Én platform til alle medarbejdernes behov – uanset tid og sted

Hos Telia kan erhvervskunder få Microsoft Teams integreret med telefoni, alle de kendte Office 365-applikationer og en professionel kontaktcenterløsning baseret på kunstig intelligens. Microsoft Teams er ikke længere kun det virtuelle kommunikationsværktøj, der reddede os under corona, men omdrejningspunkt for integrerede kommunikations- og samarbejdsformer i en ny virkelighed.

Mortimer Liebman, 
Head of Enterprise, Telia Danmark.

Når vi nu forhåbentlig snart kommer tilbage til vores arbejdspladser, vil det være til en anden hverdag, end den vi havde før corona. Tingene har ændret sig. Vi har lært at arbejde på andre måder end før, og spørgsmålet er, hvor meget af arbejdstiden vi i fremtiden vil tilbringe i virksomhedens lokaler.

”Flere større virksomheder har allerede lagt op til, at man fremover vil kunne arbejde hjemme på fuldtid eller deltid i kombination med kontoret. Sat på spidsen er den nye normal, at vi ikke ved, hvor vi skal udføre vores arbejde i morgen, og dermed vil der også komme et stigende behov for, at medarbejderne altid kan tilgå alle de værktøjer og materialer, de har brug for, uanset tid og sted,” siger  Mortimer Liebman, Head of Enterprise, Telia Danmark.

Teams bliver et omdrejningspunkt

Derfor tilbyder Telia sine erhvervskunder Microsoft Teams koblet med telefoni, så virksomheder yderligere kan effektivisere og raffinere brugen af de forskellige kommunikations- og samarbejdsformer, som de tvunget af omstændighederne har kastet sig over under corona.

”Mange har under corona vænnet sig til at anvende Teams som samtaleværktøj med eller uden kamera på, men Teams kan meget mere end det. Når potentialet i Microsoft Teams udnyttes fuldt ud, er det en samarbejdsløsning, som forbinder alle virksomhedens Office 365-applikationer i én brugergrænseflade med rig mulighed for koordinering, mødebooking, chatfunktioner, fælles fildeling osv. 

Dertil kommer muligheden for at tilkoble eksterne applikationer, som gør virksomhedens arbejdsgange endnu smartere,” forklarer Mortimer Liebman.

Teams bliver således et virtuelt omdrejningspunkt, som gør virksomheden fri for arbejdet med at koordinere applikationer, som ikke altid vil tale sammen, og oppe i skyen får virksomheden et cloud-baseret lagringssystem, så alle filer er gemt det samme sted.

Telefoni integreret med Teams

Derudover sørger Telia for at aktivere og integrere telefoni direkte i virksomhedens Teams-løsning uden at gå på kompromis med de funktionaliteter, virksomheden har brug for til professionel intern og ekstern telekommunikation.

Det sker ved at integrere Telias omstillingsløsning Touchpoint Experience i Microsoft Teams, så brugernes mobiltelefoner og eksterne telefonnumre bliver en del af Teams.

Brugere kan nemt ringe fra mobile apps i Touchpoint Experience eller Teams eller på sædvanligvis direkte fra mobiltelefonen.

Det er også muligt at tilslutte eksterne telefoner samt andre applikationer for at supplere eller erstatte eksisterende telefonsystemer.

Dermed kan medarbejderne ringe og modtage opkald via Teams både på computer, tablet og mobil fra én samlet platform med samarbejds- og kommunikationsløsninger, så de kan håndtere opkald fra kunder gennem Teams og levere samme høje serviceniveau som tidligere – uanset, om medarbejderne befinder sig på kontoret, derhjemme eller er på farten.

I ét og samme univers

”I stedet for at have et omstillingsanlæg og flere platforme arbejder man i ét og samme univers, og man skal som medarbejder tage stilling til færre tekniske problemstillinger. Godt nok har de danske medarbejdere under corona været utroligt dygtige til at sætte sig ind i Teams på kort tid og vænnet sig til at bruge løsningen til virtuel kommunikation, fordi det var en nødvendighed, men hvis mange af dem skal være ærlige, så er de nok helst fri for at skulle bekymre sig for meget om tekniske udfordringer. 

De vil allerhelst bare passe deres arbejde og skabe resultater, og det er Telias Teams med telefoni skabt til at hjælpe dem og deres virksomheder med,” siger Mortimer Liebman.

Nem kontaktcenterløsning

Større virksomheder kan understøtte deres kundekontakt ved at integrere Microsoft Teams og Touchpoint Experience med Telia ACE, som er en kontaktcenterløsning baseret på kunstig intelligens designet til problemfrie kundedialoger med funktioner som Conversational IVR og chatbots.

Med Telia ACE kan virksomheden møde sine kunder nemt og intelligent på alle kanaler – fra opkald og chat til sociale medier og e-mail.

Således er Microsoft Teams ikke kun det virtuelle kommunikationsværktøj, der reddede os under corona, men katalysator og omdrejningspunkt for nye, integrerede kommunikations- og samarbejdsformer i en ny virkelighed på arbejdspladsen.

Én samlet Telia-løsning med Teams, telefoni og Office 365

Telias løsning gør det muligt at ringe og modtage opkald via Teams både på computer, tablet og mobil – fra én samlet platform med alle de samarbejds- og kommunikationsløsninger, virksomheden har brug for.

Microsoft Teams med telefoni forbinder alle Office 365-applikationer i én brugergrænseflade med rig mulighed for koordinering, mødebooking, chatfunktioner, fælles fildeling, cloudbaseret lagring og mulighed for tilkobling af eksterne applikationer.

Se mere på  www.telia.dk/teams