Data som samler os: Det er smart

Af Malene Freudendal-Pedersen, Professor i Byplanlægning, Jens Luel-Stissing, Lektor i Bæredygtig Omstilling og Design, og Andres Valderrama, Lektor i Bæredygtig Omstilling og Design

At fremtiden skal være smart, er en gennemgående diskussion i politik, planlægning og forskning. Vi taler om smarte byer, smarte regioner og smarte lande. Men hvad betyder det, at noget er smart? Er det det samme som dyrt udstyr og ny teknologi? På Institut for Planlægning på Aalborg Universitet er vi ved at opbygge en byforskningsgruppe, der blandt andet arbejder med disse spørgsmål, og hvor fokus er på alle de forskellige elementer, som en bærdygtig by indeholder, og hvordan den kan være smart.

En af de områder, vi arbejder med, er bæredygtig mobilitet. Det er et område, hvor smart som oftest bliver synonymt med nye teknologiske løsninger i form af for eksempel automatiserede biler. Smart i forhold til bæredygtig mobilitet kan dog også være at høste de ‘lavthængende frugter’ af allerede eksisterende, innovative mobilitetsrelaterede løsninger, som handler om at skabe grønne og klimavenlige byer, hvor integrerede mobilitetsløsninger med fokus på cykling, gang og kollektiv transport er i centrum. At skabe en bærerdygtig mobilitetskultur handler ikke kun om teknologi, men også hvordan det moderne liv påvirkes af planlægning, kvalitet og strukturer i de byer, vi bor og lever i. At skabe bæredygtige byer og lokalsamfund har positiv indvirkning i forhold til Verdensmålene for bæredygtig udvikling, og det handler i høj grad om at forstå, at mobilitet er meget mere end hastighed, effektivitet og tilgængelighed.

Og transport og mobilitet er et område, hvor der er plads til en masse forbedring. Vi er desværre blevet meget afhængige af en ikke så smart teknologi i Danmark, bilen, som er blevet et kerneelement i vores landsdækkende transportsystem. Biler er ressourcekrævende at producere og anvende. De optager meget plads i vores byer og på vores veje, hvor de forurener omgivelserne med støj og sundhedsskadelige partikler, og de betyder mindre daglig fysisk aktivitet, som er afgørende for folkesundheden. Så at blive smartere i forhold til mobilitet og transport kræver, at vi flytter fokus fra teknologien og i stedet fokuserer på mennesket som kerneelement i vores transportsystem.

Det handler blandet andet om at tænke transport og mobilitet som noget, der handler om adgang i stedet for ejerskab, når vi skal forbinde mennesker, steder, organisationer og begivenheder. Her spiller internettets indtog i en moderne hverdag en stor rolle. Transport og mobilitet bliver smart i den digitale tidsalder og er signifikant anderledes sammenlignet med før-internet-tider. Men det betyder også, at der er behov for at gentænke og komplementere det videnssystem, som har understøttet vores transportplanlægning indtil nu.

Centrale elementer i vores nuværende videnssystem på transportområdet er DTU’s TU Data og Vejdirektorats Mastra- og Teresa systemer. De producerer viden om transport på vej og kollektiv transport – altså tog, bus, metro og færge. Men systemerne dækker ikke helt, cykling og kombinationsrejser, hvor man for eksempel cykler til stationen og skifter til toget, og bagefter tager en delebil eller en bycykel. Hvis fremtidens videnssystemer skal støtte planlægning for bæredygtig mobilitet, skal de være i stand til at kortægge alle rejseformer: gang, cykling, e-cykling, e-scooters og andre smarte og cool mobilitetsgadgets, som vi i stigende grad ser omkring os.

Vi har brug for at skabe komplementerende viden med smarte dataindsamlingssystemer, som følger mennesker. Viden hvor et komplet inventar af alle fortove, gader, grønne ruter, cykelstier og supercykelstier i Danmark er tilgængelig og systemer, som samler den viden, kommuner og regioner i stigende grad producerer om folks mobilitetsoplevelser og om deres præferencer og ønsker om mere grønne, sunde og glade ture.

Sådan et system giver mulighed for at skabe smarte byer og regioner, hvor en kobling mellem alle de eksisterende transportformer bliver en forudsætning for at udvikle og vurdere en fremtid, hvor adgang til mobilitet bliver et bærende element.