Business uden binding

”Fortsætter vi med at levere det rigtige produkt til den rigtige pris og tillige yder en sublim service, så er kontraktbinding alligevel underordnet, for så bliver kunderne hos os,” siger Mikkel Emmerik, CEO i Adeo Group.

Fleksibilitet er nøglen til succes på fremtidens marked for både medarbejdere og virksomheder, mener Adeo Group, som driver kontorhotel og datacenter uden binding.

Kontorhotellet Adeo Office tilbyder en all inclusive-løsning til små og mellemstore virksomheder i et inspirerende arbejdsmiljø, hvor forskellige virksomheder og mennesker kan trives.

“Mange danske virksomheder har under coronakrisen indset, at de sagtens kan arbejde meget mere fleksibelt og agilt, end de har gjort før. Danmark bygger i høj grad på små og mellemstore virksomheder, og de har på den hårde måde lært, hvor vigtigt der er at være fleksibel og agil i tider som nu,” siger Mikkel Emmerik, CEO i Adeo Group, som ejer kontorhotellet Adeo Office samt Adeo Datacenter i Albertslund.

At være bundet af langvarige kontrakter på kontorlokaler eller hosting er ikke fleksibelt, og derfor er der med enkelte undtagelser ingen binding længere end en måned hos Adeo.

”Medmindre en virksomhed for eksempel ønsker ombygning af nogle lokaler for at flytte ind, er der ingen binding hos os. Dermed hænger virksomheden ikke på en høj udgift til kontorleje eller hosting, hvis dens behov pludselig bliver mindre. De fleste andre kontorhoteller og datacentre har lang binding, ofte et år eller mere. Det skaber ikke omstillingsparate og agile virksomheder i en tid, hvor udviklingen går så stærkt, og man skal kunne sadle om nærmest fra det ene minut til det andet.”

Kontor på mange måder
Kontorhotellet Adeo Office tilbyder en all inclusive-løsning til små og mellemstore virksomheder i form af traditionelle kontorfaciliteter, men tilbyder også virtuelt kontor samt ”flyverpladser”.

Flyverpladser henvender sig primært til enkeltmands- samt helt små virksomheder, der ikke har behov for fast kontorplads, men gerne vil netværke og have indspark fra andre. Adeo Office garanterer således en plads, men den er ikke nødvendigvis fast.

Virtuelt kontor bruges især af virksomheder, der enten drives fra udlandet eller blot ønsker at fremstå lige så professionelt, som det arbejde de udfører. Her har virksomheden registreret sin adresse hos Adeo Office, der udover at skanne og fremsende post også kan bistå med mindre administrative opgaver.

Adeo Office sætter en dyd i at være til for lejeren, hvilket især ses i den service, der ydes i hverdagen. Her forsøger kontorhotellet altid at imødekomme diverse ønsker i alt fra udlån af trailer, leje af kantine til private begivenheder samt råd, hjælp og vejledning fra Adeo Office’s håndværker til gør-det-selv opgaver i hjemmet.

Uanset om du lejer dit eget kontor eller en plads i kontorfællesskab, får du blandt andet internet, luksuskaffe, adgang til bade- og fitnessfaciliteter, masser af fri parkering og adgang til bygningen 24/7 med i prisen.

Vi går meget op i at skabe et inspirerende arbejdsmiljø, hvor forskellige virksomheder og mennesker kan trives. Det er både vigtigt for arbejdstageren og arbejdsgiveren

Inspirerende miljø
Så snart man træder ind i receptionen, bliver man mødt af smilende Aleksandra, der tager sig godt af husets lejere og gæster. Hver morgen bliver der serveret gratis morgenmad, og Adeo Office tilbyder også en lækker frokostordning. Der er kunst på væggene og kaffe af høj kvalitet brygges hele dagen. Det sidste er noget af det vigtigste for lejerne, viser tilfredshedsundersøgelserne. En anden ting, som Adeo Office’s lejere vægter højt, er den uformelle og kollegiale stemning, som kendetegner kontorhotellet.

