Danske Arkitektvirksomheder: Energirenoveringer er afgørende for 2030-mål

Opgradering af enfamiliehuse hører til blandt de lavest hængende frugter, når CO2-udledningen skal reduceres med 70 procent inden 2030. Men der skal skabes solide incitamenter for husejerne, lyder det fra Danske Arkitektvirksomheder.

I 2030 vil 90 procent af den danske bygningsmasse være mere end ti år gammel – og altså allerede være opført i dag. Derfor kommer bygge- og anlægsbranchen – og ikke mindst arkitekternes – bidrag i klimakampen til i høj grad at handle om energirenoveringer.

Sådan siger Lene Espersen, der ud over at være administrerende direktør i Danske Arkitektvirksomheder også er sekretariatsleder i styregruppen for klimapartnerskabet for bygge- og anlægsbranchen.

Klimapartnerskabet skal i lighed med de øvrige 12 partnerskaber, som regeringen nedsatte i november sidste år, komme med forslag til at reducere CO2-udledningen. Og her er en opgradering af den eksisterende bygningsmasse altså det oplagte sted at starte:

– I og med, at vi lever i et koldt og fugtigt klima, så er energirenoveringer den mest effektive måde at reducere CO2-udslippet på. Det kan bl.a. ske ved hjælp af helt traditionelle metoder som hulmursisolering, lavenergiglas og loftsisolering, lyder det.

Enfamiliehuse med potentiale
Lene Espersen peger på et andet faktum – nemlig at tre ud af fire enfamiliehuse i Danmark er fra før 1980, hvor man for først alvor begyndte at formulere energikrav i bygningsreglementet.

Det er et forhold, som Dansk Byggeri og Statens Bygge-forskningsinstitut har regnet på. Og resultatet viser, at danske husejerne kan spare klimaet for lige knap en million ton CO2 hvert år, hvis husenes energimærker bliver forbedret med bare et enkelt trin. Det svarer til ca. 3,3 procent af den reduktion af klimagasser, som Danmark mangler for at nå sit mål i 2030.

De viser, at en årlig CO2-reduktion på ca. 130.000 ton er mulig, hvis alle energimærkede kommunale bygninger blev hævet én energiklasse op. 

Skal styrke incitamentet
– Udfordringen ved at realisere potentialet er, siger Lene Espersen, at mange danskere tøver med at kaste sig ud i en renovering, der kan virke både omfattende og bekostelig. Måske regner man heller ikke med at bo i sit hus så længe, og betragter derfor renoveringen som urentabel.

– Af samme grund foreslår vi, at der skabes en række incitamenter for husejerne. Det kunne f.eks. være, at politikerne ændrer håndværkerfradraget, så den enkelte kan lægge fradrag fra flere år sammen, og bruge dem på én gang til en større investering i klimavenlige forbedringer, siger hun og nævner en anden mulighed:

– Man kan også lave deciderede innovationspakker, hvor f.eks. 500 husejere i et bestemt område får tilbudt en energirenovering, som på grund af den samlede opgaves størrelse vil kunne udføres billigere. Udover mindre omkostninger vil det også gøre udfordringen for den enkelte husejer mere overskuelig og dermed styrke incitamentet. Begge er initiativer, der vil have en markant effekt, og som vi opfordrer politikerne til at benytte.

Mange ældre offentlige bygninger
Men Danmark består som bekendt af andet end enfamiliehuse, så Danske Arkitektvirksomheder og det øvrige klimapartnerskab i bygge- og anlægsbranchen har også bud på forbedringer i den almennyttige sektor og i det offentlige generelt.

– I det almennyttige byggeri kan man f.eks. gøre energirenovering til noget af det, man kan få tilskud til fra Landsbyggefonden. Det vil rykke rigtig meget, siger Lene Espersen og peger på offentlige byggerier i bred forstand: Her er to tredjedele af bygningerne opført før 1980 og dermed uden synderlige energikrav. Resultatet er da også, at kun 25 procent af de kommunale bygninger har energimærker fra A – C. Lene Espersen henviser til tal fra Statens Byggeforskningsinstitut:

– De viser, at en årlig CO2-reduktion på ca. 130.000 ton er mulig, hvis alle energimærkede kommunale bygninger blev hævet én energiklasse op. Og hæver man energiklassen to trin, vil besparelsen være på ca. 200.000 ton årligt.

Det offentlige skal gå forrest
I sammenligning med enfamiliehuse er gevinsten altså noget mindre. Trods det spiller det offentlige en afgørende rolle:

– Erfaringen viser, at andre følger efter, hvis man stiller krav til det offentlige og beder dem gå forrest, siger hun og nævner, at det i den forbindelse også er ønskeligt at få dokumentationskrav indført i bygningsreglementet, så bygherre skal argumentere for de enkelte materialevalg.

I Sverige og Finland har man gjort noget lignende med gode resultater. Danske Arkitektvirksomheder foreslår derfor, at man i Danmark som en start stiller krav om, at offentlige bygherrer skal kunne dokumentere materialernes klimabelastning i form af livscyklus-analyser.

Og det bør ikke være nogen større udfordring, slutter Lene Espersen: -Det smukke ved alle forslag er, at vi allerede har de værktøjer, der skal til. Dermed handler det til syvende og sidst om vilje og ambitionsniveau – primært fra Christiansborgs side.