Håbet vokser i kampen mod kemoterapi-resistens

Nils Brünner har dedikeret sit forskerliv til kampen mod kræftcellers resistens.

Resistens er den største årsag til, at kemoterapi slår fejl på nogle kræftpatienter. Forventningerne er derfor store til Scandion Oncology og stoffet SCO-101, som i kombination med kemoterapi virker på kræftceller, der ellers er resistente mod kemoterapi. Første fase 2-studie er nu i gang.

Det endelige mål er selvfølgelig at komme ind til start, første gang man giver behandling, og slå de celler, der er resistente eller kan blive det, ihjel første gang

En tredjedel af os får kræft, og lidt under halvdelen af de kræftramte vil dø af sygdommen. Hver dag dør 43 danskere af kræft, men står det til Nils Brünner og hans medarbejdere i Scandion Oncology vil det tal en dag blive halveret.

Det danske biotekselskab, som Nils Brünner er direktør for, angriber således en af de største udfordringer inden for moderne onkologi – kræftcellers resistens mod kemoterapi.
Scandion Oncology, som er noteret på Spotlight-børsen i Sverige, er her i 2020 gået ind i fase 2, hvor selskabet tester sit stof SCO-101 på patienter, der både har spredning af deres sygdom og har kræftceller, der har vist sig resistente mod kemoterapi.

”Det endelige mål er selvfølgelig at komme ind til start, første gang man giver behandling, og slå de celler, der er resistente eller kan blive det, ihjel første gang,” siger Nils Brünner.

Ind til kernen i kræftcellen
SCO-101 bekæmper kræftceller med kemoterapiresistens på to måder. For det første regulerer stoffet, hvordan gener bliver udtrykt, dvs. hvordan generne laver proteiner, de aktive byggesten, der styrer cellers gøren og laden, også kræftcellers. For det andet nedbryder stoffet de pumper, der sidder i cellers membraner og kan pumpe kemoterapi ud lige som hurtigt, som den kommer ind, så kemoterapien aldrig når ind til kernen, hvor den kan slå cellen ihjel.

Nogle kræftceller har på forhånd udviklet resistens. På andre virker behandlingen i den første tid, hvorefter kræftcellerne bliver resistente. Det kan ifølge Nils Brünner ske i løbet af nogle måneder.

Flere fase 2-forsøg i gang
SCO-101 har i prækliniske studier vist sig at forbedre effekten af visse standardiserede cancerbehandlinger, når den gives i kombination. SCO-101 har i in vitro-studier vist sig at nulstille kemoterapi-følsomheden i resistente celler. Foreløbig har SCO-101 klaret fire kliniske fase 1-studier, som fastslog stoffets sikkerhed for mennesker. Stoffet skal nu testes i fase 2-studier på patienter med resistent metastaserende tarmkræft og bugspytkirtelkræft.

Patienterne med bugspytkirtelkræft vil få behandling med enten almindelig kemoterapi eller kemoterapi i kombination med SCO-101. Målet er at undersøge, om SCO-101 kan blokere resistens mod kemoterapi (i særdeleshed stoffet paclitaxel) og dermed forsinke tilbagefald i sygdommen som følge af lægemiddelresistens.

Da paclitaxel anvendes i mange former for cancerbehandling, åbner dette fase 2-studie muligheden for at teste SCO-101 på andre cancerformer som brystkræft, lungekræft, kræft i æggestokkene og prostatakræft.

I slutningen af marts kunne Scandion Oncology meddele, at SCO-101 i kombination med kemoterapimidlet Docetaxel fungerer i synergi mod eksperimentelle kræftceller, der ellers er resistente mod Docetaxel. Sideløbende udvikler Scandion Oncology det andet stof SCO-201, som vil rette sig mod behandling af andre kræftformer.

Forskerliv mod resistens
Nils Brünner har dedikeret sit forskerliv til kampen mod kræftcellers resistens.

”Som kræftlæge har jeg gennem årene desværre set mange patienter komme til det punkt, hvor intet længere virker, fordi kræftsygdommen er blevet resistent. Allerede i 1987 tog jeg til USA for at få en ekstra uddannelse i molekylær cellebiologi og lavede der de første resistente cellelinjer for at finde ud af, hvad der gør kræftceller resistente og selvfølgelig for at få mulighed for at gå ind og blokere resistens. Dengang vidste man godt, at resistens var hovedårsagen til, at behandlingen med kemoterapi fejlede,” siger Nils Brünner. I 2002 blev han professor på Københavns Universitet, hvor han har ledet flere forskningsprojekter.

De har handlet om at afkode gener i resistente kræftceller og udvikle nye såkaldte biomarkører, som kan afsløre kræftcellers følsomhed og modstandskraft overfor kemoterapi. Blandt andet har Nils Brünner ledet et center under Danmarks Grundforskningsfond vedr. resistens overfor anti-cancer lægemidler.

Under arbejdet med at screene nye stoffer, der interagerer med resistente celler, fandt Nils Brünner det stof, der nu har navnet SCO-101, i et bibliotek fra biotekselskabet NeuroSearch. Stoffet var blandt de aktiver i NeuroSearch, som blev overtaget af Saniona. Scandion Oncology er et spin out selskab af Saniona.

Langt færre skal dø
Ved siden af direktørjobbet i Scandion Oncology er Nils Brünner stadig tilknyttet Københavns Universitet som professor emeritus på en femårig kontrakt.

”Det er i høj grad min personlighed, der driver mig. Jeg kan ikke sidde stille og se det ske. Der må gøres et eller andet. Jeg har heldigvis en masse energi, så jeg kan blive ved med at arbejde på at nå målet, som selvfølgelig er at få ændret på tallene, så langt færre får resistente kræftknuder og dermed også, at langt færre dør.”

Scandion Oncology blev grundlagt i 2017 og blev i 2018 noteret på Spotlight-børsen i Stockholm. I international kræftbehandling er der et stort medicinsk behov for stoffer, der kan bekæmpe resistens i kræftceller. Markedsværdien af Scandion Oncologys produkter vurderes at være 4 mia. euro årligt.

Professor ved KU, Nils Brünner, er CEO, mens Peter Høngaard Andersen (bl.a. co-founder af Zealand Pharma og Glycom) er bestyrelsesformand.

Se mere på

www.scandiononcology.com