Få styr på den finansielle del af digitaliseringen

Med i kølvandet på digitaliseringen følger behovet for at få økonomisk rådgivning om investeringerne samt behovet for en større forståelse af lovgivningen på felter som skat, told og moms.

Hos rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO har de skabt en branchegruppe, der arbejder specifikt med at hjælpe industri- og produktionsvirksomheder med at komme godt i gang med at effektivisere.

– I dag oplever mange virksomheder, at der er mangel på arbejdskraft, og det åbner op for at de enten kan digitalisere eller outsource dele af produktionen til udlandet. Her kan vi bistå med rådgivning om finansiering af digitaliseringen eller ekspertise vedrørende skatteforhold og den komplekse lovgivning på området, hvis virksomheden outsourcer til udlandet, fortæller Ole C. K. Nielsen, Senior Partner, statsautoriseret revisor og International Liaison Partner hos BDO.

Hos BDO hjælper de både erfarne virksomheder og de helt nystartede, der har brug for navigation gennem lovgivning og finansiering.

Navigér sikkert gennem lovgivningen
Selv om der i den spæde opstart af EU var et klart ønske om, at der skulle skabes ensartethed blandt andet indenfor skattereglerne, så er området langt fra reguleret, og de komplekse regelsæt spænder tit ben for virksomhederne – både når de skal ansætte medarbejdere, importere råvarer eller eksportere produkter til det globale marked.

– Mange virksomheder bliver overraskede over reglerne, når de skal importere råvarer eller halvfabrikata til deres produktion. En stump fra Kina kan have en helt anden toldsats end en stump fra Afrika, siger Ole C. K. Nielsen og husker tilbage på en chokoladeproducent, der havde fabrikker fordelt over Europa, og som stod for at ville starte op i Danmark.

Ledelsen blev rystet over, at der var høje afgifter på stort set alle ingredienserne, så de endte med en alt andet end sød smag i munden.

Toldmurene rammer hårdt
Netop de danske producenter af halvfabrikata blev hårdt ramt af Trumps toldmur mod Kina, eftersom den ekstra afgift på 25 procent, der var målrettet Kina, også ramte de danske produkter.

– Her kan vi blandt andet hjælpe virksomhederne med at søge dispensation fra reglerne. Vi ser også nu, hvordan danske virksomheder opbygger lagre i England for at polstre sig mod et hårdt Brexit og de toldmure, der kan komme i kølvandet på det, forklarer Ole C. K. Nielsen.

Hvis virksomhederne vælger at outsource, er der stor forskel på kulturer, skat og løn. For blot ti år siden var Ukraine spået til at blive det næste store outsourcing-eventyr, men i dag lider landet under den politiske uro. I Kina stiger lønningerne hastigt i takt med velfærden; det samme sker i Polen, hvor produktionsmedarbejderne nærmest bliver headhuntet fabrikkerne imellem.

– Qua vores internationale position har vi en god føling med, hvilke lande der er attraktive at outsource til. Et andet vigtigt element, som virksomhederne også skal se på, inden de flytter ud, er personbeskatningen; for der er stor forskel landene imellem, og udgiften til løn er stadig en af de største udgifter for en virksomhed, siger Ole C. K. Nielsen og uddyber:

– Vælger virksomheden i stedet at ansætte udenlandske eksperter i den danske afdeling, så skal de huske, at der er en særbeskatning på 26 procent på den arbejdskraft.

Rådgivningen er tæt på
Og når vi nu taler om at ansætte nye medarbejdere, så dukker spørgsmålene om GDPR – Persondataforordningen op; for også her kan BDO hjælpe med rådgivning.

Reglerne er mange, men rådgivningen er tæt på. Læs mere på www.bdo.dk, inden du træffer de vigtige beslutninger om digitalisering eller outsourcing i din virksomhed.

BDO er landets fjerdestørste rådgivnings- og revisionsvirksomhed og 100 procent danskejet og ledet. Alle aktionærer er partnere og arbejder i virksomheden. BDO i Danmark er med i det internationale BDO-netværk, der udgøres af mere end 160 BDO-lande i verden og ca. 80.000 medarbejdere på verdensplan.

Læs mere på www.bdo.dk