”Vi går meget op i at skabe et inspirerende arbejdsmiljø, hvor forskellige virksomheder og mennesker kan trives. Det er både vigtigt for arbejdstageren og arbejdsgiveren. Vi hører fra vores kunders direktører, at det generelt bliver sværere og sværere at rekruttere og fastholde gode medarbejdere. Det vil vi gerne være med til at lave om på.”

Derfor er de hos Adeo Office ikke blege for at hive grillen frem, når vejret er til det, eller tage en omgang kongespil på kryds og tværs af virksomhederne, som lejer sig ind i kontorhotellet. Her kender man hinanden, og hvor nogle blot sludrer, er der andre, som blandt andet har fundet træningsmakkere i huset. Flere virksomheder laver endda forretning sammen!

Bekvemmelig lokation
Placeringen uden for den tætte trafik i Indre By er også en faktor, der gør Adeo Office interessant for virksomheder – og deres medarbejdere.

”Selvfølgelig vil der altid været et marked inde i centrum, men vi oplever et stadig større behov for at komme uden for byen. Folk gider ikke bruge en halv time på at komme af med deres bil eller på bare at komme de sidste tre kilometer gennem centrum af byen. Det skal være nemt, så de kan komme hurtigt hjem til deres familier. Og vi har stadig kun 11 km ind til Rådhuspladsen.”

Data i sikkerhed
Adeo Office og Adeo Datacenter bor i ’The Factory’, en 5.000 m2 stor bygning i Albertslund. Lidt under 4.000 m2 er kontorhotel, mens resten er datacenter, hvor virksomheder kan leje virtuel serverhosting eller placere deres egne fysiske servere – såkaldt co-location – i et topsikret professionelt miljø.

Her er alle fem datahaller tilkoblet UPS (Uninterruptible Power Supply), dieselgenerator og professionelt køleudstyr. Datacentret er overvåget 24 timer i døgnet, så virksomhedens data er i sikre hænder og altid kan tilgås nemt og hurtigt, enten fysisk eller remote.

”Co-location er en oplagt løsning til virksomheden, der mangler et sikkert miljø til opbevaring af sine servere. Langt de fleste virksomheder, der arbejder med kritisk data, har erkendt, at servere placeret i et almindeligt kontormiljø er en dårlig idé. Servere, støv og forkert temperatur er en meget dårlig kombination. Det eller en simpel strømafbrydelse kan lægge vitale dele af en virksomhed ned, og det ønsker man ikke, hvis man driver noget af vigtighed,” siger Mikkel Emmerik.

Serverplads efter behov
Den gængse forretningsmodel i datacentre trænger til at bliver udfordret, mener Adeo Datacenter. Modsat andre datacentre har Adeo Datacenter ingen binding.
I stedet for en stram kontrakt kan aftalen løbende tilpasses og ændres, så den passer til virksomhedens aktuelle behov. Både virksomhedernes behov for fleksibilitet og den teknologiske udvikling taler imod binding.

”Vi flyttede for eksempel en kunde, der lejede 15 rackskabe og havde fem års binding i et andet datacenter. Men teknologien udvikler sig hurtigt, og mere data kan opbevares på stadig mindre plads. Kunden investerede i ny hardware, der reducerede serverbehovet til seks rackskabe, men skulle stadig betale for 15 rackskabe i de tre et halvt år, der var tilbage af kontrakten.”

”Isoleret set ville vi have en bedre business case på en kunde, vi binder til os i lang tid, men vi tror på, at virksomheder hellere vil have fleksibilitet, og at vi i det lange løb tjener vores egen forretning bedst ved at gøre det så fordelagtigt som muligt at være kunde hos os. Og fortsætter vi med at levere det rigtige produkt til den rigtige pris og tillige yder en sublim service, så er kontraktbinding alligevel underordnet, for så bliver kunderne hos os,” udtaler Mikkel Emmerik.

Hos Adeo Office får alle lejere adgang til forskellige lounge miljøer, internet, luksuskaffe, bade- og fitnessfaciliteter, fri parkering og adgang til bygningen 24/7 med i prisen. Adeo Datacenter er et carrier neutralt datacenter, der tilbyder co-location og virtuelle miljøer uden binding til virksomheder.

Se mere på

www.adeoos.dk og www.adeodc.dk