Fremtidens arbejdstøj er praktisk, moderigtigt & bæredygtigt

Arbejdstøj skal have øget komfort, være smart og give bæreren muligheden for en individuel stil uden at gå på kompromis med funktionaliteten og de praktiske features, der giver arbejdstøjet værdi i jobbet, fortæller chefdesigneren i ENGEL Workwear.

Moden kommer aldrig til at gå foran funktionalitet og sikkerhed. Reflekser og placering af lommer de rigtige steder vil altid have høj prioritet i design af arbejdstøj

Der er for alvor gået mode i arbejdstøj, som i højere grad end nogensinde skal være både praktisk og smart.

”Udviklingen er gået stærkt de senere år. Tidligere blev der lagt mest vægt på tøjets praktiske funktion i arbejdssituationen. Det skulle for eksempel forhindre slid på medarbejderens eget tøj. Tidligere var arbejdstøj også mere uniformspræget. Det er helt anderledes i dag,” siger Malene Dirksen, chefdesigner i ENGEL Workwear, en del af F. Engel, som siden 1927 har forsynet folk i alle brancher herhjemme og i udlandet med funktionelt og smart arbejdstøj.

”Moderne arbejdstøj skal have mange forskellige kvaliteter på samme tid. Det skal have øget komfort, være moderigtigt og give bæreren muligheden for en individuel stil uden at gå på kompromis med funktionaliteten og de praktiske features, der giver arbejdstøjet værdi i jobbet.”

Mode og funktionalitet
F. Engel er kendt for sine tre brands ENGEL Workwear (arbejdstøj), Deerhunter (jagttøj) og Sunwill (herremode). 

De imødekommer forskellige behov i hverdagen, men inspirerer også hinanden, fordi grænserne mellem arbejde og fritid bliver mere slørede, og fordi vi i højere grad end tidligere er forfængelige hele dagen.

”På vej hjem fra arbejde skal der måske købes ind og hentes børn, og her er det et klart plus, at man stadig kan se ordentlig ud. For at imødekomme disse krav får vores arbejdstøj i dag meget mere inspiration for sportsverdenen end for blot få år siden. En anden inspirationskilde er outdoor-tøj, fordi det forener funktionalitet med komfort og bevægelighed. Det er en svær opgave, for moden kommer aldrig til at gå foran funktionalitet og sikkerhed. Reflekser og placering af lommer de rigtige steder vil altid have høj prioritet i design af arbejdstøj,” siger Malene Dirksen.

I udviklingsfasen bliver nyt arbejdstøj fra ENGEL Workwear testet internationalt af arbejdere i forskellige brancher.

Stræk og test
Moderne arbejdstøj er kendetegnet ved hurtigttørrende materialer og svedtransporterende tekstiler, og så er stræk i metervaren efterhånden blevet et ufravigeligt krav.

”Stræk giver et mere fleksibelt stykke arbejdstøj og en pasform, der smyger sig til kroppen. Det er så at sige godt for både bæreren og beskueren. En anden fordel ved stræk er, at den altid vender tilbage til sin oprindelige form efter at være blevet strakt ud. Det gør, at arbejdstøjet holder sin facon gennem længere tid.”

I udviklingsfasen bliver nyt arbejdstøj fra ENGEL Workwear testet internationalt af arbejdere i forskellige brancher.

”Det giver os værdifuld viden om behovene i forskellige industrier og faggrupper. Feedbacken kan handle om alt fra placeringen og antallet af lommer til længden på jakker og bukser. Alle de gode inputs fra vores testpersoner bliver omsat til nye kollektioner, der flytter arbejdstøj til et nyt niveau, der lever op til forventninger og krav fra dem, der skal bruge det.”

Ansvarligt arbejdstøj
Virksomhedens sociale ansvar har altid vejet tungt hos F. Engel, som i snart 100 år har haft stor lokal betydning for Haderslev-området.

F. Engels store CSR-arbejde omfatter blandt andet initiativer inden for sociale forhold, psykisk og fysisk arbejdsmiljø, menneskerettigheder og hensyn til klima og miljø.

”Kravet om bæredygtighed både under fremstillingen og i de enkelte produkter bliver større og større, og i ENGEL Workwear arbejder vi blandt andet mod at bruge recycled polyester i alle de produkter, hvor det er muligt,” siger Malene Dirksen.

Størstedelen af arbejdstøjet fra Engel Workwear er OEKO-TEX® certificeret. OEKO-TEX® er verdens førende sundheds- og miljømærkning for tekstiler og garanterer, at tekstiler og produkt ikke skader bærerens helbred.

Fakta

Familieejede F. Engel Konfektion blev stiftet af Friedrich Engel i 1927 inspireret af hans søn Carls tur til USA og mødet med overalls i den nye metervare denim. F. Engel Konfektion beskæftiger i dag omkring 500 mennesker og fører tre selvstændige brands: ENGEL Workwear (arbejdstøj), Deerhunter (jagttøj) og Sunwill (herremode).

Se mere på www.engel.eu

Se mere på www.f-engel.com