Digitalisering er sundhedsvæsenets frelser

Uha det ser sort ud for sundhedsvæsenet. Antallet af kronikere og ældre vokser, mens de varme hænder forsvinder. Men frygt ej. Løsningen er der måske allerede. Vi skal bare tage den i brug.

Martin Jensens Buch, chefkonsulent IT-Branchen

Det er umuligt at tale om fremtidens sundhedsvæsen uden først at italesætte de udfordringer fremtidens sundhedsvæsen står overfor. 

Vi får flere ældre og flere kronikere. Antallet af borgere over 80 år vil være fordoblet i 2040, og allerede i 2030 vil der også være dobbelt så mange borgere med de mest udbredte kroniske sygdomme.

Samtidig vil der komme færre hænder til at løfte opgaverne. Hvor der i dag er 4,3 personer i den arbejdsdygtige alder for hver borger over 65 år, vil det tal være halveret om bare 25 år, og samtidig vil der om få år mangle 41.000 ansatte inden for social- og sundhedsområdet i landets kommuner.

Det nytter ikke blot at ansætte mere sundhedspersonale
Vi kan forsøge at uddanne os ud af problemet og ansætte flere. Det kan købe os lidt tid, men ikke løse problemet. 

Det er derfor i langt højere grad teknologi og digitalisering, der er svaret på, hvordan vi kan bygge fremtidens sundhedsvæsen.

Først og fremmest skal vi finde nye måder at løse sundhedsvæsenets opgaver på, så vi sikrer bedre kvalitet og højere effektivitet. Og så skal vi finde på nye måder at arbejde med forebyggelse, tidlig opsporing og empowerment på. Begge steder spiller digitale værktøjer en nøglerolle.

Digitalisering skal gøre sundhedsmedarbejderen til en superhelt
I en sektor som sundhedsvæsenet, hvor den menneskelige kontakt er en væsentlig og afgørende del af ydelsen, er der flere funktioner, der hverken kan eller skal erstattes af teknologi. I stedet skal man satse på teknologi, der kan sikre, at personalet kan arbejde mere effektivt, og derved skabe mere tid til den enkelte patient.

Det handler blandt andet om at automatisere de administrative processer, så registrering, journalisering, tidsbestilling mv. kan foregå med så lille et ressourcetræk som muligt. Ofte vil en sådan automatisering også kunne eliminere fejl og øge datakvaliteten.

Derudover skal man investere i at digitalisere beslutningsstøtten, forstået på den måde, at den sundhedsfaglige medarbejder skal støttes i sit arbejde – f.eks. med forslag til handling på baggrund af lignende sager, analyse af scanningsbilleder mv. 

Det kan lyde dyrt, men det mest fantastiske er, at de værktøjer i meget høj graf baserer sig på kendte og velafprøvede teknologier. McKinsey vurderer f.eks. i en analyse af den svenske sundhedssektor, at systematisk anvendelse af digitale løsninger, som allerede er tilgængelig i dag, kan medføre besparelser på op til 25 pct. over 10 år.

Vi kan altså komme rigtig langt ved blot at udbrede best practise fra Danmark og udlandet, samt ved at søge inspiration fra andre brancher. 

Vi kan skabe forebyggelse på steroider
Ud over at vi kan komme langt ved at anvende allerede kendt teknologi, ligger der også store potentialer i ny teknologi som f.eks. kunstig intelligens, wearables, Internet of Things og prædiktive analyser. 

Gennem proaktiv diagnostik kan man f.eks. forudsige, hvem der bliver syge, og starte en forbyggende indsat, inden tingene udviklede sig til et sundhedsproblem. Ved at screene borgernes egne sundhedsdata fra f.eks. deres fitnessure, mobiler og sundhedsapps, vil man også kunne spore evt. problemer tidligt, og starte den rette indsats.

På baggrund af data, kan vi ganske enkelt forebygge en lang række sygdomme gennem personlig rådgivning og vejledning. Og det vil have en kæmpe effekt på hele sundhedsvæsenet.

Med en massiv satsning på teknologier, der understøtter en sund livsstil, kan vi forebygge en meget stor del af de store folkesygdomme, der hvert år koster sundhedsvæsenet store milliardbeløb. Med tidlig opsporing af sygdomme som f.eks. kræft kan vi sætte tidligere ind, og på den måde undgå de værste konsekvenser.

Regeringen kan rede dagen, Danmark og patienterne, hvis de vil
Regeringen skal i den kommende tid forhandle om en sundhedsaftale, der skal lægge sporene til fremtidens sundhedsvæsen. Her må man ikke glemme fokus på en gennemgribende digitalisering af sundhedsvæsenet. Potentialerne er enorme, og vores sundhedsvæsen overlever ikke på sigt uden dette fokus. 

Man kan derfor håbe på, at regeringen vil bruge sundhedsaftalen til at frelse det danske sundhedsvæsen, ved en markant opprioritering af den digitale satsning og finde midler til massiv investering i et digitalt fremtidsscenarie for vores sundhedsvæsen.