Den digitale dans om kontrollen

Digitaliseringen har medført mange nye muligheder at drive forretning på, men med de muligheder følger også en række store udfordringer, når beslutningsprocessen decentraliseres. Juraen skal ikke ændres men tilpasses.

Selvom det nu er 30 år siden, at World Wide Web for første gang så dagens lys, er både udfordringerne og mulighederne for virksomheder, der bruger internettet til kommerciel aktivitet, ikke blevet mindre. Tværtimod.

Den øgede digitalisering gør, at data distribueres, spredes som aldrig før, og det skaber mulighed for at drive forretning på helt nye måder. Beslutningskraften spredes ud og fremmer en markedsøkonomi og spredning af ideer, men det gør samtidig også, at mange virksomheder mister den kontrol, de traditionelt set har haft i forhold til beslutningsfasen.

”De forretningsmodeller vi tidligere har kendt er baseret på, at man i et eller andet omfang har kontrol, hvad enten det har været i form af en mellemmand, en stat eller en virksomhed. Alle de her teknologier fra Internet og World Wide Web til nu Blockchain bryder med den her kontrol og spreder beslutningerne ud til kanten. Derfor ser vi også en form for dans, hvor du på den ene side har alle teknologierne, der demokratiserer og muliggør, at beslutninger tages væk fra centrum, mens der på den anden side forsøges at lovgive med eksempelvis ophavsret, GDPR, finansiel regulering og forbrugerlovgivning for at fastholde den kontrol,” forklarer Martin von Haller Grønbæk, der er partner i den danske internationale it-sektorgruppe i advokatfirmaet Bird & Bird.


På mange måder er der tale om klassiske problemstillinger, som blot er blevet sat i en ny kontekst. Virksomhederne bifalder de nye muligheder, der er opstået med digitaliseringen og forsøger hver især at skabe monopol.

Nærmest alle virksomheder står over de samme udfordringer, og udviklingen går stærkere end nogensinde før, og derfor oplever Bird & Bird, der er det mest IT og tech-orienterede advokatkontor i Danmark også, at der er stor efterspørgsel efter deres ekspertise inden for området.

”Det er i bund og grund traditionelle spørgsmål om, hvordan aftaler på traditionelle områder behandles på en ny måde. Først lå databasen på en virksomheds server, så kom den op i skyen, men hvis du eksempelvis skal lave et projekt, der involverer blockchain databaser, hvem er det så, der ejer databaserne, hvis der er nogen der ejer den? Hvem er ansvarlige for, at det virker, og hvad er det, der skal virke? Tidligere havde de systemintegrations ansvar i klassisk forstand. Så lagde du din skæbne i hænderne på udbydere af cloud løsninger. Nu skal vi til at forholde os til platformsansvar i forbindelse med Distributed Ledger teknologi. Alt dette er klart, hvis du lejer et hus, men det her er anderledes. Skal en database ejes af den ene eller den anden virksomhed, skal der skabes en forening, skal det være et selskab? Alt dette skal genopfindes. Det er de samme principper om fællesskab, men nye ting man skal kigge på,” lyder det fra Martin von Haller Grønbæk.


For virksomhederne handler det altså om at overholde den eksisterende lovgivning med de nye aktiviteter. Hvad enten det er deling af compliance, GDPR-regler eller brugen af data til algoritmer til kunstig intelligens. Hvem ejer Big data, hvem ejer algoritmerne og særligt deres output? Men det handler i følge Martin von Haller Grønbæk i høj grad også om at finde ud af, hvordan disse aktiviteter skal organiseres fremover.

”Mange af de her aktiviteter skal organiseres på en anden måde end blot mellem to virksomheder. Det er som nævnt de samme principper, men det er nogle nye ting, man skal kigge på. Det handler om at lave aftaler omkring det og lave organiseringen af aktiviteten. Hvis man skal investere i det, skal man finde ud af om der skal investeres i et aktieselskab, patenter, Crypto Coins eller algoritmer. Finde ud af, hvordan du skal reguleres, hvis du opfinder en ny måde at håndtere betaling på. Alle de ting man ved, hvordan man gør i andre sammenhænge, det ved man ikke her, og det er den udfordring som alle virksomheder står overfor.”

  • Bird & Bird er et internationalt advokatfirma, der oprindeligt blev stiftet i London i 1846.
  • De har 29 kontorer rundt om i Europa, Mellemøsten og Asien og klienter i 118 lande. 
  • Siden stiftelsen har fokus været på tech og innovation. De rådgiver inden for 18 lovområder i mere end 20 brancher.
  • Bird & Bird har vundet utallige priser og er i Danmarks anset som værende det advokatfirma, det er mest IT-orienteret og har den største viden og ekspertise inden for IT, Tech og IPR (Intellectual Property Rights)


Læs mere på 
twobirds.com