Hjerternes fest på Frederiksberg

FRB.C kan igen i år præsentere barnlige sjæle for to store nisselandskaber.

Kunderne i FRB.C Shopping kan skrive julehilsener, der hænges op på Danmarks største hjertevæg, og opfylde udsatte børns gaveønsker på det store ønsketræ.

Vi glæder os til at folde væggen ud og se, hvad kunderne kommer med i år, for det er deres hjertevæg.

Julen er hjerternes fest, og i FRB.C Shopping er der masser af hjerterum. Igen i år vil FRB.C shopping skabe Danmarks største hjertevæg på centrets glasfacader. Ifølge marketing manager Vibeke Qvist er hjertevæggen tænkt som en fysisk væg af betænksomhed som modspil til vores virtuelle Facebook-væg.

”Vi beder vores kunder skrive en hilsen på et hjerte, der hænges op på glasfacaderne. Her skrives små søde historier til dem, man har kær. Mange tager en stille stund i en travl måned og læser de mange historier. Det er smukt og dejligt, og vi glæder os til at se, hvad kunderne kommer med i år, for det er deres hjertevæg.”

Ønsketræet for 12. gang
En anden tradition i FRB.C Shopping er ønsketræet, som i år står for 12. gang midt i centret i samarbejde med Rotary. På ønsketræet hænger juleønsker fra udsatte børn fra børnehjem, døgninstitutioner og Mødrehjælpen.

”Det er børn, som langt fra har udsigt til den jul med massevis af gaver og kærlighed, som vi andre tager for givet,” siger Vibeke Qvist.

På ønskesedlen står kun alder, køn og barnets ønske. Kunderne opfylder ønsket ved at tage et ønske fra træet, købe gaven i centret og aflevere den til Rotary ved ønsketræet.
Et år fik en lille FCK-fan på 8 år en særlig julegave af en FCK-spiller og hans familie: En træningsdragt med alle spiller-autograferne på, og hele børnehjemmet blev inviteret til fodboldkamp.

Ifølge Vibeke Qvist er det i nogle familier barnet, der donerer en gave til det udsatte barn med penge fra barnets kalendergave. ”Det er så smukt, at man lærer sine børn at dele og at tænkt på andre.”

Juleunderholdning
FRB.C kan igen i år præsenteres barnlige sjæle for to store nisselandskaber, og hele familien kan blive fotograferet i Julemandens røde kane.
Julemanden dukker naturligvis også op med godteposer til artige børn.

Se hele julens program på FRB.C Shoppings hjemmeside

www.frbcshopping.dk