Din personlighed er din faglighed

Når du står over for en ny udfordring eller et andet menneske, er det din personlighed, der afgør, hvordan du kommer videre.

Alting er i forandring og de mennesker, du skal samarbejde med, er på vej til et nyt sted, fordi vi påvirkes af det, der sker i vores samfund. Din personlighed og attitude får en større og større betydning for, i hvor høj grad du lykkes som leder.

Morgendagen vil efterspørge personlige kompetencer, du ikke kender, og ej heller kan læse dig til. Personligt lederskab handler om din evne til at lede dig selv og få andre til at følge dig.

For at lede andre skal du først og fremmest kunne lede dig selv. Du skal vide hvem du er og kende dine styrker og værdier. Være fortrolig med, hvordan du reagerer, træffer beslutninger og handler for at kunne forstå, hvordan andre oplever dig.

Mod til ledelse
“Jeg har fået et solidt fundament at stå på. Jeg stoler på mig selv, fordi jeg kender mine styrker og de følelser, der er på spil. Jeg har lagt min berøringsangst på hylden og lader mig ikke vælte omkuld, når jeg møder kritik og modstand,” fastslår en leder som har deltaget i Effective Personal Leadership®.

Det er et udviklingsforløb, der støtter og opmuntrer dig til at udvikle mere selvtillid og en større gennemslagskraft. Det hjælper dig til at finde og udnytte dine ressourcer. Metoden sikrer, at du hurtigt kommer i gang med at nå de mål og resultater, du ønsker.
Du lærer dig selv bedre at kende, og opnår en større selvmotivation og dybde i dit lederskab. Du forøger din evne til at tage ansvar og får mod til at bruge den magt, som din lederrolle indebærer.

Du analyserer hvilke værdier, der betyder noget for dig og fastlægger dem, som du vil bygge på. Afklaring af dine organisatoriske værdier giver dig mod og styrke til fortsat at udvikle dit lederskab. De forstærker dine muligheder for succes i fremtiden.

Omvendt uddannelse
Uddannelsen foregår på din arbejdsplads og integreres i din hverdag. Dine behov, udfordringer og opgaver er den røde tråd i din udviklingsproces. Du får dokumenteret viden og konkrete værktøjer, som du anvender til at løse dine opgaver på en mere hensigtsmæssig måde. Strukturen i LMIs uddannelsesforløb og den multisensoriske læring, hvor du bruger alle dine sanser til at lære nyt, giver dig hurtigt et forspring ind i fremtiden.

En personlig LMI sparringspartner støtter og udfordrer dig. Du får feedback i en fortrolig dialog og bliver guidet til at omsætte dine drømme, barrierer og mål til handling og resultater. I en tryg atmosfære får du mod til at åbne døren til ukendte udviklingsområde og de følelser, der påvirker dine reaktionsmønstre. Sammen med din sparringspartner sætter du spotlight på dine skjulte ressourcer, overvinder forhindringer og egne begrænsninger.

Rollemodel for ledelse
”Jeg har lært mig selv bedre at kende. Jeg er stolt over, den jeg er. Jeg har haft mulighed for at udvikle mig på en ufarlig måde. Ingen konkurrence i teorifremlæggelse eller spild af tid. Her handler det om mig og min lederudvikling og det er mit ansvar. Jeg er blevet sikker i min lederrolle og en rollemodel for god ledelse i vores virksomhed, fordi jeg holder fokus på kerneopgaven, stiller spørgsmål og forankrer vores værdier”, fortæller en glad Effective Personal Leadership® kursist.

Udarbejdelsen af dit personlige idegrundlag understøtter dine prioriteringer. Du bliver mere målrettet og engageret og mere glad for at være den du er, – din selvtillid vokser og du får mere ud af livet. Du holder fokus på det, der er væsentligt og fuldfører dine beslutninger. Du lærer at definere klare mål inden for dit ansvarsområde og på alle områder af dit privatliv, hvilket skaber en større balance mellem dig som menneske og dit job.

Langtidsholdbart
“Nu ved jeg, hvem jeg er og hvad jeg står for. Jeg føler mig sikker og har fået en indre ro og glæde, og så jeg er også blevet direktøren i mit liv. Jeg har lært at lære og har værktøjer, som jeg bruger igen og igen, når nye udfordringer og dilemmaer krydser min vej. GPS planen er et fantastisk redskab, når jeg skal nå mine mål. Forløbet har været en værdifuld investering”, siger en innovativ Effective Personal Leadership® deltager.

Vores 10 års opfølgning viser, at værktøjerne bruges igen og igen. Deltagerne har trænet værktøjerne og gentagne gange set, hvilken værdi de skaber. Nye holdninger, tankemønstre og kompetencer på jobbet og privat har givet varige resultater.

Globalt forløb
Ledere og nøglepersoner på alle niveauer i 70 lande arbejder dagligt med værktøjerne i Effective Personal Leadership®, som er verdens mest anvendte lederudviklingsforløb. Det findes på 27 sprog og indgår i LMIs Total Leader® koncept. I Danmark primært på dansk og engelsk. Uddannelsen gennemføres som individuelle forløb eller i små grupper, og på tværs af lande, hvor internationale, nationale og individuelle mål fuldføres parallelt.

I 60 år har LMI- Leadership Management® International være en del af erhvervslivets succes. Vi sætter fokus på det, der giver værdi for dig, dine medmennesker og virksomheden. Vi bygger bro over kløften mellem viden og praksis. LMI er her for at skabe handling og resultater, derfor udvikler vi fremtidens ledere på jobbet.

En international uddannelse i syv dele: 

1. Effective Personal Leadership® gennemføres der, hvor du arbejder
2. Udgangspunktet er dine udfordringer, behov og personlige og organisatoriske mål
3. En erfaren sparringspartner fra start til slut, som mødes med dig i din virksomhed
4. Teori, viden og inspiration som lyd og på skrift
5. Digitale og fysiske værktøjer til analyser og handlingsplaner som forankres i hverdagen
6. 11 opfølgningsmøder i et ligeværdigt og fortroligt forum
7. Hands-on træningsmetode der sikrer, at det du lærer bliver langtidsholdbart privat og på jobbet

Læs mere om LMI-Leadership Management® Internationals uddannelser og resultater på 

www.lmi.dk eller www.lmi-world.com