik vi videokonsultationer primærsektoren, noget vi har talt om i 10 år.

Psykolog-konsultationer og fysioterapi-træning blev til web-løsninger. Alt sammen med indsatser fra offentlige og private partnere på rekordtid. Mere end 1000 virksomheder meldte sig under fanerne, da Lægemiddelstyrelsen efterspurgte værnemidler og testkit, og regioner, styrelser og private aktører har efterfølgende samarbejdet om at fremstille og fremskaffe det nødvendige udstyr.

Tilsvarende har et forskerhold fra KU, Bispebjerg og Rigshospitalet på kun 14 dage etableret et forsøg med kunstig intelligens, der ved hjælp af sygdomshistorik skal udregne – og forudsige hvilke patienter med covid-19, der vil have størst risiko for at ende på intensivafdelinger eller i respirator. Og i løbet af en uge har regionerne oprettet en helt ny covid-19 biobank, hvor prøver er udtaget og frosset ned, og hvor klinikere og forskere kan søge om adgang til prøverne til brug for fremtiden forskning i sygdommen.

Dette og meget mere, fortæller, at vi på nogle punkter har rykket vores sundhedsvæsen hurtigere, end vi hvad vi har gjort med selv de største planer og udspil de seneste år. Og lad os endelige bruge noget af denne erfaring i de kommende år, når vores sundhedsvæsen skal tilbage til det ”normale”. Eller faktisk skal vi måske slet ikke tilbage til normalen, men netop bruge dette momentum til at tage nogle af de tigerspring, som vi kun turde drømme om for få måneder siden.

Borgerne er i løbet af en måned blevet fortrolige med digitale løsninger. Det er nu, vi skal implementere telemedicinske og hjemmemonitoreringsløsninger nationalt, hvor patienters helbred trygt kan følges hjemmefra både hvad angår tjek af hjerterytme, blodsukker, iltmætning, puls osv. Vel at mærke uden at patienterne skal opsøge sygehuset. Men også digitale trænings – genoptræningssystemer kan etableres, hvor fysioterapeuten fra distancen kan følge med i , hvordan det går med dagens øvelser.

Det er også oplagt at undersøge, om man kan implementere elementer fra værdibaseret sundhed, hvor der er fokus, hvad der giver værdi for patienten samt effekten af den samlede sundhedsindsats.

Der er et potentiale i de sundhedsdata, som borgerne selv indsamler, når de monitorerer sig selv, hvis den bliver bragt i spil i sundhedsvæsenet. Big Data og kunstig intelligens gør, at vi i fremtiden bliver i stand til at forudse og forebygge alvorlige sundhedsproblemer fremfor kun at behandle. Det vil medføre, at borgerne kan blive mere selvhjulpne, og vi kan opdage og behandle sygdomme langt hurtigere, fordi borgernes sundhedsdata fanger de allertidligste indikationer af, at noget er galt.

En andet vigtig ting, Covid19-krisen har lært os, er at det offentlige-privat samarbejde er afgørende for sundhedsvæsenet optimale drift. Det bliver ikke mindre i fremtiden. Det ser vi bl.a. med hele anskaffelse af værnemidler og udvikling af test-udstyr.

Her er smidige indkøbsorganisationer, der både er tæt på klinikken og sine leverandører, afgørende. Både når der skal købes stort ind, og når der skal innoveres og udvikles nye produkter. Hvis man skal sikre en fortsat innovation i den danske sundhedssektor, er det vigtigt at indkøbsfunktionen og den kliniske funktion arbejder tættere sammen.

Nærhed til det sundhedsfaglige personale og indgående kendskab til markedet er ganske enkelt afgørende for at kunne gennemføre avancerede og strategiske indkøb, der gavner både patientbehandlingen og økonomi.

Et tættere samarbejde mellem indkøbsfunktion og klinik vil også muliggøre målrettede indkøb, hvor indkøbsbeslutningen baseres på, hvordan et produkt eller en løsning bedst kan levere de ønskede resultater.

Målet med behandlingen skal i højere grad handle om at reducere de samlede omkostninger ved pleje i stedet for udelukkende at fokusere på køb af et bestemt produkt til den lavest mulige pris. Dette gælder også i de tilfælde, hvor man vil tænke forsøg med udbud på tværs af regioner og kommuner.

Covid-19-krisen har vist, at vi kan samarbejde på tværs af offentlig og privat, når det gælder. Lad os bruge denne handlekraft, når der skal innoveres og implementeres i fremtidens sundhedsvæsen.

God læselyst!

Læs udgivelsen i sin helhed elektronisk:

Fremtidens Sundhedssektor