Gin på en helt ny måde

Foto: Jeppe Bjerrum

Her får du en opskrift på en frisk og sansepirrende cocktail. Samtidig kan du glæde dig til at gå en tur i haven til sommer og samle blomster og bær til opskriften. Inden da kan du blive klogere på samspillet mellem natur, mad og gincocktails i den nye cocktail- og kogebog ‘Utæmmet – Vild natur i cocktails og mad’.

Opskrift: 

A Goose was Grounded by the Elder

4 cl Distilled Sand And Sea – Amber Infused

2 cl skvalderkålsirup

6 stikkelsbær

3 små klaser ribs

Skvalderkålsirup

125 ml vand

125 ml laktofermenteret gulerodssaft 

(kan købes i helsekostbutikker)

250 g sukker

50 g skvalderkål – blade og blomster

Hak skvalderkålbladene fint og put dem i en gryde med vand, gulerodssaft og sukker. Tænd for middel varme og rør rundt, indtil alt sukkeret er opløst. Tag derefter gryden af varmen med det samme. Siruppen skal ikke koge. Brug en si til at filtrere skvalderkålbladene fra, og hæld siruppen på flaske. Opbevar på køl indtil brug. Holdbarheden er minimum en uges tid.

Cocktail

Hæld gin i en cocktailshaker sammen med ribs og stikkelsbær, og brug en muddler til at mose dem i bunden af shakeren. Tilsæt derefter skvalderkålsirup.

Find et pokalglas frem. Fyld is i shaker og glas på samme tid.

Ryst shakeren kraftigt i 20 sekunder, og brug derefter en strainer sammen med en fine strainer, når du hælder cocktailen i glasset.

Garnér med både blomster og blade fra skvalderkålen og servér.

Denne cocktail smager ikke bare fantastisk, men den er også en æstetisk nydelse – her afbilledet i det smukke Copa-glas fra Zones Rocks-serie. I cocktailen anvendes en af Njords mest specielle ginner – nemlig en specialversion af Sand And Sea, som er infuseret med rav. Sand And Sea er i sig selv en utraditionel gin, og den bliver kun mere vild af ravinfusionen, som bidrager med en nærmest mineralsk harpiksnote. I cocktailen kommer gin og skvalderkål i godt selskab med ribs, stikkelsbær og laktofermenteret gulerodssaft. Det samlede resultat er udfordrende og mildt på samme tid.

Får du fat i bogen ‘Utæmmet’, kan du også finde en opskrift på en ret, der matcher denne cocktail perfekt – nemlig kartoffelchips med rygeost, rogn og skvalderkålblomster.

‘Utæmmet’ er en helt ny cocktail- og kogebog med opskrifter på cocktails og delikate retter, som forenes af udvalgte, sæsonbestemte smagsgivere fra den danske natur. Udgangspunktet er dels destilleriet Njords mange ginner, dels naturens væld af smagsindtryk, og for at gøre brug af opskrifterne skal du selv en tur i haven, skoven eller på stranden for at finde urter, blomster, bær eller tang. Bogen er udarbejdet af gin-ekspert og chefmixolog Christopher Rasmussen fra Njord, og kok, arkæolog og vild-mad-blogger Stephanie Alemanno (Snilde.dk). Bogen kan bl.a. købes i Njords webshop.

Du kan købe Njords ginner i webshoppen eller hos specialforhandlere landet over. 

Se mere på

www.spiritofnjord.com