Effektiv mødeplanlægning og frokostkøb sparer tid, penge – og mad

FacilityNet samler mødeplanlægning, frokostkøb, takeaway, fakturering og løntræk i én løsning.

Færre klik og flere valgmuligheder skal få medarbejderne hos FacilityNets kunder til at engagere sig endnu mere i den daglige mødeplanlægning og bestilling af frokost.

Jo nemmere det er for medarbejdere at planlægge møder og bestille frokost, jo mere vil det interessere dem, og netop medarbejdernes øgede engagement i disse små daglige beslutninger er nøglen til både store økonomiske besparelser og reduktion af madspild i stor skala på private og offentlige arbejdspladser.

Sådan lyder den mission, IT-virksomheden FacilityNet er på. FacilityNet forsyner allerede 600 af Danmarks største arbejdspladser og kantineforpagtere med en Outlook- og web-baseret cloud service til mødeplanlægning og frokostbestilling og lancerer snart en mobil app med de samme services og nye muligheder for at bestille hurtigere og give større valgfrihed.

Én løsning til det hele
Mens FacilityNet samler mødeplanlægning, frokost-betaling og takeaway samt automatiserer fakturering og løntræk i én løsning, foregår det i mange virksomheder stadig i flere forskellige systemer.

”Lokalebooking sker typisk i Outlook, mødeforplejning i kantineforpagterens eget system og betaling af frokost via en kantineterminal. Det er meget omstændeligt og involverer mange flere mennesker, end medarbejdere og virksomheder lige tænker over. Medarbejdere og sekretærer booker, og kantineforpagtere og bogholdere fakturerer og betaler hinanden på kryds og tværs i et ressourcekrævende puslespil. Der bliver spildt tid, penge – og mad,” siger direktør i FacilityNet, Jeppe Fjord.

Store besparelser og mindre madspild
I dag ved en kantineforpagter reelt ikke, hvor mange der skal laves mad til, før medarbejderne står i kø i kantinen.

Ifølge Jeppe Fjord vil det nedbringe madspildet betragteligt, hvis medarbejderne bliver motiveret til at tage medansvar for madspild og bruger appen til at vælge, hvornår og hvad de vil spise.

”Vi er bekendte med, at kantiner kalkulerer med et dagligt madspild på ca. 10-15 procent. Ifølge Bygningsstyrelsens egne beregninger skal der leveres 5,1 millioner måltider pr. år i Staten. Hvis Staten kan spare 10 procent måltider à 62 kroner dagligt, så vil det give Staten en potentiel besparelse på 31,6 millioner kroner pr. år svarende til 510.000 måltider pr. år. Hertil kommer de administrative besparelser på at håndtere frokostordninger for både kantineforpagter og Statens bogholderi, som ligeledes løber op i flere millioner pr. år. Kigger vi på det private marked både i Danmark og udlandet, så er der enorme summer at spare på madspild, og så bidrager det til et bedre miljø.” siger Jeppe Fjord.

Intelligente forslag
Med bl.a. beacon-teknologi, som kendes fra brobizz, GPS og intelligens er der ifølge Jeppe Fjord et stort udviklingspotentiale i en integreret løsning til mødebooking og madbestilling.
Appen gør det let at finde et ledigt lokale og bestille forplejning i én arbejdsgang, og appen foreslår intelligent brugeren et ledigt lokale, da den kender brugerens lokation og tidligere behov.

”På sigt kan brugeren træde ind i lokalet eller kantinen, hvorefter appen via mobil eller smartwatch spørger, om der skal bookes lokale eller købes frokost. Det hele bestilles og betales med få klik.”

Appen vil kunne tilbyde større valgfrihed, medarbejderne kan stemme om ugens menuer, give feedback og skal ikke stå i kø for at betale. De mindre frokostleverandører kan levere maden til virksomhederne, og vil kunne tilbyde automatisk fakturering, løntræk, tank-op og kreditkortbetaling uden at de skal udvikle sit eget system.

Frihed til at vælge
Ifølge Jeppe Fjord er målet at give medarbejderne samme følelse af fleksibilitet og valgfrihed, som når de har fri og vil købe takeaway til familien.

”Her er vi vant til selv at vælge menuen og kun betale for den mad vi får leveret. Hvis medarbejderne på jobbet let kan bestille via en app, selv vælge menuen, samtidigt med at vi fjerner alt administrativt arbejde for frokostleverandør og virksomhedens bogholder i forbindelse med fakturering og løntræk, så er det en win-win for alle parter.”

Faktisk er både frokostkøb og takeaway allerede integreret i FacilityNets løsning, og det vil også være at finde i appen, så medarbejderen har nem adgang til frokosten på jobbet og på vej hjem fra arbejde, når aftensmaden skal købes.

FacilityNet tilbyder en cloud-platform, der effektiviserer mødebooking og kantinebestilling med integration til virksomhedens Outlook-kalender, økonomisystemer og betalingsløsninger.

FacilityNet omfatter blandt andet:

        • Mødeplanlægning og -forplejning med automatisk fakturering.
        • Takeaway til ansatte.
        • 100% selvbetjent kantinebetaling uden kassedame, kontanter og kø.

Se mere på

www.facilitynet.io