Green Square i julestemning

Green Square er kendt for sit unikke mix af alt fra kinesiske antikviteter til danske designklassikere og moderne kunst. Op til jul kan du desuden op-
leve Erik Buchs magiske julepynt og dekorationer.

Green Square er et helt særligt sted i København – lige dele møbelbutik, antikvitetsforhandler og galleri, beliggende i et stort pakhus helt ude på spidsen af Københavns Nordhavn. Her finder du et stort showroom pakket med kunst, møbler og antikviteter. Du kan møde Wegner-klassikere ved siden af barokmøbler. Bag et par engelske antikviteter hænger et af Scherfigs populære junglebilleder.

På gulvet står franske bronzer ved siden af en smuk Svend Wiig Hansen skulptur i sandsten. Og sådan bliver det ved.

”Moderne indretning er et møde mellem stilarter, og vi prøver at skabe en lang række inspirerende opstillinger. Jeg ved, at mange går herfra med en masse nye ideer til, hvordan indretningen kan få et friskt pust”, siger indehaver Mads Holst, der gennem 45 år har elsket at finde og formidle møbler og kunstværker fra alle tænkelige epoker og verdenshjørner til både danske og udenlandske kunder.

Mød Erik Buch og hans magiske verden
Her op til jul er der endda endnu en grund til at besøge Green Square, for i resten af november og helt frem til den 22. december pynter den kendte blomsterdekoratør Erik Buch op.

Du kan købe julepynt, blomster, adventskranse og juledekorationer, ligesom du kan smage hans berømte julekage med et glas portvin til. Et par dage om ugen vil Erik Buch selv være til stede og tage imod bestillinger, hvis du ikke kan finde præcis det udtryk, du leder efter.

Desuden byder Green Square på et udvalg af julepynt fra den kunstneriske guldsmed Torben Hardenberg, der er kendt for sine vilde og farverige kreationer med bl.a. kranier og krystaller. De er gennem årene blevet samlerobjekter for mange – bl.a. den kongelige familie. 

Designoase i Nordhavn
Som altid er Green Square indrettet med en række forskellige, inspirerende tableauer, så det nærmest er som at gå rundt inde i et eksklusivt boligmagasin. Udvalget af møbler og kunstgenstande her er i sig selv sjældent, men det helt unikke ved Green Square er det delikate og inspirerende mix, der viser, hvordan du kan indrette dig både moderne og personligt ved at blande de forskellige stilarter. 

Hvis du gerne vil opleve denne inspirerende designoase, så vær opmærksom på, at de mange byggeprojekter i Nordhavn kan medføre omkørsler, så hold øje med skiltene til Green Square, når du nærmer dig. Du finder også en beskrivelse af ruten på hjemmesiden, og ellers er du velkommen til at ringe og blive guidet det sidste stykke, siger Mads Holst.

Frem til den 22. december kan du opleve Erik Buchs fantastiske juledekorationer og julepynt hos Green Square.

Se åbningstider og meget mere på

www.greensquare.com