Fremtidens byggeri, er det vi har nu – men på en ny måde

Fotograf: Henrik Eskildsen

”Byggeriet 2035 – en foresight-analyse” er titlen på en rapport, som i 2018 satte fokus på byggeriets vilkår og de usikkerheder, der kan præge fremtidens byggeri. En status på rapporten viser, at vi havde ret i mange forudsigelser. Selv om rapporten ikke direkte forudså ”covid-19”, er der måske alligevel hint til at forberede sig på en ny kolbøtte i verden…

I rapporten fra 2018 så vi på fire drivkræfter, som vi dengang vurderede til at have stor betydning for byggeriet frem mod 2035, men hvor retningen var usikker. De fire faktorer var: 

– klimaforandringer og -tilpasning; 

– digital og teknologisk udvikling; 

– fremtidens kunder og brugere og 

– ressourceknaphed og cirkulær økonomi. 

I dag er samfundets spotlight endnu mere rettet mod de fire definerede drivkræfter, end de var i 2018. Og det er bestemt ikke uden grund. Forbedringspotentialet er nemlig stort. Byggeriet er på samme tid rammen om vores liv, en kæmpe værdi på ca. 5.000 mia. kr., arbejdsplads for 6% af befolkningen, det står for 40% af vores energiforbrug, og så står byggeriet for 1/3 af Danmarks affald!

Vores fælles klima
Nogle af de forandringer, som inden for en kort årrække vil få betydning for byggeriet, ser vi allerede i pipeline nu. 

Klimaforandringerne bliver mere og mere synlige med mere ekstremregn og ekstremvind med flere og flere oversvømmelser – og det bliver mere og mere tydeligt, at vi er nødt til at nedbringe CO2-forbruget. 

Hen over årsskiftet 2019/20 arbejdede ca. 100 personer fra alle sider i byggeriet sammen om initiativet ”Klimapartnerskab for Byggeri og anlæg”, et initiativ bestilt af regeringen.  Målet her var at pege på CO2-besparende initiativer indenfor byggeri og anlæg, som kunne igangsættes for at opnå 2030 målet om 70% CO2-besparelse. 

Initiativerne, som kom ud af indsatsen, kan ingen af parterne gøre alene, men sammen og med politisk vilje kan vi gøre meget. Klimapartnerskabet sendte mere end 70 ideer til CO2-reduktioner afsted. Jeg er overbevist om, at vi kommer til at se mange af dem sat i gang helt eller delvist i de kommende år – i nybyg, renovering og ikke mindst i den løbende drift af vores bygninger. 

Vi skal vide mere
Blandt initiativerne er konvertering af energi til opvarmning og til maskinerne på byggepladsen fra fossilt energiforbrug til VE og energirenoveringer. Andre initiativer handler om at kunne sætte mål på klimabelastningen. 

En case, som Rambøll har regnet på, viser, at der bruges 50 gange så meget CO2 for at rive ned og bygge nyt frem for at renovere en bygning. (kilde: Anbefalinger til regeringen fra Klimapartnerskabet for bygge- anlægssektoren, side 7). Udregninger af denne type skal ikke længere være en specialcase, det kommer til at indgå i beslutningsgrundlaget. Hvis vi kan blive bedre til at spare CO2, så er vi nødt til at kunne vurdere alternativerne, og til det har vi brug for data og teknologi.

Frivillig bæredygtighedsklasse på vej til fremtiden
Lige før sommerferien 2020 blev Den Frivillige Bæredygtighedsklasse (FBK) udsendt. I de næste to år skal den testes, og i den periode er den frivillig. Derefter er det planen, at den bliver en del af Bygningsreglementet. FBK indeholder netop kravet om at regne på miljøbelastningen – ikke kun når man bygger, men endnu vigtigere i byggeriets samlede levetid. 

Hvis du vil læse rapporten og er klar til at tænke over byggeriet i 2035, så findes den her: https://www.frinet.dk/for-medlemmer/byggeri-temaer/byggeriet-2035/

Fremtidens brugere og byggeri
Havde vi i 2018 forudset den kolbøtte, som covid har udsat verden for?

Og har covid nogen som helst betydning for fremtidens byggeri? I rapporten skrev vi om fremtidens brugere og kunder, at de ”efterspørger i stigende grad sikkerhed og bekvemmelighed med fokus på øget komfort”, og lidt senere ”.. fokus på forhold som funktionalitet, design og livskvalitet. Det stiller krav om et bredt kompetencefelt med fokus på energieffektivitet, indeklima, bæredygtighed og intelligens i byggeriet. Endvidere skal en bygning konstrueres fleksibelt for at imødekomme en eventuel ændring i anvendelsen af bygningen i fremtiden”.

Ikke som sådan noget om covid, men fokus på hvad der betyder noget for brugerne, også når boligen både skal fungere som hjemmearbejdsplads, hjemmebørnehave og selvisoleringscelle.

Fremtidens bygninger findes i dag
75% af de bygninger, vi har i dag, vil også være at finde i 2035. Men vores samspil med bygningerne vil være anderledes, fordi vi ændrer os. Byggeriet er langtidsholdbart og skal tænkes fleksibelt.