Danske designer-smykker til mænd

Alexander Lynggaard i Los Angeles, hvor ideen til hans eget smykkeeventyr blev grundlagt.

Alexander Lynggaard har på få år opnået stor succes med sine rå og casual smykker, der primært henvender sig til mænd. Nu er der kommet nye farver og materialer til kollektionen.

Det er ikke længere et særsyn at se mænd med smykker. For blot en generation siden var det stort set forbeholdt kvinder at gå med armbånd, halskæder og ringe, men det ændrer sig hastigt i disse år.

Mændene vil dog have deres egne smykker, typisk i sort og andre mørke farver, og gerne med struktur og et råt udtryk, forklarer smykkedesigner Alexander Lynggaard. Han kommer ud af en sand smykkefamilie, men hvor andre i Lynggaard-familien satser på kvinderne, har Alexander de sidste par år designet en række smykkekollektioner, der primært er henvendt til mænd.

“Det kan godt være lidt grænseoverskridende for mænd at gå med smykker, og det er fx de færreste, der starter med en ring eller en halskæde. Hvis man er lidt usikker på, om det er noget for én, kan jeg anbefale at starte med nogle stenarmbånd i sort onyx eller lavasten. Har man mod på lidt mere, kan man springe ud i armbånd med grøn tigerøje eller mørkeblå lapis. Og så er der også nogle lidt vildere farver, hvis man er klar på det”, siger Alexander Lynggaard, der selv blev inspireret til at gå med smykker, da han boede i Los Angeles. Her blev han overrasket over, hvor mange mænd, der bruger smykker som en del af deres udtryk.

Årets nyheder har fået mere struktur
Det er nu fire år siden, at de første af Alexander Lynggaards smykker kom ud i butikkerne, men siden er det gået stærkt, så i dag finder du en række forhandlere fordelt over hele landet samt en håndfuld i Norge, Tyskland og Schweiz. Og så kan du selvfølgelig også købe smykkerne i hans webshop.

Sortimentet er vokset og tæller bl.a. en lang række armbånd med farvede natursten, læderarmbånd med charms samt forskellige former for ringe og vedhæng. Det mest populære er armbåndene med natursten, og her er der kommet adskillige nyheder til i efteråret.

“Jeg har udvidet serien og fundet nogle nye former for sten, der generelt er mere matte og rå i udtrykket end for et par år siden. En del af armbåndene er opkaldt efter en storby, der har inspireret mig undervejs, bl.a. Los Angeles, London og København. Men nu har jeg også lavet en serie, der er opkaldt efter syv storslåede steder i verden – fx verdens største ørken, Sahara, og verdens største regnskov, Amazonas”, siger Alexander Lynggaard.

Alle armbåndene fås med enten 6 mm sten eller 8 mm sten, så der er noget til både store og lidt mindre håndled.

Se mere og find nærmeste
forhandler på

www.alexanderlynggaard.dk